Systemad­mi­ni­stra­tor med erfaring inden for ad­mi­ni­stra­tion af Windows og VMware


Du kender sikkert vores firmanavn og vores produkter, men ved du også, at Danske Spil er til glæde og til gavn for hele Danmark? Vi bidrager hvert år til gode økonomiske rammer i dansk idræts- og foreningsliv. Hver en krone vi har i overskud, går tilbage til det danske samfund. At vi er til glæde og til gavn gør os unikke. Og selvom vi er i liga med de store internationale spiludbydere, så er der ingen andre spiludbydere, der kan konkurrere med det. Konkurrencen er benhård, og vi har derfor brug for dine kompetencer. Lige nu søger vi en systemadministrator – vil du med på holdet?

Infrastrukturafdeling med fokus på automatisering

DevOps-teamet er en del af Infrastrukturafdelingen og varetager driften af vores datacentre, Microsoft platform og VMware-miljø, herunder Azure og Office365. En af vores fornemmeste opgaver er at sikre en stabil drift for vores kunder med et samtidigt fokus på sikkerhed og compliance.

Teamet er præget af god humor og åbenhed, hvilket gør at lydniveauet i vores åbne kontor til tider kan være i den høje ende. Der er mulighed for at arbejde hjemme enkelte dage, men de fleste ønsker at være på kontoret pga. det sociale aspekt.

Dig og dine opgaver

Jobbet kræver, at du som person kan nedbryde en opgave, sætte retning og er åben overfor nye tiltag og løsninger. Du vil opleve en stor grad af frihed under ansvar med overordnede mål og deadlines som retningslinjer. En stor del af arbejdet foregår i dialog med andre teams, hvorfor det er vigtigt, at du kan kommunikere med de fleste.

Derudover forventer vi, at du har:

  • stor erfaring med drift af VMware ESXi og vSphere.
  • erfaring med HPE Nimble Storage er en stor fordel.
  • erfaring med drift af Windows Server.
  • arbejdet med automatisering via PowerShell.

I rollen som systemadministrator bliver dit primære arbejdsområde vores VMware-miljø, SAN og Veeam, men du skal ikke udelukkende arbejde med dette. Du vil til tider indgå i projekter af forskellige størrelser og som alle andre i DevOps-teamet kommer du til at hjælpe med de daglige rutiner og ad hoc-opgaver fokuseret omkring Windows Server.

De primære arbejds- og ansvarsområde for stillingen er:

  • Ansvarlig for VMWare platformen.
  • Ansvarlig for SAN (HPE nimble).
  • Drift og installation af Veeam backup.
  • Drift af Windows Server.
  • Håndtering af ad hoc-opgaver.

Vi har 24/7 drift, hvilket betyder at du ca. hver 4 uge kommer til at deltage i en vagtordning og skal være standby i tilfælde af driftsnedbrud.

Vil du gøre karriere hos os?

Du starter ansøgningsprocessen ved at klikke på ”Søg jobbet her”. Send din ansøgning, så vi har den senest den 1. juli 2021. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kenney Cruse på kebc@danskespil.dk. Såfremt du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, Sarah Kirstine Andersen på skan@danekspil.dk.

Gem job

Danske Spil A/S
Publiceret: 11. juni 2021

Arbejdssted

Location Brøndby