Business In­tel­li­gen­ce-udvikler

Vi søger en faglig stærk BI-udvikler, der kan omsætte komplekse forretningsbehov til brugervenlige Business Intelligence-løsninger.

BI-enheden består af 9 medarbejdere, der arbejder med at udvikle administrative BI-løsninger til hele Aarhus Universitet. Vi arbejder med en bred vifte af datakilder fra forskellige forretningsområder såsom økonomi, uddannelse og HR. Der er generelt stor efterspørgsel efter nye BI-løsninger.

Vi bruger Microsoft SQL Server 2019 og Power BI og arbejder løbende med at optimere flere af vores processer. 

Du får 

En spændende stilling på en af de største arbejdspladser i Aarhus, hvor du dagligt er involveret i mange udfordrende opgaver. Du vil blive en del af et team med en uformel og uhøjtidelig omgangstone, med engagerede kolleger med stor faglig kompetence, hvor der er plads til at vende faglige problemstillinger sammen, og hvor der bliver set frem til at høre dine indspark og gode ideer.  

Der er fleksible og familievenlige arbejdstider og god mulighed for at tilrettelægge arbejdet, så det hænger sammen på tværs af arbejdsliv og ens øvrige liv.  

Dine opgaver 

Som BI-udvikler hos Aarhus Universitet kommer du til at varetage opgaver relateret til udvikling, vedligehold og drift af en Business Intelligence-løsning, som servicerer hele Aarhus Universitet. 

Du kommer til at designe, udvikle og dokumentere vores løsning i samarbejde med andre BI-udviklere og samarbejdspartnere rundt i organisationen. Tilpasning og refactoring af eksisterende løsninger vil være en naturlig del af dit udviklingsarbejde. Du vil også periodevis løse opgaver vedrørende drift af løsningen og systemadministration.  

Dine faglige kompetencer 

Det er vigtigt, at du har praktisk erfaring med BI-udvikling, herunder dimensionel modellering. Du har fokus på at udvikle robuste løsninger, hvor du tager hele løsningens levetid i betragtning. Herudover forventer vi, at du har erfaring med flere af følgende teknologier:

  • SQL Server/T-SQL
  • SSIS/BIML
  • SSAS/DAX
  • PowerShell
  • Power BI

Personlige egenskaber

Vi søger en kollega som er fleksibel og som går til opgaverne med ansvarsfølelse og godt humør.
Du skal befinde dig godt på en arbejdsplads, hvor forandringer indgår som en naturlig del af hverdagen, da opgaverne er under løbende udvikling. Herudover forventer vi, at du er:

  • fagligt nysgerrig
  • udadvendt, positiv og serviceorienteret
  • god til at samarbejde og til at se løsningsmuligheder

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Finansministeriets overenskomst med den relevante faglige organisation. 

Arbejdssproget er dansk.  

Arbejdsstedet er Trøjborgvej 82-84, Aarhus C. 

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Gem job

Aarhus Universitet
Publiceret: 2. juni 2021

Arbejdssted

Location Aarhus