C#-udvikler


Brænder du for at lave IT-løsninger på sundhedsområdet til gavn for de praktiserende læger? Nyder du at være en del af et udviklingsteam? Har du flair for at håndtere kompleks kode sikkert og effektivt?

Så kunne du meget vel være den C#-udvikler vi søger.

Som udvikler vil du i dagligdagen have kontakten til projektmedarbejdere, læger og dine kolleger i udviklingsteamet. Der vil være en bred vifte af opgaver, så 2 dage er sjældent ens.

Opgaven

Som udvikler i KiAP kommer du til at arbejde på vores sundhedsfaglige løsninger. Dels er der vedligehold og udvikling på eksisterende løsning til Forløbsplaner, dels består opgaven i at være med til at udvikle en ny indberetningsplatform for en række forskellige sygdomsområder til de praktiserende læger.

Du skal trives med en omskiftelig hverdag og kunne holde mange bolde i luften. Du går til opgaven med god energi og en passion for IT-løsninger, der gør en forskel. Du har en god forståelse for teknologi og du er en holdspiller.

Du kommer til at indgå i et udviklingsteam med 5 andre udviklere. Du får ansvaret for centrale dele af applikationerne i tæt samarbejde med den øvrige del af organisationen, herunder læger, supportfunktionen, projektmedarbejdere og ledelsen.

Vi arbejder efter en agil projektmodel baseret på SCRUM, hvor projektteamet inddrages i planlægningen af projektet.

Din Profil

Den ideel kandidat har relevant erfaring fra tidligere stillinger, og kan arbejde med komplekse løsninger.

Det er en fordel, du har:

  • En relevant videregående uddannelse i softwareudvikling
  • Erfaring med C# kode. Vi bruger Entity Framework og .NET CORE
  • Erfaring med Database (MS-SQL)
  • Kendskab til Dapper, PhP, API/webservices og/eller Docker er en fordel
  • Gode kommunikative evner
  • God forståelse af systemerne ud fra en brugers synspunkt

På den personlige side søger vi en kollega der:

  • Er imødekommende, initiativrig og serviceminded
  • Er god til både at arbejde selvstændigt og arbejde sammen med andre
  • Du skaber tillid, fremtræder roligt og diplomatisk
  • Som menneske er du positiv til glæde for kolleger og brugere

Om os

KiAP er ejet af Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO), og kendetegnes som en støtteorganisation for de praktiserende læger, som er en vigtig del af hele sundhedsvæsenet. Der er meget stort fokus på kvalitetsdata og kvalitetsudvikling.

Gennem dit arbejde bidrager du til at forbedre anvendelsen af sundhedsdata og understøtte kvalitetsudviklingen for de praktiserende læger og dermed for alle landets borgere. Det sker gennem relevant IT-understøttelse af lægearbejdet.

Vi er kendetegnet ved en uformel omgangstone, behageligt arbejdsklima, gode kolleger og en stærk teamånd. Du bliver del af KiAP’s udviklingsteam. Derudover får du kolleger, som er projektledere, læge, projektmedarbejdere, designere, supporter, IT-driftskonsulent og vores sekretær.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid. Dit arbejdssted bliver J.B. Winsløws Vej 9A i Odense, tæt på Syddansk Universitet og Odense Universitets Hospital. Gode bus- og togforbindelser samt tæt på centrale indfaldsveje. Vi har flekstidsordning, og der er gode muligheder for hjemmearbejde.

KiAP har lokaler i både Odense og København.

Løn jf. overenskomst med mulighed for individuel forhandling efter kvalifikationer. God pensionsordning.

Vil du vide mere

Læs mere om os og arbejdet med sundhedsdata på www.kiap.dk. Har du spørgsmål til jobbet, kontakt IT Drifts- og Udviklingschef Jan Kristensen på tlf. 40 456 785 eller mail: jankristensen@kiap.dk

Ansøgning

Stillingen ønskes besat af den rigtige kandidat. Der indkaldes til samtaler løbende fra uge 30.

Ansøgningen og CV sendes til sekretær Marianne Thamdrup på sekretaeren@kiap.dk.

Der gennemføres to samtaler. Kandidater, der går videre til runde 2, præsenteres for en case.

Gem job

Kvalitet i Almen Praksis
Publiceret: 7. august 2021

Arbejdssted

Location Odense