IT-supporter eller -ad­mi­ni­stra­tor

Vi vækster og udvider derfor vores IT-drift og IT-support med nye kollegaer i både København og i Odense. Har du værktøjskassen i orden, og arbejder du serviceminded, vedholdende og struktureret? Så er du måske vores kommende kollega i Heimstaden Danmarks IT & Digital-team.

Vi tilbyder en spændende stilling i en værdidrevet organisation, hvor iværksætterånden hersker, og hvor professionalisme, integritet og innovation vægtes højt.

Du bliver en del af IT-afdelingen, som er under opbygning. Du vil derfor være med til at påvirke retningen og de daglige rutiner i stillingen. Din hverdag indebærer også et tæt samarbejde på tværs af organisationen med de øvrige kollegaer i Heimstaden.

Heimstaden opkøber, udvikler og forvalter ejendomme i Europa. I Danmark forvalter vi vores egen ejendomsportefølje på mere end 16.000 lejemål i både nyopførte og ældre boligudlejningsejendomme i hele landet. Vores vision er at forenkle og berige vores beboeres hverdag gennem boliger med omtanke – et vigtigt middel til dette er at vores it-platforme kører gnidningsfrit i hverdagen.

Dine arbejdsopgaver

Du vil få din daglige gang på vores kontor i København eller Odense. Du vil sammen med afdelingen have ansvaret for den daglige drift og support af vores brugere og systemer, som bl.a. tæller Sharepoint, Office 365 inkl. Teams, Onedrive etc.

Du vil få mangeartede og afvekslende arbejdsopgaver med den nyeste teknologi i en spændende virksomhed, hvor hjælpsomhed, ansvarlighed og effektivitet er nøgleværdier og omgangstonen uformel. 

Ud over den daglige support og drift af systemerne, forventes det, at du:

  • Deltager i IT-projekter både på koncernniveau og lokalt 
  • Varetager serveradministration, -opdateringer og -optimeringer
  • Indgår i teamets fælles ansvarsområder
  • Sikre den daglige support sammen med teamet i Odense/København.

Sammen med resten af teamet spiller du en vigtig rolle for at kommunikere, brande og markedsføre Heimstaden, både internt og eksternt.

Hvem er du? 

Du har en uddannelsesmæssig baggrund som it-supporter, datatekniker eller tilsvarende og min. tre års erfaring med IT-drift og -support.
Vi forventer at vores kommende kollega er serviceminded, vedholdende og struktureret – og sætter en ære i at aflevere et professionelt stykke arbejde til tiden.

Vi forventer at du:

  • Taler et flydende dansk og engelsk (koncernsprog)
  • Besidder et højt IT-teoretisk vidensniveau
  • Er god til hurtigt at identificere løsningsalternativer 
  • Forstår vigtigheden af dokumentation
  • Som person er positiv, udadvendt, motiveres af det gode samarbejde og kan spejle dig selv i Heimstadens værdier.

Fagligt og systemmæssigt har du godt kendskab til:

  • ITIL 
  • SQL
  • Drift af Microsoft 365-systemer 
  • TCP/IP Netværk

Det vil være en fordel, hvis du også har kendskab til:

  • Unik Bolig 4
  • Systemarkitektur 

Hvordan ser hverdagen ud hos Heimstaden? 

Som vores kommende IT-administrator eller IT-supporter bliver du del af en travl og afvekslende hverdag i en virksomhed, bliver du del af en travl og afvekslende hverdag i en virksomhed, hvor professionalisme, integritet og innovation vægtes højt.

Genvejen til gode løsninger er dedikerede medarbejdere. Derfor sigter vi mod at skabe et motiverende arbejdsmiljø med fokus på samarbejde samt faglig og personlig udvikling. Det hjælper vi på vej med, pension og sundhedsforsikring, fitnesstilbud, sociale arrangementer og meget mere. 
Vi er godt 220 medarbejdere på landsplan, og i IT venter kompetente kollegaer på at tage godt imod dig. 

Søg jobbet – men skynd dig

Upload din ansøgning og CV – og hellere i dag end i morgen.

Vi afholder samtaler løbende og lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.  

Hos Heimstaden ved vi, at mangfoldighed gør os stærkere og bedre som virksomhed. Hver dag servicerer vi beboere fra hele verden i deres hjem. Det afspejler vi også i vores medarbejdersammensætning. 

For at holde rekrutteringsprocessen så fordomsfri som muligt, er det vigtigt for os at understrege, at vi ikke behøver information om dit navn, alder, baggrund, da dette ikke siger noget om dig og dine kvalifikationer. Dog er du meget velkommen til at sende de informationer, du mener, vi skal bruge for at lære dig bedre at kende. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning hos Heimstaden!

Ansøgningsfrist: 25-06-2021


Om Heimstaden

Heimstaden er et førende ejendomsadministrationsselskabe i Europa med fokus på at erhverve, raffinere, udvikle og styre boliger og lokaler. Gennem vores værdier, Care, Dare, Share, skaber vi ca 1250 medarbejdere værdier for vores ejere og venlige hjem til vores lejere. Heimstaden har omkring 114 000 lejligheder og en ejendomsværdi på ca. SEK 180 mia. Heimstadens præferenceandel er noteret på Nasdaq First North. Hovedkontoret ligger i Malmø. Certificeret rådgiver er Erik Penser Bank aktiebolag, +46 8-463 83 00 og Certifiedadviser@penser.se. For mere information, se www.heimstaden.dk

Gem job

Heimstaden Danmark A/S
Publiceret: 7. juni 2021

Arbejdssted

Location København & Odense