Udvikler til udvikling af komplekse sund­heds­løs­nin­ger


Ønsker du at blive en del af et succesrigt og humørfyldt team, hvor spændende faglige udfordringer og en sjov arbejdsdag er i højsædet? Vi søger ambitiøse Angular og .Net udviklere/konsulenter til én af vores divisioner, der leverer komplekse løsninger til kunder i sundhedssektoren.

Din kommende arbejdsplads

Hos CGI har vi momentum og overhaler mange af vores konkurrenter. Vi har adgang til nogle af verdens mest avancerede og gennemtestede teknologier og har brug for endnu flere dygtige medarbejdere, så vi fortsat kan indfri vores ambitioner om at vokse og samtidig være de bedste. Vores løsninger spænder fra kundespecifikke applikationer til nationale databanker.

Du vil blive en del af vores Health division, der kombinerer forretningsforståelse med informationsteknologi og skaber unikke it-baserede services og løsninger. Vi realiserer digital transformation og videreudvikling af sundhedsløsninger og bidrager til moderne og effektive arbejdsgange for sundhedsprofessionelle.

Dit kommende job

Vi søger både dig som er relativt nyuddannet som datalog, datamatiker, ingeniør eller tilsvarende og dig som har 3-5 års erfaring med udvikling og har erfaring med og interesse i at deltage aktivt i det samlede udviklingsforløb udover de rene programmeringsmæssige opgaver.

I teamet anvendes teknologier som f.eks.:

  • Angular
  • .NET / .NET Core
  • WPF (MVVM)
  • WCF (SOA)
  • NHibernate
  • Entityframework
  • MSSQL

Du ser samarbejde i projektteams som en naturlig måde at videreudvikle dit talent på. Som udvikler/konsulent bliver du del af projektteams der arbejder med ny- og videreudvikling af komplekse sundhedsløsninger til danske regioner. Udviklingen foregår med basis i CGI’s lokation i Århus.

Dit arbejde vil foregå i et tæt samarbejde med gode og dygtige kolleger. Du vil også blive involveret i afklaring sammen med kunden, design af samt programmering af it løsningen, og endelig aflevering til kunden. Med andre ord: Involvering i den samlede udviklingsproces med:

  • Analyse og specifikation af it løsninger til understøttelse af forretningsbehov
  • Udvikling af det specificerede
  • Bidrag til test og aflevering
  • Vedligeholdelse af det udviklede
  • Løbende dialog med løsningsarkitekter

Derfor vælger vi dig

Du har en uddannelse som datalog, datamatiker, ingeniør eller tilsvarende. Det er et krav, at du kan kommunikere klart og professionelt på dansk og engelsk i både skrift og tale.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har erfaring med udvikling i de nævte teknologier
  • Har et naturligt drive og ønsker at gøre en forskel.
  • Trives med at tage ansvar, og har allerede vist det i tidligere ansættelser.
  • Nysgerrig og innovativ, med en naturlig interesse for teknologi og hvad den kan gøre for at understøtte digitale sundhedsløsninger.
  • Er udadvendt, lyttende og interesseret i kundedialog såvel som dialog med andre it-professionelle.

Derfor vælger du os

Arbejdsglæde er altafgørende for både trivsel og succes. Derfor tilbyder vi i CGI ikke blot en god løn, men også attraktive arbejdsforhold, bl.a.:

  • Spændende kunder og opgaver
  • En organisation med høj faglighed og professionalisme
  • Kompetence- og karriereudvikling
  • Stor fleksibilitet i forhold til planlægning af dit arbejdsliv

CGI: Ud over det sædvanlige

I CGI bliver du en del af en unik kultur, hvor vi lægger vægt på samarbejde og altid sætter "os" foran "mig." Vi står aldrig stille men arbejder kontinuerligt for at gøre det endnu bedre for vores kunder, vores medarbejdere, vores fælles virksomhed og for det samfund, vi er en del af. Du får også medejerskab af CGI gennem vores attraktive aktieprogram samt attraktiv pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineforhold og en initiativrig aktivitetsforening.

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at ringe til Director Mette Siegfredsen på tlf.: +45 52 18 53 27.

Arbejdssted: Århus
Tiltrædelse: Hurtigst muligt efter aftale
Ansøgningsfrist: Løbende rekruttering, vi glæder os til at høre fra dig

Gem job

CGI Danmark A/S
Publiceret: 8. juni 2021

Arbejdssted

Location Aarhus