Arkitekt til it-projekter i Statens It


Statens It søger en it-arkitekt, der kan omsætte forretningsmæssige krav til værdifulde og pragmatiske it-løsninger til it-projekter i samarbejde med kunder, leverandører og organisationen.

Stillingen er placeret i området ”Serviceudvikling & Projekter”, hvor du som it-arkitekt indgår i et team med områdets øvrige arkitekter. Området er et kompetencecenter i Statens It, der udlåner arkitekter og projektledere til projekter i Statens It. Området bidrager sammen med den øvrige organisation til at understøtte det strategiske pejlemærke ”pålidelige projekter”der leveres til estimeret tid, pris og kvalitet.

Som it-arkitekt i Statens It skal du planlægge og udvikle værdifulde, pragmatiske og cost-effektive arkitektløsninger til projekter i tæt samarbejde med organisationen, kunder og leverandører. I samarbejde med projektlederne arbejder du med både langsigtede og dag-til-dag afklaring af arkitektur spørgsmål.

Vi tilbyder et job i en åben, uformel og dynamisk organisation, præget af et højt fagligt niveau og med en fleksibel arbejdsform med dygtige og kompetente kolleger.

Som arkitekt vil du være involveret i mange samtidige projekter, og du elsker sandsynligvis, at der er fart over feltet og mulighed for at bruge din tekniske viden. Du har eller har haft hands-on erfaring og kan godt lide at levere praktiske løsninger, der virker her og nu.

Om dig

Vi forventer, at du har en relevant videregående it-uddannelse eller har erhvervserfaring kombineret med relevant kompetencegivende efteruddannelse.

Du vil være den helt rigtige til jobbet, hvis du bl.a.  

  • er fagligt dedikeret og har en bred it-teknisk indsigt om infrastruktur, som du vedligeholder
  • arbejder analytisk og ser afhængigheder – både i detaljerne og i større sammenhænge 
  • er en skarp formidler til skriftligt og mundtligt komplicerede løsninger til målgrupper med og uden it-mæssige forudsætninger 
  • trives i et tæt samarbejde med kunder, leverandører og øvrig organisation
  • har en proaktiv og pragmatisk tilgang til værdifulde og omkostningseffektive løsninger
  • er ansvarlig, selvstændig og resultatorienteret inden for de givne rammer. 

Om os

Statens It har ca. 450 ansatte, som dagligt arbejder med at levere sikker og stabil it-drift til ca. 28.000 brugere på 16 ministerområder.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forud­sæt­ning for din ansættelse, at du kan opnå en sikkerhedsgodkendelse på niveauet "Hemmeligt".

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, p.t. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Hasse Wehner på tlf.: 51 57 81 40 eller mail: hasse.wehner@statens-it.dk.  

Tiltrædelse snarest muligt eller 1. august 2021.

Ansøgning

Hvis stillingen har din interesse, så tryk på "Søg jobbet her" og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest den 11. juni 2021.

Der afholdes samtaler løbende, så send gerne ansøgningen før fristen.

Afhængigt af udviklingen i den aktuelle COVID-19 situation, kan det komme på tale at gennemføre samtalerne via videomøde.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap opfordres til at søge stillingen.

Gem job

Statens It
Publiceret: 27. maj 2021

Arbejdssted

Location Ballerup