Erfaren IT-supporter med lyst til teknisk pro­jekt­le­del­se

  • Har du sans for god service og teknisk problemløsning?
  • Kan du sætte dig ind i brugernes IT-udfordringer?
  • Kan du arbejde selvstændigt, systematisk og med en god løsning for øje?
  • Har du kompetencer og erfaring indenfor teknisk projektledelse?

Så kunne du være vores nye kollega i IT, Data og Digitalisering (IDD) i Svendborg Kommune.

Som ny kollega bliver du en del af afdelingen for IT, Data og Digitalisering (IDD), hvor vi er 25 medarbejdere fordelt på fire teams. Vi har til huse på Rådhuset i Svendborg i Staben under kommunaldirektørens områder, der servicerer hele kommunen.

Afdeling IDD råder over faglige kompetencer inden for de fleste IT-, digitale og datafaglige discipliner. Vi spænder således over mange forskellige opgaver og kompetencer, og sammenhængskraft, forretningsforståelse, sikker drift og løbende udvikling er nøgleord der kendetegner vores arbejde. Vi har fokus på at levere service af høj kvalitet, og at understøtte og påvirke fagområderne i forhold til nye strategiske, digitale muligheder.

Som ny kollega bliver du en del af IT-teamet, Level 1 og 2, og dermed en del af vores servicedesk og udekørende support. Her arbejdes der primært med support via telefon, e-mail og personlige henvendelser fra kommunens ca. 5.000 IT-brugere samt med support ude hos vores brugere. Du får en bred samarbejdsflade på tværs af hele Svendborg Kommune, og det er derfor vigtigt at du trives i en hverdag med mange samarbejdsflader og stor omskiftelighed i arbejdsopgaverne.

Det er vigtigt at du har en god IT-forståelse, brænder for god service og er god til at tilegne dig ny viden.

Derudover får du som teknisk projektleder ansvar for at styre og gennemføre tekniske projekter af varierende størrelse og indhold. Lige fra opgradering af eksisterende løsninger til større implementeringer og planlægningsopgaver. Du får således mulighed for at bringe dine projektlederkompetencer og innovative mindset i spil.

Dine vigtigste opgaver

  • 1. og 2. level support og vejledning af kommunens IT-brugere.
  • Fejlsøgning og problemløsning af IT-problemer
  • Styre, planlægge gennemføre mindre og større tekniske IT-projekter
  • Understøtte aktiviteter med tekniske afklaringer og involvering
  • Kommunikere med brugerne i fagområderne

Vi forestiller os, at du

  • Har minimum 3 års erfaring som IT-supporter eller lignende baggrund
  • Har konkret erfaring med teknisk projektledelse
  • Har indgående kendskab til og erfaring med support af Windows10, Office 365 og mobile enheder
  • Er serviceminded og sætter en ære i at give den enkelte bruger en god oplevelse
  • Trives med nye udfordringer i et dynamisk miljø.
  • Er løsnings- og samarbejdsorienteret, og god til at indgå i forskellige fora
  • Er udadvendt og engageret med et godt humør og gåpåmod.
  • Kan overholde fastlagte deadlines.
  • Er initiativrig, selvstændig og struktureret.  
  • Har en god teamånd 
  • Har kørekort

Derudover vil det være en fordel hvis du:

  • Har en projektlederuddannelse
  • Har erfaring fra en anden offentlig institution

Vi tilbyder

En spændende og alsidig stilling i en stor værdibaseret organisation, der hylder faglighed og helhed i opgaveløsningen.
En stilling, hvor du dagligt er med til at skabe kvalitet og værdi for hele organisationen.

Du bliver en del af et bredt arbejdsfællesskab bestående af engagerede og dygtige kolleger, der har fokus på godt kollegaskab, trivsel og godt arbejdsmiljø.

Fleksible arbejdstider, med frihed under ansvar.

Formalia

Stillingen som IT-supporter er en fast stilling på fuld tid med tiltrædelse senest 1. august 2021.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og mulighed for forhandling af individuel kvalifikationsløn.

Tjenestestedet er Rådhuset i Svendborg, Ramsherred 5, DK-5700 Svendborg.

Ansøgningsfrist d. 13. juni 2021 og samtaler forventes afholdt d. 21. juni 2021.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret afdelingsleder Lisbet Bogh Sønderby på telefon 51545800 eller teamkoordinator David Møller på telefon 24886217.


Velkommen til Svendborg - øhavets hovedstad!

Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer, rigt foreningsliv, samt folkeskoler i top og med særligt fokus på bevægelse og sport. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 58.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Gem job

Svendborg Kommune
Publiceret: 31. maj 2021

Arbejdssted

Location Svendborg