Stærk digital pro­jekt­le­der til DR’s børneapps (bar­selsvi­ka­ri­at)


DR søger en stærk og erfaren projektleder til at lede den tekniske udvikling af vores apps til de tre børnebrands Minisjang, Ramasjang og Ultra. Stillingen er et barselsvikariat i perioden 1/9-2021 til 1/9 2022.

Børn er en fantastisk målgruppe at arbejde med, da børn er front runners, når det gælder digitale medievaner og nye trends. Samtidig er DR i gang med en vigtig opgradering af det digitale tilbud til børn, og du vil derfor komme til at være med på en spændende rejse.

Du er en teknisk stærk, iderig, digital, løsningsorienteret og dygtig projektleder. Du er selvkørende og er god til at forhandle, drive og tale med eksterne leverandører. Du forstår at agere i en kompleks organisation og kan omsætte strategi og produktvision i udviklingen af digitale produkter.

Det er en fordel, at du har erfaring med appudvikling samt udgive apps i App Store og Google Play.

Ansvar og opgaver

  • Projektlede DRs digitale børneprodukter fra ide´ til færdigt produkt – hovedsageligt i samarbejde med eksterne leverandører
  • Sikre brugerinddragelse i udviklingen af produkterne/features i produkterne
  • Sparringspartner på teknologivalg og teknisk kravstiller
  • Teknisk stærk, nysgerrig og opsøgende i forhold til at kombinere teknologi og produktvision
  • Sikre tværgående afhængigheder og kommunikation mellem interne teams og eksterne leverandører
  • Udvikle og vedligeholde produktroadmap med milepæle for dine produkter
  • Ansvarlig for fremdrift i den prioriterede portefølje - herunder ansvar for økonomiopfølgning, releaseplan samt mere tekniske milepæle
  • Ansvarlig for at udviklingen skaber mest værdi for produktet. Dette gennem forståelse for strategi, brugeroplevelse og teknologisk platform

Vi forventer, at du

  • Har en stærk digital forståelse og baggrund, der gør at du kan indgå i dialog med både løsningsarkitekter, udviklere, UX’ere og product manager
  • Har en stærk teknisk forståelse og kan sparre med leverandører og udviklere om teknisk platform og arkitektur
  • Har et stærkt projektledergen, der sikrer leverancer til tiden og i den rette kvalitet
  • Er velorienteret ift. den teknologiske udvikling og de digitale muligheder
  • Har personlig gennemslagskraft, er initiativtager og overbevisende i dine argumenter
  • Har gode sociale kompetencer og har en forretningsmæssig tilgang til dit arbejde

Om os

Du kommer til at arbejde tæt sammen med product manageren for DRs digitale børneprodukter, som har det strategiske ansvar og sætter retningen. Du bliver en del af DR’s organisation for digital produktudvikling, hvor vi driver vores platforme ud fra et UX-drevet og agilt mindset. Det er en kreativ og teknisk afdeling, der laver alt fra digitale musiktjenester til nyhedsapp, DRTV – og digitale børnetilbud.

Vi prioriterer at have det sjovt undervejs og have det godt med hinanden i hverdagen. Vi lægger vægt på, at medarbejdere udvikler sig personligt og fagligt.

DR’s børneprodukter favner de digitale tilbud, vi har under de tre brands DR Minisjang (1-3 år), DR Ramasjang (4-8 år) og DR Ultra (9-14 år). DR står midt i en digital omstilling, hvor DRs børnebrands på mange måder fører an, og derfor er der behov for stærke og velfungerende digitale platforme, hvor børnene let kan tilgå og bruge DR’s indhold.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle, uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund, til at søge.

Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har røgfrit miljø og metro lige til døren.

Kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt product manager Maria Rosengren Kennet 28 54 27 71 eller chef Pernille Jansen 28 54 30 05.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk.

Ansøgningsfristen er 21. juni 2021 kl. 9. Der afholdes ansættelsessamtaler den 24. juni 2021 og 2. samtale den 30. juni 2021.


Om DR

I DR arbejder vi på at bringe danskerne sammen om det vigtige. Vi tager ordene demokrati, kultur og fællesskab alvorligt. Det må gerne være sjovt, så tårerne triller – eller alvorligt og have samme effekt – men det må aldrig være ligegyldigt. I DR får du cirka 2700 kollegaer fordelt over hele Danmark. Vi har en ambition om, at DR skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi udkommer på tværs af radio, tv, apps og web. Vi har tilbud til alle; både børn, unge og voksne. Vi samarbejder med landets uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Vi driver DR Koncerthuset, og så har vi kor og orkestre i verdensklasse. Vil du med ombord?

Læs mere om DR og DRs faglige organisationer.

Gem job

DR
Publiceret: 3. juni 2021

Arbejdssted

Location København