Udvikler søges til spændende fuld­tids­stil­ling i Aalborg


Er du klar til at være en del af et dedikeret, dynamisk og kreativt team, der knokler for at tilbyde den bedste shopping-oplevelse?

Plus Global opererer i flere lande og driver, samt udvikler, online E-Commerce koncepter inden for EU. Har du store ambitioner, er du kvalitetsbevidst og detaljeorienteret - og tager du ejerskab for dine opgaver? Så er det måske dig vi søger!

Dine opgaver vil spænde sig bredt i organisationen. De vil bl.a. bestå i, at nyudvikle, vedligeholde og optimere igangværende processer og systemer samt helt nye projekter. Du vil arbejde på tværs af afdelinger for at udvikle og optimere vores daglige drift og fremtidige vækst.

Du er vores match, hvis:

  • Du har erfaring med PHP-udvikling.
  • Du kan dit HTML, CSS samt Javascript.

Det kan være en fordel hvis:

  • Du har erfaring med Magento 1 eller/og 2 - dette er dog ikke et krav).
  • Du har erfaring med integrationer via Rest/Soap til andre systemer.
  • Du har erfaring med Linux, MySQL, Apache, Nginx, Redis og Memcache.
  • Du har erfaring med Git.

Personlige kompetencer:

  • Du har et stort drive, da it-udvikling er nøglen til vores vækst.
  • Du er altid klar til at bidrage til den gode stemning.
  • Du brænder for dit arbejde.
  • Du er struktureret og selvkørende.
  • Du er analyserende.
  • Du er stabil og pålidelig.

Hvad får du?

Du tilbydes en spændende stilling, løn efter kvalifikationer, samt faglige udviklingsmuligheder, hvor du har muligheden for at præge virksomhedens videre vækst og udvikling.

Som en del af vores unge team, får du 12 søde og dygtige kollegaer og kommer til at sidde i et lækkert kontormiljø med fri kaffe, drink- & snackbar (Og ja! Der er altid en kold energidrink el. lignende på køl) samt tilhørende parkeringsforhold.

Vi lægger vægt på et godt socialt miljø med biograf- og restaurant-ture og andre sjove arrangementer.

Lyder det spændende? Så send da en ansøgning med det samme!

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via denne e-mail: kontakt@plusglobal.dk. Marker venligst "Udvikler" i emnefeltet. Tiltrædelse er hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Så tøv ikke et sekund!

Vi glæder os til at høre fra dig.

Gem job

Plus Global ApS
Publiceret: 11. juni 2021

Arbejdssted

Location Aalborg