RPA-ap­pli­ka­tions­spe­ci­a­list søges til Koncern IT, Region Sjælland


Har du lyst til at arbejde med udvikling og drift af applikationer i Koncern IT i Region Sjælland? Vi søger en applikationsspecialist, der har teknisk indsigt og ønsker at arbejde med Robotic Process Automation (RPA).

Koncern IT søger en applikationsspecialist med interesse for og gerne kendskab til automatiserede processer. Vores nye applikationsspecialist har evnen og gåpåmodet til at gøre en forskel og sikre forankring og videreudvikling af de processer, der bliver brugt indenfor området.

Om stillingen

Som vores nye applikationsspecialist arbejder du primært med udvikling, vedligeholdelse, optimering og opgradering af vores automatiserede processer. Du er med til at sikre udbredelse og forankring af RPA i forretningen samt sikre et godt fundament for videreudvikling af området.

Du bliver en del af et team, der arbejder tæt sammen med resten af Koncern IT samt leverandører og forretningen for at levere de bedste løsninger.

Det er vigtigt, at du kan navigere i et komplekst setup med mange forskellige samarbejdspartnere. Du vil blive en af vores specialister på området, og vi forventer, at du opnår den tekniske forståelse, der gør, at du kan navigere mellem interessenter i Koncern IT og forretningen og samtidig grave dig ned i automatiserede processer og sikre den bedst mulige drift og udvikling.

Vi tilbyder en stilling med opgaver, der spænder bredt og giver masser af gode udfordringer.

Eksempelvis kommer du til at løfte opgaver som:

  • Have den overordnede og tekniske viden om RPA
  • Deltage i kravspecifikationer og procesdesign-dokumenter, hvor du byder ind med din tekniske ekspertviden
  • Udvikle automatiseringsløsninger
  • Sikre at applikationen vedligeholdes løbende gennem relevante opgraderinger
  • Agere projektdeltager i større projekter
  • Have kendskab til testprocessen og være udøvende på det operationelle plan
  • Fungere som tovholder på opgaver og mindre projekter
  • Sikre at leverandøren leverer de relevante opgraderinger samt relevant dokumentation herfor
  • Håndtere incidents og problems
  • Sikre den rette dokumentation

Om dig

Du har en relevant it-faglig baggrund enten via uddannelse eller erfaring f.eks. datamatiker, datalog, eller ingeniør. Du kan tilegne dig teknisk viden om de enkelte applikationer/software, og du er god til at bevare overblikket.

Vi forventer, at du:

  • Har en struktureret tilgang til opgaveløsning, selvstændigt såvel som teambaseret
  • Har et stort drive i dit arbejde, er videbegærlig, og er villig til at påtage dig ansvar
  • Er proaktiv og vedholdende i din opgaveløsning
  • Har gode samarbejdsevner, kan håndtere mange bolde i luften og alligevel bevare roen
  • Har teknisk indsigt og forståelse for drift og udvikling
  • Har erfaring med eller kendskab til agile udviklingsmodeller
  • Du har kendskab til automatiserede processer
  • Har du forståelse for udvikling af genbrugelige patterns og best practice begreber indenfor programmering er det en fordel
  • Har du kendskab til ITIL principper eller er ITIL certificeret, er det en fordel

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles IT-organisation med ca. 380 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og i særdeleshed til regionens sygehuse. Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores datacenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen. Og vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 18.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside her.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flekstidsordning, som sikrer en fornuftig balance mellem arbejde og fritid.

Skulle du have spørgsmål til stillingen eller Koncern IT generelt, er du velkommen til at kontakte teamleder Pia Breddam Kofoed på: 41 87 84 02 eller på piabk@regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist d.13.06.2021.

Ansættelse pr. 01.09.2021 eller efter aftale.

Kontaktperson

Navn: Pia Breddam Kofoed
Stilling: Teamleder
E-mail: piabk@regionsjaelland.dk
Mobil: 41878402

Gem job

Region Sjælland
Publiceret: 21. maj 2021

Arbejdssted

Location Ringsted