Service Delivery Manager til BSS De­ve­l­op­ment

Vores arbejde påvirker fremtidens teleoplevelse. Vi udvikler og forbedrer oplevelsen for 500.000 danske mobilkunder, der er branchens mest tilfredse ifølge Trustpilot. Nysgerrighed ift. alt hvad der rør sig inden for IT er en del af vores dna. Vi søger en Service Delivery Manager der vil dele vores fremgang!

Vi skaber fremtidens teleoplevelse

BSS Developments fornemmeste opgave er at udvikle forretningens IT-rygrad, der dagligt påvirker en halv million danske mobilkunder. Det er afgørende at vores systemer er fleksible og enkle at vedligeholde både ift. drift og videreudvikling.

I rollen som Service Delivery Manager bidrager du bl.a. til:

  • At sikre kvalitet i vores leveranceevne – optimere hastighed, fjerne forhindringer, mv.
  • At facilitere tjek-ind på opgaver og i de enkelte teams
  • At sikre den rette prioritering af opgaver
  • At sikre den rette koordinering og afstemning med resten af organisationen
  • At vi kontinuerligt udvikler og forfiner vores lean og agile arbejdsmetoder
  • Altid at have slutbrugerens behov i fokus

Både i BSS Development og i resten af CBB Mobil har vi fokus på optimering for flow – dvs. fokus på gennemførsel og færdiggørelse af igangværende opgaver inden vi påbegynder nye. Vi starter ikke op på noget før vi har den rette ledige kapacitet, og det betyder at vi konstant skal være skarpe på vores prioriteringer. Kvalitet kræver et godt arbejdsmiljø med få igangværende opgaver. Derfor benytter vi aldrig deadlines, men prioriterer den tid der skal til for at løse opgaverne med høj kvalitet.

Disciplineret med kant

I BSS Development har man rammerne til at udvikle sig og udfordre både sig selv og vores organisation. Til gengæld forventer vi, at du er nysgerrig samt aktivt opsøger og anvender ny information og ideer fra flere kilder. Vi søger en selvkørende medspiller der tager ansvar for egen og teamets udvikling indenfor lean og agile metoder.

Om vores nye Service Delivery Manager i BSS Development kan det siges:

  • Er kvalitetsorienteret og ønsker at højne services og produkter
  • Beder gerne andre om feedback på kvaliteten af sit arbejde
  • Inddrager aktivt forskellige synspunkter og fakta i sit arbejde
  • Arbejder aktivt sammen med andre for at opnå mål
  • Er åben og har et godt humør
  • Er fagligt stærk indenfor lean og agile arbejdsmetoder

Uddannelsesmæssig baggrund er ikke afgørende, men en uddannelse indenfor computer science eller andet relevant felt er selvfølgelig et plus. Brændende interesse for lean og agile metoder indenfor softwareudvikling med stor trang til at lære nyt og blive udfordret, er det helt afgørende.

Du har lean og agile principper og metoder på rygraden og kommer i dit daglige arbejde til at læne dig meget op ad Kanban-metoden og dens principper herunder:

  • Kaizen
  • Pull
  • WIP-limits
  • Classes of Service
  • Cost of Delay
  • Monte Carlo forecasting
  • m.fl.

… og ikke mindst arbejde meget aktivt med visualisering og transparens af udviklingsarbejdet og dets politikker og metrikker. Du har erfaring fra lignende stilling eller måske fra en stilling som Scrum Master, Product Owner, Project Manager e.l. Det vigtigste er dog, at du brænder for agil softwareudvikling.

Frihed til at skabe værdi

Her får du mulighed for at påvirke fremtiden! Du vil få arbejdsforhold der tillader fordybelse og mulighed for at arbejde med netop det, du brænder for. Vi tror på kreativitet og på at udfordre det eksisterende – derfor har vi bl.a. vi allokeret 20 % af arbejdstiden til innovation og læring, hvor medarbejderne selv bestemmer om de vil lave refaktoreringer, optimeringer, udvikle viden og færdigheder, skabe nye idéer til forretningstiltag, eller noget helt tredje – der er næsten ingen begrænsninger.

Hvem er vi?

CBB Mobil har branchens højeste kundetilfredshed, hvilket vi i BSS Development er meget stolte af! Vi er 20 dedikerede kollegaer med en uformel tone og tid til personlig udvikling samt meget god work-life balance. Vi vil være på forkant med de nyeste teknologier og sikrer vidensdeling igennem retrospektiv-møder, bogklubber, e-learning-platforme, fremlæggelser, sociale aktiviteter samt en buddy-ordning som en del af vores onboarding.

Interesseret?

Søg stillingen via dette link. Du er også velkommen til at kontakte Head of BSS Development, Sten Krabbenhøft på skra@cbb.dk hvis du vil høre mere om stillingen og om at arbejde i CBB Mobil.

Vi ser frem til at høre fra dig!

CBB Mobil er en af de førende online virksomheder indenfor telebranchen. Vi er drevet af vores passion om at levere gode kundeoplevelser og mobiltelefoni til Små Priser på et netværk i verdensklasse. Vores produkter er simple og transparente – ingen skjulte gebyrer eller ubehagelige overraskelser.
Hos CBB er vi over 150 ambitiøse medarbejdere. Vi tilbyder en arbejdsplads med mulighed for en inspirerende karriere med højt til loftet og plads til forskelligheder. 
CBB Mobil har været del af Telenor Danmark siden 2004.

Gem job

CBB
Publiceret: 2. juni 2021

Arbejdssted

Location København SV

Job hos virksomheden