Scrum Master/Product Owner


Metroselskabet I/S udarbejdede i 2018 en digitaliseringsstrategi, som vi er i fuld gang med at omsætte til virkelighed gennem et digitaliseringsprogram med en række igangsatte projekter.

Det stiller store krav til omstilling i forretningen bl.a. i form af redesign af processer og implementering af disse på tværs af forretningen. Samtidig ser vi ind i en fremtid, hvor etablering af et Data Center er et vigtigt element for at sikre, at vi arbejder effektivt og værdibasseret.

Vi er ambitiøse og har brug for en fagligt stærk kombineret Scrum Master og Product Owner til at facilitere og støtte forretningen i den forestående rejse.  Da vi tilmed har valgt en agil leverancemodel, har vi behov for en profil, der øger vores modenhed i dette.

Dine opgaver vil være mangfoldige og blandt andet omfatte:

  • Du kommer til at modne os i at arbejde agilt, både ved at konceptuere og ved at facilitere agile ceremonier som Scrum Master og Product Owner.
  • Du vil proaktivt og selvstændigt skulle opsøge og drive optimeringsindsatser på tværs af forretningen i tæt samarbejde med relevante interessenter og vores forandringskonsulent.
  • Over tid vil du skulle tage ejerskab af både Data Laken og Data Centeret og drive den nødvendige governance for begge både opad og nedad i organisationen.

Data Laken er i en transitionsfase fra projekt til drift. Planen er, at du i forbindelse med driftsoverdragelse gradvist overtager ejerskabet af Data Laken som kombineret Scrum Master og Product Owner, ligesom du også vil få ejerskabet over vores fremtidige Data Center.  Da vi er et forholdsvis lille team, kan der også forventes enkelte ad hoc-opgaver i hverdagen.

Af den rette kandidat kræves:

  • Dokumenteret faglig ballast indenfor agil projektledelse.
  • Struktureret tilgang til opgaver ud fra forretningsværdi og definerede succeskriterier.
  • Kvik til at læse forretningen, identificere og kvalificere forretningsidéer, definere problemformulering, succeskriterier og gevinster, samt at drive forandringsprocessen.
  • En teamplayer med gode netværksevner, og som trives ved at gå forrest med sin positive ”can do” attitude. 

Desuden forventes

  • Erfaring og forståelse for hvad det betyder at arbejde agilt, herunder terminologier, roller, processer og ceremonier.
  • Kan coache ind i det agile mindset og fungere som Scrum Master og Product Owner ved at identificere og nedbryde forretningsbehov, faciliterer ceremonier, supporterer teams og sikre fremdrift i forhold til sprintmål.
  • Styregruppebetjening herunder levere input til styregruppemateriale og oplæg til prioritering af epics samt løbende vedligehold af leveranceplan.
  • Konsolidere kapacitet forud for hvert sprint og sikre optimal allokering af forskellige kompetencer i teamet i samarbejde med teamleder og konsulenthus.  
  • Dokumentere justeringer af leverancemodellen.
  • Rapportere til ledelse og forretningen om status på initiativer

Det er en fordel at have kendskab til opgavestyrringsværktøjet Jira.

Vi tilbyder

Metroselskabet tilbyder et udviklende og udfordrende job i et fagligt stærkt og levende miljø. Der er fart på i hverdagen, og sammen er vi med til at forandre og forbedre hovedstadens kollektive transport. 

Digitaliseringen sker i et samarbejde på tværs af selskabet, hvor IT-afdelingen og Digitalisering og Forretningssupportenheden er centrale spillere. Holdet udvikler og implementerer, på tværs af selskabet og i samarbejde med andre enheder, brugervenlige og effektive digitale løsninger.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, attraktive og fleksible ansættelsesvilkår, et godt arbejdsklima og gode kolleger.

For yderligere oplysninger om jobbet kontakt Teamleder Asker Paltoft på tlf. 3311 1700.

Ansøgningsfrist 11. juni 2021.


Metroselskabet og Hovedstadens Letbane I/S

Vi sørger for, at mere end 1 million passagerer kan køre med metroen hver uge, og vi bygger flere end 50 metro- og letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i Hovedstaden.

Vi har en vision om, at alle skal kunne gå sikkert hjem fra arbejde, hver dag.

Metroselskabet er ejet af Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, mens Hovedstadens Letbane er ejet af 11 omegnskommuner samt Region Hovedstaden.

Læs mere på m.dk og dinletbane.dk

Gem job

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane
Publiceret: 28. maj 2021

Arbejdssted

Location København