Solution Architect med fokus på Streaming og TV 2s digitale re­k­la­me­for­ret­ning


Vi søger en skarp Solution Architect til vores Streaming & Player team, som er en del af TV 2 Product & Platform Devel­opment. Afdelingen er ansvarlig for udviklingen af TV 2 PLAY, tv2.dk og vores apps: Nyheder, Vejr, Sport og tvtid, som samlet set bruges af 1 million hver dag. Hele afdelingen, som rummer mere end 80 dygtige folk, arbejder agilt, og vores fokus er at arbejde end-to-end med de digitale produkter fra koncept, design og UX til udvikling, QA og release i tæt samarbejde med resten af TV 2.

Din titel bliver Solution Architect, og du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem vores forretning og de digitale reklameprodukter på vores streaming-platforme. De vigtigste opgaver er at identificere forretningens behov og omsætte det til tekniske løsninger på TV 2 PLAY. Det er en rolle med et stort ansvar. Du skal håndtere interessenter i huset og samarbejde med de store leverandører på teknologien.

Du kommer ydermere til at have en rolle, hvor du skal facilitere teamet med at dokumentere eksisterende og nye streaming-løsninger og indgå i udarbejdelsen af strategisk dokumentation og oplæg i forbindelse med nye projekter. Du skal derfor både være en stærk facilitator og en dygtig formidler på strategisk niveau.

På TV 2 PLAY anvender vi high-end løsninger og sidste nye teknologi; vi er i rivende udvikling – og som Solution Architect er du med blandt de førende i Europa, der arbejder med området på disse platforme. Du kommer ydermere til at samarbejde med de største og mest innovative leverandører på området, ligesom du vil have en aktiv rolle internt i Streaming-teamet.

Dine kollegaer

Du bliver en del af vores Streaming & Player-team, som rummer forskellige profiler som f.eks. Product Owners, webudviklere, streaming-specialister og SRE’ere. Og du bliver en del af en kultur, der værdsætter åbenhed og sparring blandt kollegaer. Samlet er vi cirka 12 kollegaer i teamet. Teamet udvikler og vedligeholder kritisk video-infrastruktur, distributionsplatforme, player-komponenter og ikke mindst workflow-systemer til publicering af video på TV 2 PLAY.

Du kommer derfor til at blive en del af et højt engageret team af specialister, hvor stabilitet altid er i fokus i de løsninger, vi udvikler.

Eksempler på, hvad du kommer til at arbejde med

  • dialog med TV 2’s annoncesalg, teknologipartnere, udviklere og leverandører på reklameområdet
  • udarbejdelse af målarkitektur på det digitale reklameområde
  • dokumentation af eksisterende og nye løsninger på hele streaming-området
  • udarbejdelse af strategiske oplæg og dokumentation
  • ansvar for teamets dokumentationsplatform

Det vi leder efter

Vi forventer, at du har solid erfaring og kan arbejde selvstændigt. Du trives med at sætte dig ind i nye teknologier og kombinere disse med kendte og afprøvede løsninger. Kan du herudover sige ja til flere af de følgende punkter, vil vi meget gerne høre fra dig:

  • har arbejdet med reklame-integration (bannere, DAI, LAR)
  • kan sætte sig ind i forretningens behov og lave teknisk dokumentation
  • er velformuleret skriftligt og har flair for dokumentation
  • tænker strategisk og kan formidle både op og ned i organisationen
  • kender til Javascript og API’er (web),Swift (iOS) og Java (Android)

Vi forventer ikke du er ekspert på alle områder, men du skal have lyst til at lære og arbejde med dem. Det er vigtigt, at du har minimum 5 års erhvervserfaring, og at du har en faglig seniorprofil.

Som person er du udadvendt og kan skabe bæredygtige og professionelle relationer på alle niveauer i vores organisation. Til trods for at du er selvstændig og initiativrig, trives du med mange og varierede kontaktpunkter i en travl arbejdsdag. Du kan formidle din omfattende faglighed og input på en anskuelig facon – også på engelsk.

TV 2

TV 2 er en spændende arbejdsplads, hvor det kan mærkes overalt, når der sker noget spændende; uanset om det er ”Breaking”, eller der står en kø af håbefulde X-Faktor deltagere udenfor døren. Vi kan tilbyde dig en afvekslende og udfordrende hverdag i et uformelt dynamisk miljø, hvor der er plads til den enkelte, og hvor du får mulighed for at udnytte og udvikle dine kompetencer.

TV 2 PLAY er en af landets førende streamingtjenester med apps til bl.a. Web, Smartphones, Tablets, Apple TV og Smart TV. Vi har store ambitioner, men også højt til loftet og plads til både faglighed og godt humør, samtidig med at vi leverer produkter som hele familien Danmark kender.

Dit arbejdssted vil være på TV 2s hovedkontor i Odense.

Samtaler vil blive afholdt løbende både under og efter ansøgningsperioden.

Har du spørgsmål, eller er du bare nysgerrig, er du velkommen til at kontakte:

Rekrutteringschef i All Recruit, Søren Engesgaard på enten telefon 3021 2634 eller e-mail seng@all-recruit.dk

Hvis du trykker 'Søg jobbet her' bliver du guided videre til All Recruits hjemmeside, hvor stillingen er slået op.

Ansøgningsfrist: 31. juli 2021.

Gem job

TV2
Publiceret: 21. juni 2021

Arbejdssted

Location Odense