Full-stack udvikler til TV 2 Fyn


Brænder du for programmering, og mestrer du sprog som Javascript/Typescript og HTML5? Og har du lyst til at sætte dit tydelige fingeraftryk på fremtidens medieproduktion, så er det dig vi søger! Du kommer til at arbejde med både frontend- og backend-programmering i forhold til såvel headless CMS som cloud services og produktionssystemer generelt.

På TV 2 Fyn arbejder nyhedsredaktionen og IT-support tæt sammen for at udvikle fremtidens digitale løsninger. Igennem det sidste år har vi gennemført en større transformation fra at arbejde på fysiske servere og stationære computere til at arbejde med cloud-tjenester og kunstig intelligens. Derfor søger vi nu en udvikler, der kan være med til at sætte sit præg på de kommende års udvikling.

Om jobbet

Som full-stack udvikler vil du få stor indflydelse på udviklingen af TV 2 Fyns webapplikationer og cloud-løsninger. Du vil indgå i et team med fem kollegaer i IT-support bestående af specialister inden for netværk, firewall, serverless og broadcast teknologier, og du vil kunne sparre med andre udviklingskræfter både internt og i fællesregionalt regi.

Dine væsentligste arbejdsopgaver vil være:

  • Kontinuerlig udvikling af TV 2 Fyns headless CMS på både frontend og backend-niveau
  • Tage vare på TV 2 Fyns webservices og integrationsprojekter mod Amazon cloud
  • Udvikling og kodning af nye digitale formater
  • Sørge for at nye applikationer, der udvikles, er nøje gennemtænkte: Efterspørgsel, levetid og genbrugelighed er nøgleord
  • Fejlfinding og optimering med fokus på ”test driven development"
  • Indsamle og omsætte feedback og ønsker fra brugere til reelle løsninger

Din profil

Du har en naturlig nysgerrighed på ny teknologi, og du sætter pris på udfordringer og kan håndtere skarpe deadlines. Du tager ejerskab over de projekter, du er involveret i, og du sætter pris på at levere elegante løsninger. Du er god til at arbejde selvstændigt, men kan også godt lide at arbejde tæt sammen med kollegaer.

Du ønsker at være en del af hele udviklingsprocessen, dvs. både frontend og backend, og brænder for at komme til at bruge dine kompetencer.

Det er et krav, at du har kendskab til:

  • Javascript/Typescript
  • HTML5

Det vil ydermere være en fordel, at du har kendskab til:

  • REST API’er
  • Serverless teknologier
  • Headless CMS

Vi tilbyder:

  • Stor mulighed for indflydelse på stillingens indhold og egne arbejdsopgaver
  • En arbejdsplads med et højt tempo, positiv energi og et fantastisk arbejdsmiljø
  • Mulighed for faglig sparring og tæt samarbejde med andre udviklere på tværs af TV 2-regionerne
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling også via eksterne kurser
  • En attraktiv lønpakke efter kvalifikationer

Ansættelsesproces:

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Ansøgning og CV sendes i ét dokument til job@tv2fyn.dk mærket ”Full-stack udvikler”. Spørgsmål kan i fortrolighed rettes til teknik- og innovationschef Michael Jensen på mije@tv2fyn.dk eller mobil 5159 2970. Ansøgningsfristen er onsdag d. 16. juni 2021, kl. 12.00.


TV 2 Fyn er et af otte regionale, licensfinansierede nyhedshuse i Danmark. Der er ca. 75 fastansatte på TV 2 Fyn og en række freelancere, der med et budget på ca. 70 mio. kr. året rundt leverer journalistisk indhold på alle TV 2 Fyns medieplatforme. Læs mere på www.tv2fyn.dk.

Gem job

TV 2 Fyn
Publiceret: 20. maj 2021

Arbejdssted

Location Odense