Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

We­bud­vik­ling og kval­itetssikring – C#, .NET, JavaScript, CSS

  • Har du en bred udviklingserfaring, og er kvalitetssikring af software dit mellemnavn?
  • Er det en sport for dig at få software til at fejle, og lever du for at diskutere udviklingsmetoder?
  • Og er du der i din karriere, hvor arbejdsforholdene er vigtige, og du kan se fordelene ved ikke at arbejde over tid?

”Jeg har prøvet lidt af hvert, men her har vi virkelig et fedt og afslappet miljø. Der er plads til alle typer, og personligt synes jeg, det er rart, at det ikke forventes at der arbejdes over. Der er gode muligheder for at skrue dit arbejde sammen med din fritid. Og så glæder vi os til at flytte i splinternye lokaler med Nordsjællands bedste udsigt,” fortæller 47-årige udvikler Henning.

En succesfuld virksomhed, der effektiviserer en lang række virksomheder på globalt plan

D4 Enterprise Solutions er en dansk softwarevirksomhed, der gennem vores ledelses- og kvalitetsstyringssystem, D4InfoNet, tilbyder brugervenlige løsninger inden for udarbejdelse og styring af procedurer, procesbeskrivelser, registreringer og kompetenceoverblik.

Kvalitetssikring, udvikling og skarpe kolleger

Du får ansvar for at udføre kvalitetskontrol og softwaretest, i form af sikkerhedsgennemgang af vores eksisterende software samt sikkerhedsgennemgang og kvalitetskontrol af kildekode.

Det er dig, der sikrer, at der ikke er fejl eller huller i vores kode. Du står derfor i spidsen for, at vi opnår et endnu højere sikkerhedsniveau.

”Du hacker sådan set vores egen software og finder de huller, vi ikke har fundet. Og du kommer til at foretage kvalitetstest af, at ændringer i systemerne ikke er ødelæggende for andre features.” – Henning

En anden vigtig del af din rolle er at videreudvikle vores produkter inden for API og webservices. Produkterne bruges blandt andet til HR-moduler, dokumentstyringsmoduler og processtyringsmoduler. Du kan derfor se frem til at sætte dit eget præg på vores fremtidige software i tæt samspil med dygtige kolleger, projektledere, konsulenter, designere og vores kunder.

En succesfuld virksomhed, der effektiviserer en lang række virksomheder på globalt plan

D4 Enterprise Solutions er en dansk softwarevirksomhed, der gennem vores ledelses- og kvalitetsstyringssystem, D4InfoNet, tilbyder brugervenlige løsninger inden for udarbejdelse og styring af procedurer, procesbeskrivelser, registreringer og kompetenceoverblik.

Verdens – måske – bedste team

Du får 38 kolleger, som arbejder med både salg, marketing, udvikling, teknik og grafisk design. Her har vi det sjovt, og vi nyder at bruge tid sammen til diverse sociale arrangementer i løbet af året. Dit nye team består af 6 udviklere, som snart flytter til vores nye state-of-the-art-domicil – også i Hillerød – sammen med resten af organisationen.

”Vi er et team med både få og mange grå hår, som trives rigtig godt uden skarpe deadlines og tid til at gøre tingene ordentligt uden lange dage. Og du kommer helt, som du er, i T-shirt, i stiv flip eller sandaler.” – Henning

Har du erfaring fra en lignende stilling?

  • Din uddannelsesbaggrund er ikke vigtig for os. Vi lægger vægt på, at du har en skarp kvalitetssans og erfaring med C#, .NET, JavaScript, CSS, webudvikling og databaser.
  • Du behersker dansk flydende, da du er i tæt kontakt med vores kunder, og du har et godt niveau på engelsk.

”Du skal kunne bryde koden ned og finde gaps, og så håber vi, at du har lyst til at blive her lige så længe, som dine nye kolleger har været her.” – Henning

Er du interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Mette Markussen på 7245 9147. Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Et kerneprodukt med en forrygende fremtid

Vores kerneprodukt D4InfoNet er et system til procesoptimering, som hjælper virksomheder med at øge deres effektivitet, indtjening og konkurrenceevne. Vi leverer fleksible softwareløsninger, der imødekommer vores kunders specifikke behov inden for organisatorisk procesoptimering. Vi har over 3 millioner brugere globalt – og et godt image i branchen.

D4InfoNet er en standardløsning, der kan tilpasses vores kunders individuelle behov og samtidig opfylde de strengeste myndighedskrav inden for certificeringer og standarder. Vores løsninger bruges dagligt hos både store og små virksomheder, private som offentlige og inden for mange forskellige brancher. Vi er stolte af selv at være ISO 27001- og ISO 9001-certificeret og er derved en troværdig samarbejdspartner, der tager egen medicin.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Mette Markussen

Tlf. +45 72 45 91 47

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job

Jobindex A/S
Publiceret: 29 June 2021

Arbejdssted

Location Hillerød