IT me­d­ar­bej­der til Core services - Telefoni i Koncern IT

Har du erfaring inden for telefoniløsninger, og vil du være med til at yde professionel og serviceminded brugersupport? Så er du måske vores nye telefonitekniker.

Koncern IT søger en engageret og udadvendt kollega til den daglige drift og vedligehold af vores UC platform, som blandt andet indeholder Cisco IP telefoni og DAS installation på regionens sygehuse og mobilplatforme.

Om jobbet

Du bliver en del af Koncern IT’s Core Services team, som består af medarbejdere med bred teknisk baggrund. Vi tilbyder en alsidig stilling, hvor du bliver omdrejningspunktet i telefoniteamet og vores primære sparringspartner i forhold til telefoniløsninger. Du skal derfor trives i en udadvendt rolle og være god til at vejlede og håndtere brugerhenvendelser. Endvidere vil du blive involveret i changes i tæt samarbejde med vores leverandører.

Dine primære opgaver bliver:

  • Konfiguration og vedligehold af Cisco IP telefoni CuCM, Contact centre UCCX og mobilløsninger
  • Koordineringsopgaver, hvor du sikrer overblik, fremdrift og prioritering af sager med interne såvel som eksterne interessenter
  • Behandling af incidents og requests på daglig basis
  • Sikring af fremdrift i løsningsarbejdet i samarbejde med vores leverandører
  • Rådgivning og vejledning i løsningsmuligheder
  • Projektdeltagelse og udarbejde tekniske beskrivelser af telefoni løsninger
  • Håndtering af brugerhenvendelser, både via telefon samt via vores Helpdesk sagssystem
  • Undervisning og rådgivning til vores brugere i de tilbudte løsninger samt vedligehold af dokumentation: vejledninger, processer samt arkitektdokumenter

Om dig

Vi forestiller os, at du har en it-grunduddannelse, og det er en fordel, hvis du har arbejdet med UC og har erfaring med IP Telefoni gerne baseret på Cisco løsninger, herunder Unity, UCCX, Jabber, Finesse samt Wallboard løsninger. Relevante kurser eller certificeringer er en fordel, men vi forventer, at du generelt har bredt kendskab til telefoniløsninger.

Som person har du gode analytiske evner og kan tænke stort, og stadig levere den rigtige løsning. Ord som ITIL, dokumentation, afdækning og design er ikke fremmede for dig. Du er ansvarlig, god til at samarbejde, faglig stærk og giver gerne din mening til kende. Du er skarp i både skriftlig og mundtlig kommunikation. Du har en god situationsfornemmelse og er i stand til at reagere hurtigt, prioritere og bevare overblikket i en til tider hektisk arbejdsdag.

Du kommer til at indgå i en enhed, hvor der er fokus på stabil drift, og hvor alle arbejder på at optimere vores løsninger for at gøre hverdagen lettere for vores brugere. Du får mulighed for både personlig og faglig udvikling i et udfordrende job, hvor du skal servicere egne kollegaer, institutioner, sygehuse, forvaltninger og afdelinger i et kunde/leverandør forhold, og hvor der er en stor grad af decentralisering af såvel ansvar som kompetence.

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 380 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og i særdeleshed til regionens sygehuse. Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores datacenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen. Og vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 18.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: www.regionsjaelland.dk/koncern-it

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning, som sikrer en fornuftig balance mellem arbejde og frit

Send en ansøgning

Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og cv senest 20. juni 2021.

Ansættelse pr. 1. august 2021, eller snarest muligt.

Skulle du have spørgsmål til stillingen eller Koncern IT generelt, så er du velkommen til at kontakte Teamleder Jannie Klang på mobil: +45 40 10 50 42 eller Funktionschef for netværk, core services og SOC, Kenneth V. Mogensen på mobil: +45 20 68 95 93.

Kontaktperson(er):

Navn: Jannie Klang
Stilling: Teamleder
Email: jankl@regionsjaelland.dk
Telefon: 40105042

Navn: Kenneth Volmer Mogensen
Stilling: Funktionschef
Email: kvm@regionsjaelland.dk
Telefon: 20689593

Gem job

Region Sjælland
Publiceret: 2. juni 2021

Arbejdssted

Location Ringsted