Data Scientist til Da­ta­mi­ning & Fraud Detection

 

Vil du være med til at bygge morgendagens datadrevne kontrol?

Som Data Scientist sidder du i afdelingen Datamining & Fraud Detection, hvor vi bl.a. har ansvaret for Den Fælles Dataenhed, som sikrer en koordineret indsats ift. kontrol af fejludbetalinger og snyd med offentlige ydelser. Her kommer du til at arbejde tæt sammen med afdelingens dygtige tekniske specialister og vil indgå i et fagligt fællesskab med seks andre højt engagerede Data Scientists.

Du får mulighed for at bringe din tekniske viden i spil, når du bidrager til at bygge datadrevne løsninger baseret på Data Science-discipliner. Vi er organiseret i et agilt udviklingssetup tæt på forretningen. Det er derfor centralt, at du er nysgerrig på forretningens løsningsbehov og motiveres af et tæt samarbejde med vores specialister og vores kunder i organisationen.  

Konkret kommer du til at arbejde med:

  • udvikling og vedligeholdelse af vores Machine Learning-modeller i Python
  • udvikling af Python Flask-løsninger til formidling og visualisering af vores produkter
  • velafprøvede principper fra softwareudvikling på analyseområder for at sikre, at vores løsninger bringes sikkert fra udvikling til produktion
  • retningen for vores Python-baserede platform, når vi kaster os over nye teknologier (fx er vi p.t. i gang med at afdække potentialet ved grafdatabaser)
  • udvikling og test af udsøgningskriterier (fx ved at udarbejde de indledende analyser, når vi får adgang til nye datakilder).

Har du kompetencer inden for SQL og Python? 

Du har en relevant kandidatgrad inden for matematik, fysik, computer science, ingeniørvidenskab eller lignende. Du har 2 til 3 års erfaring med lignende opgaver og et godt kendskab til Python eller et lignende objektorienteret sprog.

Du er handlekraftig, styrer selvstændigt dine opgaver sikkert i mål og har desuden: 

  • en dataanalytisk baggrund, der spænder bredt fra teoretisk erfaring inden for matematisk modellering til stor praktisk erfaring med at håndtere og analysere komplekse datasæt
  • interesse for softwareudvikling, herunder test af kode, versionsstyring (fx Git) samt udvikling af modulær, letlæselig kode, der nemt kan genbruges
  • kendskab til relationelle databasesystemer og SQL queries.

Vil du arbejde med data til gavn for samfundet? 

Du bliver en del af Datamining & Fraud Detection i Data & Analytics, der er et område med mere end 100 dataspecialister. I Datamining og Fraud Detection får du 25 dygtige kolleger, der alle sætter en ære i at udvikle løsninger, der skaber maksimal forretningsværdi. Vi opererer blandt andet med softwareudvikling, full stack-løsninger, dataintegrationer og naturligvis data science. 

Vi ser frem til at byde dig velkommen inden for et område, hvor vi interesserer os lidt mere for data end de fleste. Og særligt for, hvad data kan, når kvaliteten er i top. Hvis du kan trylle med data, så kan vi tilbyde dig en af landets største datasamlinger. Og det siger ikke så lidt. Faktisk kan det sige os en hel masse, for det giver helt unikke muligheder i vores analysearbejde. Muligheder, du ikke finder andre steder.

=dig? Så send en ansøgning

Send os din ansøgning og dit CV senest mandag d. 21. juni. Vi behandler ansøgninger løbende. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Claes Martinsen på tlf. 2927 3786.

Gem job

ATP
Publiceret: 7. juni 2021

Arbejdssted

Location Hillerød