Senior Network Spe­ci­a­list


Vil du være med til at forme fremtidens kommunikationsløsninger til et samfund der hver dag bliver mere og mere digitaliseret? Drømmer du om et teknisk udfordrende job, som bevæger sig på et af Danmarks største IP-netværk? Og har du et naturligt drive efter at optimere og forbedre dit arbejde og vores netværk? Så er du måske den nye IP Netværksspecialist, som vi leder efter til Telenor!

Du er med til at udvikle og udbygge vores netværk

I Telenors IP DevOps team udvikler og implementerer vi den grundlæggende connectivity-infrastruktur som forbinder alle Telenors netværkselementer, kunder og tjenester. Det er med andre ord os som har ansvaret for den grundlæggende ydelse, som alle Telenors produkter produceres på. Vores fornemste opgave er til enhver tid at sikre, at netværket er fuldt ud operationelt, samt at det løbende udbygges ift. kapacitet, nye tjenester og teknologier. Vi arbejder dedikeret med udvikling af IP/MPLS baserede transmissionsnet til 5G, samt udvikling og udbygning af vores bredbåndsprodukter og internetkapacitet. Samtidig overtager vi ansvaret for udvikling af drift af et SDN-baseret Telco-Cloud netværk.

Vi søger lige nu en Senior Network Specialist, som med sin ekspertise kan hjælpe os med at komme i mål med opgaverne. I rollen vil du indgå i vores specialiserede IP-team, som blandt andet er leveranceansvarlige for IP- og transmissionsnettet, og holder også styr på den generelle Lifecycle management af udstyr og services, kapacitetsudvidelser, optimeringer etc. Konkret vil nogle af dine kerneopgaver være at:

  • Udvikling af vores IP/MPLS-netværk
  • Udvikle nye IP-baserede tjenester, både selvstændigt og i samarbejde med leverandører
  • Håndtere interne og eksterne stakeholders gennem projektdeltagelse, herunder løbende dialog med diverse underleverandører og servicepartnere
  • Samarbejde med andre Telenor peer-teams på IP- og arkitekturområdet

Bemærk at denne stilling indeholder et vigtigt driftselement, som skal bemandes alle døgnets timer 365 dage om året. Sker der nedbrud eller driftsforstyrrelser skal vi have dem ordnet med det samme, og du vil derfor – på sigt - indgå i en fast vagtordning, hvor du i nogle uger skal stå til rådighed for Telenor på skæve tider af døgnet (oftest vil opgaven dog kunne løses hjemmefra)

Du har en bred viden omkring IP-teknologier og trives i en specialistrolle

Vores nye Senior Network Specialist kommer med +5 års erfaring fra en lignende rolle og potentielt med erfaring fra et større datacenter, en televirksomhed eller et IT-konsulenthus. Vi forestiller os, at du har en længerevarende teknisk uddannelse i bagagen, fx som Ingeniør, datalog eller noget tilsvarende.  Du har ydermere en solid viden for de grundlæggende teorier bag IP-netværk, IP-teknologier og netværksprotokoller samtidig med, at du er i stand til at se de overordnede sammenhænge og identificere både problemer og løsningsmuligheder.

Som person er du nysgerrigt anlagt, har flair for opgavestyring og har en struktureret tilgang til dit arbejde. Du trives i rollen som specialist og er ambitiøs på både dine egne og teamets vegne. Du er service-minded og ærekær omkring dit arbejde, og du har et naturligt drive efter hele tiden at optimere og forbedre dit arbejde og vores netværk. Du trives i en hverdag fyldt med humor og dedikerede kolleger, der samarbejder om tingene og sludrer over en god kop kaffe.

Yderligere har idealkandidaten:

  • Erfaring med Juniper, Cisco, SDN, Telco-Cloud og Firewalls
  • Gerne en CCIE, CCNP-certificering eller tilsvarende viden opnået op anden vis.
  • Gode samarbejdsevner med forskellige personer og fagligheder, selv i pressede situationer

Hvem er vi?

Du bliver en del af en dynamisk organisation, hvor der, på tværs af forretningen, venter dedikerede og kompetente kolleger, som kontinuerligt arbejder for at udvikle fremtidens teleselskab. Vi arbejder agilt, fokuserer indsatsområder ved hjælp af Kanban og praktiserer Tight-Loose-Tight i vores daglige arbejde. Du kommer til at indgå i et dedikeret team af specialister, som har høj professionel stolthed og et godt fællesskab.  

Som arbejdsplads har vi stort fokus på det fleksible arbejdsliv og work-life-balance er ikke bare noget vi siger, men er noget vi praktiserer. Derudover går vi meget op i at efterleve vores fire værdier - Telenor Behaviours - som guider os igennem vores arbejdsliv og som beskriver, hvordan vi behandler vores kunder og hinanden;

  • Vi er respektfulde.
  • Vi holder, hvad vi lover.
  • Vi er nysgerrige og tror på udvikling.
  • Vi tror på at forskellighed skaber bedre løsninger - mest af alt, når vi gør det i fællesskab.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, IP Development & Operations, Gorm Riksted, på tlf. +45 6050 7144. Du er også meget velkommen til at søge stillingen via linket her på siden. Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 21. juni 2021. Vi afholder samtaler løbende.

Gem job

Telenor
Publiceret: 31. maj 2021

Arbejdssted

Location Aalborg