IT-teknisk pro­jekt­le­der til appen ”Apoteket” og andre digitale projekter


Vil du være med til at løfte vores nye app ind i fremtiden med nye features, som gør livet nemmere for borgerne? Digitalisering står højt på dagsordenen hos os. Vi har brug for dig til at løfte digitalisering af en lang række nye services indenfor apotekets forretningsområder de næste mange år. Ambitionerne er høje og opgaverne varierende og udfordrende med mange samarbejdsrelationer og tæt samarbejde med andre fagområder i foreningen.

Danmarks Apotekerforening søger en teknisk projektleder, der kan styrke og stå for den fortsatte udvikling af vores nye app ”Apoteket” samt gradvist blive involveret som IT-projektleder i den fortsatte udvikling af vores mange andre it-platforme (websites, lønsystemer, økonomisystemer).

Nøgleansvarsområder:

I din første tid vil fokus være på den fortsatte udvikling af appen ”Apoteket”:

  • Økonomi og ressourceplanlægning samt leverandørstyring.
  • Sikring af fremdrift, internt og hos leverandørerne.
  • Generel planlægning, koordinering, estimering, facilitering og kommunikation.
  • Koordinering af tekniske løsninger og bidrage til specificering og opfølgning i backloggen.
  • Releasemanager, dvs. planlægning og eksekvering af nye versioner af App’en, afholde releasemøder, tjekke releasenotes, koordinere leverancer m.v.
  • Bidrage til tekniske afklaringer med 3. parter relateret til nye områder i App’en.
  • Facilitere styregruppemøder og følge op på opgaveboard samt udarbejde beslutningsoplæg og statusrapportering.
  • Risikostyring

Den ideelle kandidat:

  • Har en IT-mæssig uddannelse.
  • Har dokumenteret erfaring med projektledelse af tilsvarende app-projekter og andre store og små it-projekter.
  • Kan anvende forskellige værktøjer inden for projektledelse, som f.eks. proces- og tidsplan, kravspecificering, facilitering af workshops, test, risikostyring.
  • Har teknisk kendskab til data- og objektmodeller, samt erfaring med integrationer til andre systemer.
  • Kan arbejde struktureret og lede it-projekter fra start til idriftsættelse.
  • Flair for at finde nye løsninger med afsæt i brugernes behov.
  • Er initiativrig og god til at skabe alliancer og samarbejder om en fælles sag.
  • Trives godt med at arbejde såvel selvstændigt som i projekter med forskellige fagligheder.
  • Er ikke-ryger.

Vi tilbyder:

Gode vilkår i en politisk interesseorganisation i udvikling. Et spændende job i et professionelt arbejdsmiljø med et højt aktivitetsniveau, gode kolleger og godt humør.

Ansøgning:

Yderligere oplysninger om stillingen får du ved henvendelse til økonomidirektør Brian Frisendahl på telefon 3376 7658.

Ansøgninger skal indsendes via ansøgningsknappen "Søg jobbet her", sammen med eksamensbevis og eventuelle udtalelser.

Ansøgningsfristen er:

Mandag den 16. august 2021.

Samtaler forventes afholdt i de efterfølgende uger. Tiltrædelse snarest muligt.


Danmarks Apotekerforening er apotekernes arbejdsgiver- og brancheorganisation og beskæftiger omkring 60 engagerede medarbejdere. Apotekssektoren har omkring 5.700 medarbejdere og en årlig omsætning på omkring 11 mia. kr.

Læs mere om Danmarks Apotekerforening og se nyheder, analyser, fakta, politiske holdninger og debat om apotekerne og danskernes lægemiddelforbrug på www.apotekerforeningen.dk

Gem job

Danmarks Apotekerforening
Publiceret: 5. juli 2021

Arbejdssted

Location København