Senior Solution Architect

Vil du være en del af Danmarks største IT-udviklingshus? Vil du være en del af en virksomhed, hvor der er højt til loftet, og hvor du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt? Vil du arbejde agilt og være med til at sætte nye standarder for fremtidens IT-løsninger?

Hvad skal du arbejde med?

Som Senior Solution Architect på KMD Elements er du med til at designe og udvikle en kompleks softwareløsning til håndtering, beregning, datadrevet beslutningsstøtte og udveksling af store datamængder på tværs af energi- og forsyningssektoren.

Løsningen udvikles i Microsoft Azure Cloud, og vi anvender PaaS services i Azure. Vi koder bl.a. i C#, Angular og TypeScript, og vi arbejder med responsivt web-design. På tværs af roller i organisationen samarbejder vi effektivt ved anvendelse af moderne værktøjer som MS Teams, Azure DevOps og Power BI.

Hvem skal du arbejde med?

Hos KMD Elements indgår du i et team af samarbejdende, engagerede og nysgerrige kolleger. Vi er en uformel organisation med stærke relationer, humor, humør og fokus på at bringe talenter og kompetencer i spil for at indfri forretningsmæssige og individuelle potentialer. Er du vores nye Solution Architect til arkitektteamet, så glæder vi os rigtig meget til at byde velkommen hos KMD Elements.

KMD er Danmarks største IT-udviklingshus, og er den virksomhed, der investerer mest i at udvikle digitale løsninger, der kommer danskerne til gavn. Vi har nogle af branchens dygtigste medarbejdere, som dagligt udfordrer og gør hinanden bedre.

Hvad vil vi opnå?

KMD Elements er den nye moderne cloudløsning til energisektoren og indgår i forretningsenheden KMD Energy Solutions. KMD Energy Solutions er et strategisk vækstområde hos KMD. Vores mål er at levere Danmarks bedste softwareprodukter og konsulentydelser inden for energi- og forsyningsområdet, hvor vi automatiserer og effektiviserer forretningsprocesser med henblik på energioptimering, digital transformation af branchen og understøttelse af morgendagens energisystemer og den grønne omstilling. KMD Elements udveksler og håndterer store datamængder og beregninger med høje krav til præcision, performance, skalerbarhed og fleksibilitet i løsningsdesignet.

Om jobbet

Med reference til Head of Delivery for området, vil du som Senior Solution Architect i tæt samarbejde med arkitektteamet samt kolleger på tværs af udviklingsteams og forretningen være med til at forme og designe den ambitiøse videreudvikling af KMD Elements.

I rollen som Senior Solution Architect skal du samarbejde med kolleger i flere roller i både Danmark og Polen. Som Solution Architect i KMD bliver man derudover en del af et Capability Center bestående af ca. 60 andre arkitekter og får derigennem et fagligt netværk.

Dine primære arbejdsopgaver som Senior Solution Architect vil være:

  • Design af softwarearkitektur og medvirke i teknologivalg 
  • Medvirke til forretningsanalyser i et softwareperspektiv og medvirke til optimering og videreudvikling af KMD Elements som en meget fleksibel og skalerbar løsning
  • Gennemførsel af forretningsanalyser i et softwareperspektiv med indspil til optimering og videreudvikling af KMD Elements 
  • Intern sparringspartner på både udviklings- og forretningssiden
  • Tæt samarbejde med Lead Architect samt løsnings- og applikationsarkitekter om en fortsat proaktiv udvikling af vores løsningsarkitektur

Teamet sidder i Odense og vi forventer tilstedeværelse på Odense lokationen 1-2 gange om ugen. 

Om dig

Vi forventer at du:

  • Er samarbejdende, involverende og god til at skabe relationer
  • Har evne til klart at formidle komplekse løsninger til udviklere såvel som forretningsrepræsentanter
  • Har erfaring med MS Azure Cloud, PaaS og evt. Microservices
  • Har en uddannelse som datalog, ingeniør eller lignende
  • Har opbygget relevant erfaring som arkitekt i softwarevirksomhed, og har mindst 5 års samlet erfaring med softwareudvikling
  • Meget gerne har praktisk erfaring med agile udviklingsprincipper i et skaleret set-up
  • Formulerer dig ubesværet på dansk og engelsk i både skrift og tale

Din erfaring er ikke nødvendigvis opnået inden for energi- og forsyningssektoren. Den kan være oparbejdet i en anden branche, hvor du har arbejdet med forretningskritisk arkitektur og løsningsdesigns til præcis håndtering af store datamængder og komplekst samspil mellem avancerede applikationer.

KMD som arbejdsplads

I KMD har vi fokus på god kommunikation og samarbejde er nøglen til succes. Vi ved, at det vi gør en forskel i samfundet, og vi holder vores kunder i fokus, da vi stræber efter at levere meningsfuldt og effektivt arbejde.

Da KMD er en stor og forskelligartet organisation, kan vi udnytte et stort udvalg af vækstmuligheder og teknologier og som medarbejder i KMD får man et stort netværk af dygtige kollegaer.

Siden 2018 har KMD været ejet af den japanske NEC Corporation. KMD A/S har en årlig omsætning på ca. 5 mia. Kr. og 3500 ansatte i Danmark, Sverige, Norge og Polen. Blandt KMD’s datterselskaber er BanqSoft, Edlund og Charlie Tango.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Head of Delivery Majken Albrechtsen på fmh@kmd.dk.

Vi holder løbende samtaler med kvalificerede kandidater, og tager opslaget ned, når vi har fundet den rigtige kandidat. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt og tag gerne kontakt hvis du har opklarende spørgsmål. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om KMD

KMD er den største danskbaserede it-virksomhed som udvikler og leverer software, løsninger og IT-tjenester primært til Danmarks offentlige og finansielle sektor og med et voksende fodaftryk i den private sektor og i Norden.
Vores unikke domæneviden, pålidelighed og tilgang til sikkerhed og driftsstabilitet gør, at KMD i dag er en af de mest anerkendte og benyttede leverandører i den danske it-branche.

KMD’s løsninger er med til at effektivisere processer og skabe bedre service for kunder hver dag hele året rundt. Vores systemer håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser. I alt bliver det til cirka 400 mia. kroner om året, hvilket svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP.

KMD-koncernen har en årlig omsætning på mere end fire milliarder danske kroner og har omkring 3.500 ansatte. KMD's hovedkontor er i Ballerup, men har også kontorer i Odense, Aarhus og Aalborg. Derudover har KMD også medarbejdere i Polen, og hos samarbejdspartner i Indien.

KMD er ejet af NEC - en global leder inden for integration af banebrydende IT og netværksteknologier, der gavner virksomheder og mennesker over hele verden. NEC beskæftiger mere end 100.000 mennesker globalt. KMD's størrelse betyder, at vi tilbyder en stor variation af faglige udfordringer og et unikt fagligt miljø. Med stor knowhow indenfor komplekse arbejdsområder og kompetente, ambitiøse og ikke mindst innovative medarbejdere står KMD over for en international rejse med NEC. I KMD forsøger vi ikke kun at leve op til vores kunders forventninger, men stræber mod at overstige dem.

I KMD forventningsafstemmer vi med vores medarbejdere gennem målaftaler og løbende dialog. Det bidrager til den gensidige tillid, det kræver for at give vores medarbejdere frihed under ansvar, fleksibilitet og plads til at være dem, de er. KMD er en virksomhed i forandring, hvor tempo, agilitet og ukendte parametre er hverdag.

Gem job

KMD A/S
Publiceret: 16. juni 2021

Arbejdssted

Location Aarhus, Odense eller Ballerup