Senior IBM-i (AS400) Cobol/RPG-udvikler


Brænder du for at være med til at skabe løsninger, der gør en forskel for både interne og eksterne kunder, og synes du det vil være spændende, at arbejde i en ambitiøs virksomhed, der er i konstant udvikling. Så vil jobbet som Senior Udvikler hos Jyske Finans lige være noget for dig.

Jobbet – Nyudvikling, forvaltning, høj kompleksitet og modernisering

Som udvikler på IBM-i bliver du en del af et team på fire medarbejdere. Teamets primære opgave er at udvikle og vedligeholde Jyske Finans' primære backendsystem til styring af aftaler og rammer omkring leasing og finansiering.

Opgaverne er mange, og kompleksiteten er høj - både inden for nyudvikling og forvaltning af systemet - for at kunne understøtte nye spændende forretningsområder i Jyske Finans. Samtidig ønsker vi at udvikle det nuværende system mod en mere nutidig arkitektur og en fleksibel grænseflade.

Du vil være med til at præge den videre udvikling og modernisering af systemet i bestræbelserne på at understøtte og udvikle Jyske Finans' forretning som en fremtrædende aktør i finansierings- og leasingmarkedet.

Afdelingen - Agilitet, pragmatik, selvstændighed og høj faglighed

I Jyske Finans har vi en meget flad organisation, hvor der ikke langt fra tanke til handling. Vi agerer hurtigt og har generelt en pragmatisk tilgang til tingene. Fælles for det hele er dog, at vi udvikler kvalitetsløsninger samtidig med, at vi har kunderne (interne som eksterne) og speed to market for øje. Vi arbejder med continuous delivery og bl.a. med de muligheder, som MS Azure giver.

Du kommer til at arbejde i et miljø præget af stor grad af frihed og indflydelse på eget arbejde. I det daglige vil du, ud over dine nærmeste kolleger i Jyske Finans IT, arbejde tæt sammen med vores forretningskonsulenter, og - i samspil med dem - udvikle nye og vedligeholde eksisterende løsninger.

I Jyske Finans tænker vi ikke IT som en ”silo” for sig selv. Vi gør meget ud af at sikre, at IT arbejder tæt sammen med Forretningen, så vi har maksimalt fokus på kunderne.

Jyske Finans IT udgør sammen med Jyske Finans Forretningssupport ”IT & Business Development” hos Jyske Finans. En enhed på 22 engagerede og kompetente medarbejdere, der har ansvaret for at udvikle, forvalte og delvis drifte den IT-platform, Jyske Finans benytter sig af.

Din profil – Forretningsforståelse, værdifokuseret, kvalitet og fleksibilitet

Vi ser gerne, at du:

  • har erfaring med Cobol, RPG og CL-programmering, både OPM og ILE,
  • har kendskab til embeded SQL,
  • brænder for at udvikle løsninger, der giver værdi for brugere og kunder,
  • evner at samarbejde på tværs af faglige skel,
  • ønsker forretningsforståelse for at kunne levere bedre løsninger,
  • har høje ambitioner i forhold til kvaliteten i dit arbejde og sigter efter langtidsholdbare løsninger, der er enkle at arbejde med og lette at vedligeholde,
  • trives i et miljø med hastige ændringer fra brugersiden og evner at levere til tiden.

Jyske Finans

Vi er blandt de førende finansieringsselskaber i Danmark, og har gennem mere end 40 år skabt en betydelig balance fordelt på over 200.000 kontrakter. Vi har ”speed to market” som en væsentlig målsætning, hvor vi leverer effektive finansieringsløsninger - lån og leasing - til både erhvervskunder og forbrugere. Porteføljen udbygges og administreres af 170 dygtige medarbejdere, der har til huse i velindrettede lokaler i Glostrup, Aalborg og Silkeborg. Dit arbejdssted vil være i Silkeborg.

Ansøgning

Senior HR Partner Tina Dejbjerg vil tage sig af din ansøgning i samarbejde med afdelingsdirektør Michael Bækgaard Johnsen. Vi behandler ansøgninger løbende.

Ansøgningsfrist d.18.06.2021.

Mere information

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os:

Michael Bækgaard Johnsen
Afdelingsdirektør
mbj@jyskefinans.dk
89 89 40 09
29 70 12 60

Gem job

Jyske Bank
Publiceret: 28. maj 2021

Arbejdssted

Location Silkeborg