Junior softwa­re­te­ster med teknisk flair


Er du vores nye junior softwaretester der kan motivere dine kollegaer til at tænke kvalitet og test ind i starten af udviklingsprocessen? Og kan du lide at arbejde agilt i tæt samarbejde med dygtige kollegaer? Så er det hos os du kan starte eller fortsætte din karriere som softwaretester!

Build-in quality er i højsædet hos os og indgår som en naturlig del i vores agile udviklingsproces. Det betyder, at vi i testteamet har høj fokus på kvalitet og vi arbejder tæt sammen med forretningen, for at sikre, at kravene lever op til vores kunders forventninger. Det betyder også, at vi stræber efter at opnå optimal testdækning, hvilket vi gør ved at teste ud fra en risikobaseret tilgang.

Tæt sparring med forretningen

I det daglige arbejder du med større og mindre udviklingsprojekter. Din vigtigste opgave er at bygge bro mellem IT og resten af forretningen. Det gør du via tæt sparring med udviklere, DevOps teamet, arkitekter, product ownere og selvfølgelig dine kollegaer i testteamet. 

Teamet er fordelt på 8 scrum teams, der alle brænder for at tænke test og kvalitet ind så tidligt som muligt i udviklingsprocessen. Du bliver altså en del af et mindre scrum team bestående af udviklere, testere, en scrum master og en PO, der hver dag arbejder på at sikre en god brugeroplevelse på tværs af web og apps.

Dine konkrete arbejdsopgaver er:

  • Kvalitetssikring under udarbejdelse af user stories
  • Udarbejdelse af test cases
  • Testestimering 
  • Testdesign 
  • Testteknikker
  • Fejlrapportering
  • Testafvikling

Man får hurtigt meget ansvar og der er opbakning fra såvel kollegaer som min leder i at mine ideer og tanker er de rigtige. Jeg er med i mange forskellige projekter og det sjove ved at være i nemlig.com er, at man får lov til at være med i hele processen”, fortæller Martin Rydahl Hansen, der arbejder som softwaretester. 

Kombinationen af mennesker og software

Som person trives du med mennesker omkring dig og du motiveres af at arbejde i et miljø, hvor samarbejde er i højsædet. Du er systematisk, analytisk og nysgerrig i din tilgang til opgaverne og har samtidigt kreativiteten og modet til at udfordre de nuværende processer.

Vi forventer at du:

  • Brænder for at opnå høj kvalitet i vores softwareløsninger 
  • Har et stort ønske om at opnå erfaring inden for manuel test af software
  • Har erfaring med, eller stor interesse for, at arbejde i et agilt udviklingsmiljø   
  • Har gode kommunikationsevner - både på dansk og engelsk

Om du er datamatiker, datanom, dataingeniør, datalog eller lignende er ikke afgørende, vigtigst er det, at du har en stor teknisk interesse og brænder for manuel test af software. Hvis du tilmed har erfaring med Behavior Driven Development eller er ISTQB certificeret er det et kæmpe plus, men ikke et krav.

Som softwaretester i nemlig.com bliver jeg udfordret hver eneste dag. Der er en meget flad struktur og vi er sindssyg gode til at arbejde sammen på tværs af afdelinger,” fortæller Jeanette Hjort, der arbejder som End2End tester. 

Som junior softwaretester hos os kommer du til at få en dyb forståelse af vores IT-setup og selve arkitekturen som vores hjemmeside er bygget op omkring.

Lyder det som noget for dig og vil du med på holdet? 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Michelle Glipman Smed på +45 29 41 14 84 eller mic@nemlig.com.

Send os din ansøgning og dit CV ved at klikke på linket "Søg jobbet her" hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: 20-06-2021



Om nemlig.com

nemlig.com vil skabe en nemmere hverdag og et bedre liv for danskerne, og som landets førende onlinesupermarked leverer vi hver dag tusindvis af dagligvarer til danskere i hele landet. Vi har åbent 365 dage om året og har aldrig lukket, og med mere end 12.000 forskellige varer på hylderne kan vi dække alle indkøbsbehov. Vi har et kæmpe udvalg af økologiske varer, et stort discountsortiment samt unikke specialvarer fra udvalgte gård- og specialbutikker, såsom Bülow Lakrids, Lagkagehuset og Slagter Lund.

I dag arbejder her over 1400 medarbejdere, der fra hovedsædet i Brøndby leverer dagligvarer og måltidskasser til 83 % af alle husstande i Danmark. Vi er dog i konstant udvikling, og arbejder hver dag for at gøre det til en sjov, spændende og relevant oplevelse at købe dagligvarer online.

Gem job

nemlig.com
Publiceret: 20. maj 2021

Arbejdssted

Location Brøndby