Android-udvikler til prisvin­den­de app


Vil du arbejde med en af Danmarks fedeste apps, hvor du er med til at give vores mange tusinde kunder en endnu lettere mulighed for at købe dagligvarer, når de vil? Så fortsæt din karriere hos nemlig.com, hvor vi i fællesskab bygger spændende løsninger med nye teknologier og med kunderne i centrum!

I nemlig.com oplever vi en markant vækst, og vi ønsker at fastholde momentum og hele tiden afsøge nye muligheder og spændende løsninger til gavn for vores mange tilfredse kunder. Denne vækstambition stiller store krav til den fortsatte udvikling af vores app - både i form af innovative brugeroplevelser, nye koncepter samt tekniske og performancemæssige forbedringer. Derfor har vi brug for flere ambitiøse og nysgerrige udviklere til vores Android team, som til dagligt sidder i vores voksende IT-udviklingsafdeling. 

Som Android udvikler hos os, arbejder du på et produkt som har stor betydning for vores kunder, og hvor rigtig mange bruger appen dagligt. På den måde bliver vores valg og løsninger hele tiden målt af kunderne, og det giver en fed energi i teamet,” fortæller Lead Developer Simon Boriis.

Agile løsninger i et internationalt team

I din dagligdag arbejder du primært med større og mindre udviklingsprojekter. Du deltager i vores agile planlægningsmøder og byder ind ved valg af ny teknologi relateret til appen. Dit udgangspunkt er en passion for app-udvikling og et godt teknologisk overblik, som du bruger i udviklingen af løsninger, der giver endnu bedre brugeroplevelser når vores kunder handler online. 

Vi arbejder agilt sammen med vores udviklingsteam i Ukraine og vores kollegaer fra Product & UX. 

Brug hele din tekniske værktøjskasse

Du er selvstændig, nytænkende og i stand til at løse de problemer og opgaver du står over for. Men frem for alt er du en teamplayer med et naturligt fokus på, at det skal være sjovt og spændende at skabe noget i fællesskab.

Din værktøjskasse må meget gerne bestå af:

  • Kotlin
  • Erfaring med design patterns såsom MVC, MVVM, etc.
  • REST

Har du erfaring med Accessibility, Firebase og fastlane er det bestemt en fordel. 

Passioneret udvikler med lyst til fællesskabet

Vi forestiller os at du er uddannet datalog, softwareingeniør, datalog eller lignende – og gerne har flere års erfaring med Android udvikling. 

Vi leder efter dig der har et stærkt socialt gen og motiveres af at arbejde i et miljø, hvor samarbejde og kommunikation er i højsædet – på både dansk og engelsk. Samtidig er det vigtigt at du har sans for detaljen, masser af faglig stolthed, og har lyst til at gå forrest og tage ansvar for egne og teamets løsninger.

Vi arbejder tæt sammen på tværs af hele virksomheden i en agil verden som vi hele tiden forbedrer. Vi udvikler i flere teams, hvor udviklere i Danmark og Ukraine arbejder tæt sammen. Udviklerne har stor indflydelse på opgaverne og er i tæt dialog med vores forretning,” fortæller IT-direktør Christer Mattsson.

Vil du med på holdet?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte senior rekrutteringskonsulent Rasmus Ottesen på 30 55 77 68 eller rao@nemlig.com

Send os din ansøgning og dit CV ved at klikke på linket "Søg jobbet her" hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: 13-06-2021



Om nemlig.com

nemlig.com vil skabe en nemmere hverdag og et bedre liv for danskerne, og som landets førende onlinesupermarked leverer vi hver dag tusindvis af dagligvarer til danskere i hele landet. Vi har åbent 365 dage om året og har aldrig lukket, og med mere end 12.000 forskellige varer på hylderne kan vi dække alle indkøbsbehov. Vi har et kæmpe udvalg af økologiske varer, et stort discountsortiment samt unikke specialvarer fra udvalgte gård- og specialbutikker, såsom Bülow Lakrids, Lagkagehuset og Slagter Lund.

I dag arbejder her over 1400 medarbejdere, der fra hovedsædet i Brøndby leverer dagligvarer og måltidskasser til 83 % af alle husstande i Danmark. Vi er dog i konstant udvikling, og arbejder hver dag for at gøre det til en sjov, spændende og relevant oplevelse at købe dagligvarer online.

Gem job

nemlig.com
Publiceret: 4. juni 2021

Arbejdssted

Location Brøndby