IT Solution Arkitekt til Danmarks største e-han­dels­si­te


Vil du være med til at sætte præg på IT-arkitekturen i en spændende virksomhed i vækst. Er du IT-arkitekten, der succesfuldt kan implementere arkitekturmæssige forbedringer i vores systemer og systemlandskab med stor risikovillighed, gåpåmod.

Har du lysten til at supportere forretningen og kollegaerne i driften når der identificeres udfordringer. Tør du udfordre vores udviklere og øvrige kollegaer, når der foreslås nye services og løsninger – så er det netop dig vi mangler.

Din primære opgave er sammen med dine arkitektkollegaer at koordinere og motivere IT organisationen til at tænke fremadrettet arkitektur så alle arbejder i samme løsningsmæssige retning. Dit ansvar er at opbygge en ny og langtidsholdbar arkitektur med lave vedligeholdelseskrav.

Vi skal have strømlinet vores mange systemer, derfor er det nødvendigt at du kan se sagerne fra et helikopterperspektiv, kunne etablere en lagdelt arkitektonisk oversigt og etablere styringsprocesser. Som person skal du også forstå og kunne dykke ned i detaljen sammen med udviklerne, og se sammenhængene ovenfra”, fortæller Christer Mattsson, CIO.

Arkitekturmæssige principper og agilitet

Du arbejder med løsningsarkitektur og er involveret i spændende projekter, hvor du arbejder med kompleksiteten i arkitekturen. Du vil opleve udfordringer med gamle systemer, der har stor impact og vigtighed for forretningen, men hvor du også formår at udvise indsigt og forståelse for, hvor vi kommer fra i vores vækstrejse.

Du viser hurtigt resultater på forbedret skalerbarhed og svartider i systemerne, og du arbejder tæt sammen med vores lead udviklere omkring arkitekturmæssige principper og opgaver i sprints. I samarbejdet med eksterne leverandører sikrer du at nemlig.com har fuldt ejerskab og kontrol over de implementerede løsninger, så vi opnår så stor leverandøruafhængighed som muligt. Vi ønsker løsninger i høj kvalitet, nedbringelse af fejl i produktionen men også stor hensyntagen til vedligeholdelsesvenlighed og kosteffektivitet i den agile proces.

Dine opgaver indebærer også, at du:

  • Planlægger og eksekverer road-maps på IT-arkitekturen
  • Simplificere den nuværende arkitektur
  • Udarbejder arkitektur- og designdokumentation i samarbejde med både interne arkitektkollegaer, udviklere og eksterne leverandører
  • Har en aktiv rolle i forhold til at vurdere om en ny forretnings ide passer ind i vores arkitektoniske setup
  • Udformer og designer principper, der skal sikre den rette ’re-factoring’ af systemarkitektur

Tæt samarbejde på tværs af organisationen

Du arbejder tæt sammen med vores to andre arkitekter i et arkitektforum, der sikrer at vi ved, hvad der rør sig på linjerne. Endvidere får du en stor kontaktflade til resten af organisationen lige fra vores dygtige projektledere, der styrer nye implementeringer til kollegaer i driften eller kommerciel – kort sagt kommer du til at have en finger med i mange af de nye tiltag, der sker i forretningen. 

Inspiration for andre og stor gennemslagskraft

Vi forventer, at du har en relevant IT-uddannelse, med erfaring som udvikler. Det er en forudsætning, at du har erfaring med succesfuld skabelse af softwarearkitektur enten fra en lignende stilling og som udførende inden for IT-udvikling. Du har stor viden om versionering, konfigurationsstyring samt automatisering, eksempelvis i en større virksomhed med en komplekse IT-løsninger.
Du brænder for at bygge bro mellem det tekniske og det forretningsmæssige, mens du sikrer, at der bliver implementeret arkitekturmæssige forbedringer, der løfter vores systemlandskab. 

Du er god til at inspirere andre og motivere dem i den rigtige retning, dvs. både med at afsøge nye grænser og samtidig fastholde de høje standarder. Din kommunikationsform er målrettet og effektivt, så kulturen forbliver involverende med gensidig respekt for hinandens opgaver. Du hilser udfordrende situationer velkommen, sætter dig ind i komplekse problemstillinger, skaber overblik og kan håndtere risici i en foranderlig verden. 

Vi forventer yderligere, at du:

  • Selv kan implementere de løsninger du selv designer, givet du fik lov at fokusere 100% på dem
  • Kan rådgive og drive udvælgelse af frameworks, best practice og guideline for softwareudvikling
  • Kvalitetssikrer tekniske løsninger i vores udviklings backlog
  • Har erfaring med agile udviklingsmodeller og arbejdet med dem
  • Har gode kommunikationsevner – både på dansk og engelsk

Vil du med på holdet?  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte senior rekrutteringskonsulent Anne Mette Christoffersen på 53 39 28 03 eller amc@nemlig.com

Ansøgningsfrist: 20-06-2021.

Send os din ansøgning og dit CV ved at klikke på linket "Søg jobbet her" hurtigst muligt - vi glæder os til at høre fra dig.



Om nemlig.com

nemlig.com vil skabe en nemmere hverdag og et bedre liv for danskerne, og som landets førende onlinesupermarked leverer vi hver dag tusindvis af dagligvarer til danskere i hele landet. Vi har åbent 365 dage om året og har aldrig lukket, og med mere end 12.000 forskellige varer på hylderne kan vi dække alle indkøbsbehov. Vi har et kæmpe udvalg af økologiske varer, et stort discountsortiment samt unikke specialvarer fra udvalgte gård- og specialbutikker, såsom Bülow Lakrids, Lagkagehuset og Slagter Lund.

I dag arbejder her over 1400 medarbejdere, der fra hovedsædet i Brøndby leverer dagligvarer og måltidskasser til 83 % af alle husstande i Danmark. Vi er dog i konstant udvikling, og arbejder hver dag for at gøre det til en sjov, spændende og relevant oplevelse at købe dagligvarer online.

Gem job

nemlig.com
Publiceret: 1. juni 2021

Arbejdssted

Location Brøndby