Da­ta­a­na­ly­ti­ker til beregning af geo­gra­fi­ske variable til ejen­doms­vur­de­ring


Brænder du for komplekse data-analyser og for at arbejde i spændingsfeltet mellem data og forretning?

Vil du være med til at sikre store mængder geodata af høj kvalitet til vigtige samfundsområder?

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) er den drivende kraft i arbejdet med at udnytte mulighederne for at bruge offentlige data effektivt og innovativt til gavn for samfundet. Vi samler, udvikler og distribuerer centrale offentlige data om vores land og sikrer, at de er lettilgængelige og kan kombineres på tværs. SDFE er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsmini­steriet, som står i spidsen for arbejdet med at reducere udledningerne af drivhusgas med 70 pct. i 2030 ift. 1990. Styrelsen arbejder for, at denne grønne omstilling fremmes og understøttes af data.

Jobbet

Vi leverer Geografiske Variable til Skatteforvaltningens datadrevne ejendomsvurderinger, og vi søger en dataanalytiker til dataanalyse, kvalitetssikring og drift af GV-systemet. Som en del af Beregningsteamet får du til opgave at beregne og levere geografiske data kaldet Geografiske Variable (GV) til Ejendomsvurderingen hos Skatteforvaltningen. En GV er fx afstanden mellem adresser og veje eller udsigt beregnet på baggrund af Danmarks Højdemodel. Jobbet består af en blanding af udviklingsopgaver og driftsopgaver på tværs af flere forskellige fagområder, og du vil kunne præge dit arbejdsområde afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund og erfaring.

Opgaver

Dine arbejdsopgaver bliver at:

  • Videreudvikle beregningsmetoder og analyser af geodata
  • Tilpasse eksisterende tests og kontroller af data
  • Deltage i produktionen af dataleverancer til ejendomsvurderingen
  • Bidrage til at fremtidssikre driften af det eksisterende GV-system
  • Dokumentere processer og dataspecifikationer
  • Sikre fremdrift og bidrage til fremtidige delprojekter om fx udstilling af data eller kvalitetsmåling af geografiske data alt afhængig af din profil

Din profil

Du har erfaring med at arbejde med analyse af store datamængder og gerne data med et geografisk ophæng. Det er også en fordel, hvis du har erfaring med opsætning og vedligeholdelse af PostgreSQL databaser, SQL-scripting, datamodellering eller visualisering af data. Vi lægger vægt på, at du har flere af nedenstående kompetencer:

  • En relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau som fx. geografi, geoinformatik, landinspektør, geologi eller lign.
  • Er en habil GIS-bruger med kendskab til fx FME eller QGIS
  • Kendskab til opsætning, vedligeholdelse og arbejde med spatiale databaser
  • Erfaring med og interesse i specifikationer, vedligeholdelse og versionsstyring af teknisk dokumentation, og gerne erfaring med git
  • Erfaring med projektarbejde eller kendskab til projektledelse

Som kollega er du en god team-player, som kan samarbejde med mange mennesker med forskellige tekniske og geofaglige baggrunde. Du har gåpåmod og kan lide at iværksætte nyt, men trives samtidig med tilbagevendende driftsopgaver. Du er analytisk og har overblik til at kunne tilskære opgaverne sammen med dine kolleger.

Vi tilbyder

Du bliver en del af Beregningsteamet, der er en enhed i kontoret for ’Forvaltningsdata’ (FOD), hvor vi arbejder med at sikre et solidt datafundament for den digitale forvaltning i Danmark. En af grundpillerne i kontoret er samarbejdet med skattemyndighederne om brug af geodata i ejendomsvurderingerne.

I teamet har vi et godt arbejdsmiljø, og vi vægter det sociale sammenhold højt. Vi sparrer med hinanden, løser opgaver i fællesskab, og der er rig mulighed for at få nye kompetencer og udvikle sin faglighed.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som AC-specialist i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Tiltrædelse den 1. august 2021 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte kontorchef Thomas Ilum Damsgaard tlf. 72 54 55 79 eller produktionsleder Eva Thorborg Mørk tlf. 72 54 55 56.

Ansøgning

Du søger stillingen online via linket ”Søg jobbet her”. Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV senest den 16. juni 2021. Samtaler forventes afholdt den 22. og 24. juni 2021.

Ministeriet ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Viden om data der effektiviserer og skaber vækst

Vi skaber effektiviseringer i den offentlige sektor og vækst i samfundet gennem udbygning af den nationale datainfrastruktur og anvendelse af data, hvor nytten er størst. Vi har fokus på, at data er let tilgængelige via en sikker distribution, og at data kan deles og anvendes af mange på tværs af den offentlige og private sektor. Vi lægger i vores arbejde stor vægt på fællesoffentlige samarbejder og udviklingen af tværoffentlige digitale sammenhænge for data.

Læs mere på www.sdfe.dk
Følg os på LinkedIn.

Gem job

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Publiceret: 1. juni 2021

Arbejdssted

Location København