Un­der­vi­ser til it-området - pro­gram­me­ring, sy­stem­ud­vik­ling, databaser m.v.


Erhvervsakademi Aarhus søger en dygtig underviser til uddannelserne inden for it- og softwareudvikling, primært datamatikeruddannelsen samt professionsbachelor i it-arkitektur med fokus på programmering og systemudvikling.

Ansættelsestidspunktet vil være 1. august 2021 eller efter aftale.

Om jobbet

Du kommer til at undervise inden for et af følgende fagområder: 

  • Programmering og systemudvikling 
  • Dataforståelse og databaser
  • It-sikkerhed 

Kendskab og erfaring indenfor nogle af nedenstående områder vil være et godt udgangspunkt:

  • Programmering – gerne i C, Java, javascript og C# 
  • Erfaring med relationelle databaser og NoSQL
  • Systemudvikling (f.eks. UP, Scrum mm) 
  • Serverbaserede web-teknologier som NodeJS og ASP.NET MVC
  • Gerne interesseret i nye teknologier

Du bliver en del af et inspirerende team af kolleger, som arbejder for at levere den bedste undervisning til vores studerende. 

Undervisningen foregår på dansk, dog med en del engelsk materiale. 

Som en del af det at være underviser på Erhvervsakademi Aarhus, skal du gennemgå et adjunktforløb, hvor forsknings- og udviklingsaktiviteter samt undervisning på efter- og videreuddannelse er en del af dit job.

Vi har en uformel omgangstone, som er med til at skabe et godt arbejdsmiljø. På akademiet måler vi jævnligt medarbejdertilfredsheden, og der har vi konsekvent en høj arbejdsglæde. Vores kultur er præget af handling, og vi møder nye kolleger med nysgerrighed. 

Kompetencer

  • Du er en inspirerende underviser eller har potentiale til at blive det
  • Du er begejstret for teknologi og i stand til at give din begejstring videre
  • Du har erfaring indenfor relevante fagområder og et godt netværk til erhvervslivet
  • Du er selvstændig, men sætter pris på godt samarbejde og bidrager til en god stemning.
  • Du har en relevant uddannelse på minimum kandidatniveau
  • Du er globalt orienteret og møder verden med nysgerrighed og humor

Ansættelse

Der er tale om 1 fuldtidsstilling, hvor du bliver ansat som adjunkt/lektor i henhold til stillingsstrukturen for undervisere ved erhvervsakademier m.fl. Ansættelsen er efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Vi tilbyder en lønpakke bestående af fast månedsløn, en fordelagtig pensionsordning og stor fleksibilitet ift. tilrettelæggelsen af din arbejdstid/undervisningstid.

Yderligere oplysninger

Læs mere om uddannelserne indenfor it- og softwareudvikling på EAAA.dk. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Gert Simonsen på tlf. 7228 6301, mobil 4015 0971, eller mail gs@eaaa.dk.

Ansøgningsfrist: 16-06-2021.

Gem job

Erhvervsakademi Aarhus
Publiceret: 28. maj 2021

Arbejdssted

Location Viby J