System­ud­vik­ler med for­ret­nings­sans - ledig stilling i vel­e­tab­le­ret SaaS-projekt


Om CUBS

CUBS A/S leverer en afregningsløsning (CUBS) med fokus på energibranchen, men anvendelig for andre typer af afregning af forbrug og services.

Løsningen leveres som Software as a Service (SaaS) til vores kunder. Vores ambition er at forny den måde, forsynings- og energiselskaber fakturerer deres kunder (slutkunderne), og sætte en ny standard for brugervenlighed, fleksibilitet, automatisering og integration af software i denne sektor. Vores løsning markedsføres foreløbig kun i Danmark men er designet til at kunne bruges i Skandinavien inden for få år.

Vi er uformelle, både internt og overfor kunderne. Vi værdsætter de gode tekniske færdigheder, og vi stræber efter at skabe kode af en meget høj kvalitet. Vores virksomhed er beliggende i Greve, ca. 30 minutter fra Københavns centrum, og vi vil sætte pris på at se dig på kontorerne i Greve ofte - men det er ikke en forudsætning for ansættelse.

Om jobbet

Du vil blive en del af vores CUBS-team som systemudvikler/backend-udvikler, og vil få brug for dine færdigheder som systemudvikler, ligesom det er en vigtig del af jobbet, at du har en ægte interesse i at forstå de forretninger, vi understøtter med vores system.

Nødvendige kvalifikationer:

  • Stor erfaring med softwareudvikling, unit testing og peer review af kode
  • PHP/Laravel/Symphony eller lignende frameworks
  • Erfaring med SQL-databaser (MySQL/CockroachDB)
  • Gode dansk og/eller engelsk færdigheder - læse, skrive og tale

Bonus kvalifikationer:

  • God til data og tal + forståelse for finansielle emner
  • Erfaring med rapportering og et ønske om at lære mere ETL/BI
  • Google Cloud og/eller Golang erfaring

Vi bruger en automatiseret CI/CD-proces til at teste og deploye vores kode.

Dine personlige evner

For at få succes som vores nye udvikler er du nødt til at kunne forstå både forretning og teknologi. Vores kunder forventer at vi forstår deres forretning indgående, så det er nødvendigt at have lysten til at sætte sig ind i de forretningsområder, som CUBS understøtter.

Du vil primært komme til at arbejde med vores egne forretnings- og produktansvarlige og dine kolleger. I mindre omfang vil du have en direkte dialog med vores kunder. Du skal derfor være i besiddelse af gode kommunikationsevner og formå at tale både forretning og teknologi.

Sans for humor er et plus.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et innovativt projekt med store ambitioner om at ændre markedet for afregningsløsninger til energi- og forsyningssektorerne, hvor tillægsprodukter som forsikring, bredbånd, fiber etc. spiller en stigende rolle.

Vi tilbyder fast løn på markedsniveau, sundhedsforsikring og et rart sted at arbejde.

Dine nye kolleger er højt kvalificerede, superflinke, og en smule nørdede på den gode måde.

Ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så ring til Torben Sørensen på (+45) 7077 7060.

Send din ansøgning og CV via ansøgningsknappen "Søg jobbet her" nederst på siden inden den 15.7.2021.

Vi starter interviewrunder omgående, så vi anbefaler at du sender din ansøgning så snart som muligt.

For mere information om CUBS A/S, gå til: www.cubs.dk.

Gem job

Cubs A/S
Publiceret: 9. juni 2021

Arbejdssted

Location Greve