Aktuar, ma­te­ma­ti­ker eller lignende til udvikling af solvens- og ri­si­ko­be­reg­nin­ger


Har du lyst til at udvikle matematiske modeller til solvens- og risikoberegninger? Og vil du arbejde i et stærkt fagligt og kreativt miljø med tætte relationer til universiteterne. Så læs videre...

Om jobbet

Vi søger en dygtig aktuar eller lignende til udvikling af ACTULUS, som er Edlunds state-of-the-art beregningsplatform til solvens- og risikostyring. Vi er en del af forskningsprojektet PROBABLI.

Projektet er et samarbejde med Københavns Universitet og IT-Universitetet, hvor vi udvikler næste generations fremregningsmodel (ALM-model) for gennemsnitsrente- og unit-linked-produkter.

Du vil få en central rolle i ACTULUS’ aktuarteam, hvor du i samarbejde med vores kunder og universitetspartnere kommer til at udnytte både din forretningsforståelse og din ekspertise inden for livsforsikringsmatematik. Med dit branchekendskab får du mulighed for at påvirke både retning og indhold af projektet.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Design og modeludvikling herunder analyse af krav, forretningsregler og matematiske problemstillinger
  • Kundedialog og deltagelse i kundeanalyser
  • Deltage i forskningssamarbejde med vores universitetspartnere, inkl. formidling og publikation af resultater
  • Softwareudvikling fra analyse over udvikling til test og dokumentation; nyudvikling, vedligehold og support 

Specialist i forsikringsmatematik

Du passer til stillingen, hvis du:

  • Har dokumenteret erfaring med softwareudvikling, særligt .NET
  • Har en msc. eller ph.d. inden for ét af områderne cand.act., scient.oecon. eller lignende
  • Har erfaring inden for pensions- eller forsikringsbranchen
  • Er en teamplayer med gode samarbejdsevner både i teamet og ift. samarbejdspartnere og kunder; sammen spiller vi hinanden bedre 
  • Motiveres af højt fagligt niveau og komplekse opgaver
  • Er ambitiøs
  • Er uhøjtidelig, åben og engageret
  • Er vedholdende og resultatorienteret
  • Er udadvendt med gode formidlingsevner 

Vil du vide mere?

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt:

  • Development Manager Christian Damborg på 2679 8183 for generelle spørgsmål
  • Principal Architect / Math Lead Kenneth Bruhn på 4460 1368   

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Vi vil løbende indkalde kvalificerede ansøgere til samtale.

Ansøg via linket "Søg jobbet her" nederst på siden.

Om ACTULUS

ACTULUS er Edlunds udviklingsteam med fokus på risikostyring, regnskab og solvens.

Det består af produkterne:

  • APC: Cashflows og 7-tilstandsberegninger
  • SUL: Særligt rettet mod syge- og ulykkesforsikringer og modregning af offentlige ydelser i en avanceret model
  • PROBABLI: Værdiansættelse af hensættelser med stokastiske scenarier, ALM og risikostyring.

Om Edlund A/S

Edlund A/S er et moderne softwarehus med omkring 230 medarbejdere. Vi udvikler branchespecifikke systemer til pensions- og forsikringsbranchen. Edlund implementerer og vedligeholder desuden løsningerne hos kunderne samt leverer konsulentydelser til disse. Edlund har en unik position baseret på stærk brancheforståelse kombineret med medarbejdernes høje akademiske kompetencer inden for fagområderne aktuarvidenskab, finansmatematik og datalogi. Vores produkter og konsulentydelser er forretningskritiske for aftagerne, og Edlund lægger vægt på at have en meget tæt relation til kunderne. Vi er kendt for høj kvalitet i leverancerne samt stor troværdighed og ekspertise, som vi har opnået gennem mere end 25 år på markedet.

Gem job

Edlund A/S
Publiceret: 7. juni 2021

Arbejdssted

Location Frederiksberg