Softwa­re­ud­vik­ler


Vil du være en del af teamet bag Danmarks bedste e-handelsværktøj?

Er du udvikler med stort U, og kan du lide at være drivkraften bagved, der får alt til at spille foran? Der er fuld fart på hos Shipmondo, og vi leder derfor lige nu efter DIG, der har lyst til blive en del af vores tech-team som backend-udvikler.

Antal stillinger: 3

Shipmondo er en softwarevirksomhed med et online fragtkoncept, der gør det både nemmere, hurtigere og billigere for virksomheder at håndtere fragt og forsendelser. Vi ønsker at hjælpe virksomheder med at effektivisere og automatisere deres daglige arbejdsprocesser, så de kan vækste deres virksomhed.

Har du lyst til at arbejde i en ung, innovativ og hurtigvoksende internetvirksomhed, der for nyligt har vundet både Gazellepris og E-handelsprisen som Bedste E-handelsværktøj 2021, så hop ombord på vores rejse og søg stillingen via linket "Søg jobbet her" nederst på siden. Vi garanterer højt humør, fuld fart - og onsdagskage.

Vi kan heller ikke vente med at skulle flytte ud i vores store, nybyggede og moderne kontor (også i Odense) efter sommeren - skal du med?

Vi snakker følgende sprog

Shipmondos fragtplatform er baseret på open-source teknologier, og vi udvikler alt in-house.

Vores stack består primært af Ruby/Rails og Javascript/AngularJS. Derudover benytter vi bl.a. af:

  • PHP, JQuery, .NET & C#
  • Webservices, REST, SOAP, EDI
  • PostgreSQL
  • ELK
  • HTML & CSS
  • AWS & Cloud services

Vi arbejder i små teams og benytter os af agil udvikling og til dels SCRUM.

Det er en fordel, at du har erfaringer med ovennævnte programmeringsteknologi, men det allervigtigste for os er, at du er åbensindet og har lyst til at lære teknologierne og systemet at kende.

Hvilket sprog snakker du?

Hos os er alle velkomne, men det gør det lidt lettere, hvis vi snakker samme sprog. Derfor kunne vi forestille os, at du:

  • Er uddannet datamatiker, softwareingeniør, datalog eller tilsvarende (har du ikke følgende uddannelser, men har naturlig flair for software og udvikling, så hører vi også gerne fra dig)
  • Har erfaring med systemdesign og -udvikling i driftmiljøer
  • Har god forståelse af programmeringskoncepter (OOP, Datastruktur, SQL, HTML, CSS, JavaScript, jQuery, Web Services osv.)
  • Har lysten til at lære - eller erfaring med - integration og API-udvikling (REST, SOAP, EDI osv.)
  • Er struktureret og har en analytisk tilgang til problemløsning
  • Er selvmotiverende og initiativtagende og har en god opfølgningsevne
  • Er en holdspiller

Hvorfor arbejde hos os?

  • Højt humør og flad organisation: Vi elsker at gå på arbejde, for vi har det sjovt imens. Vi rykker hurtigt på idéer, og beslutningsprocessen er kort.
  • Store ambitioner og udvikling: Vi vil være de bedste! Derfor har vi fokus på udvikling af vores produkter og services - og ikke mindst vores medarbejdere.
  • Stort ansvar: Vi giver vores medarbejdere stort ansvar for egne opgaver, og de er hver dag med til at gøre en forskel for +40.000 virksomheder.
  • Gode oplevelser sammen: Vi elsker at dele sjove oplevelser sammen! Gokart, sommerevents, fællesspisning, julefrokost og paintball for at nævne nogle få.
  • Attraktive vilkår: Vil tilbyder attraktiv lønpakke efter kvalifikationer, pension og sundhedspakke. Vores vigtigste værktøjer er vores udstyr - det går vi ikke ned på. Frokost- og sodavandsordning, medarbejderevents og topmoderne faciliteter i vores nye kontorbygning.

Vi håber, du vil være en del af vores spændende univers, og vi glæder os allerede til at møde dig!

Læs hele stillingsopslaget her.

Læs mere om Shipmondo som arbejdsplads her.

Ansøgningsfrist: 30-09-2021.

Gem job

Shipmondo ApS
Publiceret: 16. juli 2021

Arbejdssted

Location Odense