It-arkitekt søges til Ud­dan­nel­ses og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et


Brænder du for løsningsorienteret it-arkitektur og kunne du tænke dig en spændende stilling i Uddannelses- og Forskningsministeriet som it-arkitekt? Ønsker du ligeledes indflydelse i skabelsen af fremtidens digitale løsninger inden for uddannelse og forskning? Og har du ambitioner om personlig og faglig udvikling?

Ja, så kan du nemt blive vores nye kollega, hvor du vil blive en del af et team med højt til loftet, humor og høj innovativ faglighed i at finde digitale løsninger på forskelige forretningskomplekse problemstillinger, både internt og i relation til vores tætte samarbejde med universiteterne.

Vil du være med til at skabe fundamentet for fremtiden?

Din indgang til jobbet kan være som nyuddannet, eller måske du allerede er etableret som it-arkitekt? Det vigtigste er dit faglige fundament og din motivation til at tegne og videreudvikle den digitale fremtid gennem it-arkitekturens mange discipliner i Kopernikus-programmet.    

Her er vi i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på udbudsmaterialet der fastlægger kravene til Kopernikus-programmet, som skal erstatte de nuværende STADS og DANS løsninger. Du vil få en aktiv rolle i både udbud, master solution, pilot og implementering, samt i den efterfølgende forvaltningsopgave for den samlede løsning.

Du kan finde mere info om Kopernikusprogrammet på vores website: https://ufm.dk/uddannelse/videregaende-uddannelse/studieadministrative-systemer

Er du vores nye kollega?

Ambitionerne er høje og visionen er klar for programmet og vi mangler en it-arkitekt, der motiveret vil medvirke i opbygningen af arkitekturfunktionen, baseret på FDA-reolens paradigmer såvel som at udvikle forskellige applikations-, integrations- og systemarkitekturer, samt medvirke i implementeringen af Kopernikus-programmets nye landsdækkende studieadministrative løsning.

For at få succes i stillingen forstiller vi os, at du fagligt kan genkende dine kompetencer, erfaringer og interesser i flere af følgende:

  • Erfaringer med flere faser af et it-produkts ALM – fra analyse, design og udvikling til implementering, gerne styrket ved ”hands-on” deltagelse i større implementeringsprojekter
  • Erfaring med - og interesse for, informations- og dataarkitekturer herunder databaser, AI, BI og ML
  • Erfaring med - og interesse for, integrationsarkitektur, udstilling af services, webservices, REST og integrationsmønstre
  • Sikkerhedsarkitektur og informationssikkerhedskrav under ISO/IEC 27000 serien og NIST
  • Motiveres af rollen som applikations- system/løsningsarkitekt i en cloud transformation og kan reducere komplekse løsninger, til gennemskuelige arkitekturartefakter.      
  • Kendskab til SPARX EA, eller tilsvarende EA værktøjer
  • Kendskab til UML modellering
  • Kendskab til den fællesoffentlige rammearkitektur FDA

Og som person og god kollega, kan du spejle dig i flere af følgende egenskaber:

  • Er positiv af natur og er i stand til at tackle udfordringer med et smil uden at give op
  • Lyttende, åben, resultatorienteret, ivrig efter at lære nyt og deler viden
  • Struktureret, selvkørende, tålmodig, pragmatisk og kan begå dig i en politisk styret organisation.
  • Kan gennemskue komplekse forretnings- og it-tekniske problemstillinger og forklare disse i simple termer i form af løsningsscenarier med begrundelser for valg

En ambitiøs og social arbejdsplads 

Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst. Teamet har derfor et stærkt fokus på Kopernikus programfællesskabet med landets universiteter, om anskaffelse og implementering af en ny studieadministrativ digital platform.

Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Vi ser frem til at høre fra dig, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefarkitekt Michael Blohm på tlf. 7231 8207 eller kontorchef Flemming Bøge på tlf. 7231 9550.

Arbejds- og tjenestested er i Haraldsgade 53, 2100 København Ø, med fleksible arbejdstider og muligheder for at arbejde fra distancen. 

Søg stillingen

Klik på knappen ”søg jobbet her” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning senest fredag 6. august 2021 kl. 12.00.

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 32 og anden samtalerunde i uge 34. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest.  

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.

Gem job

Uddannelses- og Forskningsministeriet
Publiceret: 15. juni 2021

Arbejdssted

Location København