Mo­de­l­ud­vik­ler / Data Scientist til Kre­di­tri­si­ko


Vi skal bruge en kollega til at udvikle næste generation af kreditmodeller i koncernen. Arbejdet omfatter analyse af store datamængder herunder anvendelse af statistisk modellering og machine learning-teknikker, til at finde de stærkeste mønstre i data.

Jobbet

Jyske Banks kreditmodeller er hjertet i koncernens forretningsmæssige styring og finansielle rapportering på kreditområdet. Vi bruger kreditmodeller til at kreditvurdere kunder, og prisfastsætte de produkter kunden ønsker. Kreditmodellerne er ligeledes et helt centralt element i koncernens finansielle rapportering både internt og eksternt. Officielle solvensopgørelser og regnskabsmæssige nedskrivninger beregnes på baggrund af kreditmodellerne, og vi er derfor i løbende dialog med myndighederne om modellernes virke.

Du bliver en del af et udviklingssquad med ansvar for det datagrundlag, der understøtter udviklingen af kreditmodeller. Opgaven løses i tæt samarbejde med vores Data Warehouse squads i et frit og uformelt miljø, hvor forretningssans, faglighed og godt humør prioriteres.

Du vil få stor indflydelse på din hverdag, hvor du sammen med squadet sætter den faglige agenda. Vi har fleksibilitet i vores arbejdsliv, og alle i squadet tager ansvar for trivsel, videreudvikling og læring.

Vores Tribe

Vi er en del af en agil udviklingsorganisation, og hører hjemme i triben Kreditmodeller og Datawarehouse. Tilsammen har vi ansvaret for at tilvejebringe data samt udvikle modeller til opgørelse og styring af koncernens kreditrisici. Vi ser en stor fordel i at organisere data warehouse og kvantitativ modellering i samme enhed, og har således fokus på hele værdikæden fra rå data til state-of-the-art analytiske modeller. Modellerne anvendes bredt i koncernen til intern såvel som ekstern rapportering på kreditområdet samt bevilling og prisfastsættelse af produkter med kreditrisiko. Vores tribe vil bestå af seks tværfaglige udviklingssquads; et i Lyngby og fem i Silkeborg. Hvert squad består af kollegaer med forskellige faglige baggrunde (bl.a. forretningsudviklere, modeludviklere og dataudviklere), som tilsammen udgør et selvkørende og handlekraftig squad. Det tror vi på skaber de bedste resultater.

Vi er kendt for stor faglighed, et fantastisk arbejdsklima med højt til loftet, og en holdning til at det skal være sjovt at gå på arbejde - det giver effektive og værdiskabende løsninger for både kunder og bank.

Din profil

Du har en relevant uddannelse inden for økonomi/finansiering, statistik, data science, machine learning/deep learning, fysik eller har lignende kvalifikationer – meget gerne med erfaring fra en lignende stilling. Du brænder for:

  • at arbejde med anvendelsesorienteret kvantitativ modellering,
  • at arbejde med store datamængder,
  • at arbejde med forskellige læringsalgoritmer i praksis (statistical learning, machine learning, …),
  • at arbejde i SAS, R eller eventuelt Python,
  • at bidrage med videndeling, hvor kompetenceudvikling og læring er i fokus.

Derudover er du fagligt nysgerrig, og sætter stor pris på at arbejde tæt sammen med dine øvrige kollegaer.

Er du nyuddannet, så har du også mulighed for at komme i betragtning til jobbet.

Ansøgning

Senior HR Partner Karsten Seeberg (Sebbe) vil tage sig af din ansøgning.

Sidste frist for ansøgning er d. 15.06.2021.

Mere information

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os:

Jan Mark Sørensen
Afdelingsdirektør
janmark@jyskebank.dk
89 89 25 41
20 11 38 10

Gem job

Jyske Bank
Publiceret: 20. maj 2021

Arbejdssted

Location Silkeborg