Vi mo­der­ni­se­rer MedCom kom­mu­ni­ka­tio­nen – vil du være med?


MedCom søger endnu en dygtig standardiseringskonsulent, der ønsker at præge den næste generation af standardiseret datadeling i den danske sundhedssektor. MedCom faciliterer udveksling af patientoplysninger mellem sygehuse, praktiserende læger, kommuner, laboratorier, apoteker og nationale services på sundhedsområdet. MedCom kommunikationen anvendes allerede i alle dele af sundhedssektoren hver eneste dag, men vi oplever en stigende efterspørgsel efter den næste generation af MedCom-standarder og ønsker derfor at besætte den ledige stilling pr. 1. august 2021.

Primære arbejdsopgaver vil være:

  • Dialog med projektledere, brugere, kliniske eksperter og IT-leverandører i forbindelse med udarbejdelse og revidering af standarder
  • Dokumentation af danske og internationale dataudvekslingsstandarder på sundhedsområdet
  • Understøttelse af relevante IT-leverandørers implementering af MedComs standarder, herunder leverandørkurser samt test og certificering af IT-systemer
  • Udarbejdelse af testeksemplar, testprotokoller, vedligehold og udvikling af online testsystemer til brug for eksterne samarbejdspartnere

Vi leder efter en kandidat, der:

  • Har relevant IT-uddannelse fx. ingeniør, datalog eller datamatiker
  • Har praktisk kendskab til sundhedssektorens IT-anvendelse
  • Har kendskab til standarder der anvendes indenfor sundhedssektoren, herunder gerne HL7/CDA og FHIR
  • Har kendskab til tidssvarende IT-værktøjsunderstøttelse, herunder test
  • Behersker dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale
  • Er struktureret, fleksibel og ansvarsbevidst
  • Har humor, drives at muligheder og formår at skabe og vedligeholde professionelle relationer
  • Kan arbejde selvstændigt med fokus på at overholde deadlines

Som kollega i MedCom bliver du en del af et spændende tværfagligt miljø i Syddansk Forskerpark i Odense, der arbejder efter ISO-certificeret kvalitetsstyringssystem. Du får 39 uformelle, engagerede og kvalitetsbevidste kollegaer, som vægter humor og samarbejde på tværs af kulturer og faggrupper højt. I tæt samarbejde med brugere og IT-leverandører forfølger vi målrettet en ambition om, at vores standarder skal anvendes i hele landet, for at understøtte gode patientforløb. Som en del af MedCom tilbydes du et stærkt fagligt netværk indenfor sundheds-IT og telemedicin – både nationalt og internationalt. For at opretholde og videreudvikle et højt kompetenceniveau har du gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling.

Stillingen er på 37 timer/uge. Der er flekstid og gode muligheder for selv at tilrettelægge arbejdstiden, herunder fx med hjemmearbejdsdage. Løn efter forhandling og i henhold til overenskomst mellem relevant faglig organisation og Danske Regioner.

Ansøgningsfrist er torsdag d. 17. juni 2021 kl. 12.00.

Kort motiveret ansøgning sendes til medcom@medcom.dk, vedlagt CV og anden relevant dokumentation. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag d. 23. juni 2021.

Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Michael Johansen, mjo@medcom.dk, telefon 2937 1180.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.


MedCom er ejet af Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og KL. Som fællesoffentligt finansieret projektorganisation er formålet at sikre landsdækkende udbredelse af IT-baseret samarbejde mellem bl.a. sygehuse, kommuner, praktiserende læger og patienter. Du kan i MedComs Databeskyttelsespolitik læse om, hvordan MedCom behandler dine personoplysninger. Yderligere information om MedCom findes på henholdsvis www.medcom.dk og www.medcom.dk/standarder.

Gem job

MedCom
Publiceret: 9. juni 2021

Arbejdssted

Location Odense