Quality Manager til Center for It, Medico og telefoni (CIMT))

Vil du være med til at sikre kvaliteten i vores it-udvikling til hospitalerne? Så har vi den helt rigtige stilling til dig, i Danmarks største offentlige virksomhed for sundhedsteknologi.

Hvem er CIMT?

I CIMT udvikler vi it-løsninger i samspil med hospitaler, leverandører og andre, og vi arbejder med nogle af de største offentlige IT-systemer, herunder Sundhedsplatformen.

Vi arbejder både med traditionel vandfaldsmetode og agilt efter SAFe-rammeværket. Vores kvalitetsledelsessystem skal håndtere leverancer fra begge metoder.

Du bliver en del af sektionen Test & Kvalitetssikring.

Du kommer til at arbejde med at forankre og udvikle processerne i vores nye kvalitetsledelsessystem (QMS), der skal sikre, at vi overholder EU’s MDR-forordning (MDR: Medical Device Regulation).

Det er en nyoprettet stilling med stort udviklingspotentiale. Både systemmæssigt og for dig personligt, da du har mulighed for at sætte dit præg på både arbejdsopgaver og metoder.

Du kommer til at indgå i et team, der arbejder med test og kvalitetssikring af projekter, nye IT-leverancer og systemvedligehold.

Teamet består af test managere, der varetager testplanlægningsopgaver, og QA-managere, der arbejder med kvalitetssikring på tværs af alle de kvalitetsbærende aktiviteter og produkter, der indgår i udvikling af IT-leverancer.

Som noget nyt har teamet også fået ansvar for CIMT’s nye kvalitetsledelsessystem (QMS), der skal dække de softwareleverancer, der er omfattet af EU’s MDR-forordning

Sammen med dine kolleger bliver det din opgave at sikre implementering af QMS, og du bliver den primære ansvarlige for udvikling og vedligehold af QMS i et tæt samarbejde med scrum masters, projektledere, test managere og selvfølgelig de øvrige QA-managere.

Ansvar og opgaver:

  • Deltage i implementering af CIMT’s kvalitetsledelsessystem (QMS)
  • Løbende vedligehold af QMS. Herunder udarbejde vejledninger og håndtere kommunikation på intranet m.m.
  • Vejlede og supportere i anvendelsen af QMS
  • Opfølgning på fremdrift omkring MDR-aktiviteter og rapportering til ledelsen
  • Opretholde et godt kendskab til lovgivningen omkring MDR
  • Deltage i udvikling og gennemførelse af interne audits
  • Deltage i QA-teamets overordnede opgaver, herunder løbende modning og vedligehold af processer og metoder

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med kvalitetsledelse og kvalitetsledelsessystemer
  • Kendskab til gængse IT-udviklingsprocesser (vandfald og agil – gerne SAFe) og IT-standarder (fx ITIL)
  • Er energisk, resultatorienteret og proaktiv
  • Er stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation

Seriøse, dygtige og sjove kolleger:

Vi tilbyder til gengæld de bedste kolleger. Det er vi, fordi vi er initiativrige, udviklingsorienterede, strukturerede, og tackler udfordringer med et smil. Vores fokus er altid på kundens behov, og vi sætter en ære i at yde en god service. Men vi sætter også det sociale højt og har – synes vi selv – masser af god humor og en kæk og uformel omgangstone.

Så hvis det taler til dig, og du kan genkende dig selv i ovenstående, skal du ikke tøve med at sende os en ansøgning.

Ansættelsesforhold 

Du bliver en del af sektionen Test og Kvalitet, i enheden Udvikling, der har adresse på Lyngbyvej 28, 2100 København Ø.

Du kan læse mere om enheden Udvikling, hvor sektionen Test og Kvalitet er placeret, på vores hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår

Jobbet er på 37 timers arbejdsuge (inkl. frokost) og flekstid. Med udgangspunkt i gældende overenskomst er der mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Da CIMT holder til på flere adresser i Københavnsområdet, kan der forekomme længerevarende projektallokeringer på andre adresser samt transport mellem lokationer indenfor arbejdstiden. Der stilles både el-biler og el-cykler til rådighed for medarbejdere ved transport mellem lokationer. Alternativt godtgøres transport med det offentlige eller i egen bil.

Ansøgningsfrist 

Send din ansøgning vedlagt relevante papirer senest den 5. august 2021. Vi afholder samtaler hurtigst mulig derefter, så skriv gerne hvis du er forhindret.

Vil du vide mere om stillingen?

Så er du meget velkommen til at kontakte: 

Enhedschef i Udvikling Kim Michael Hansen på tlf.: 2042 7288 eller mail: kim.michael.hansen@regionh.dk

Teamkoordinator og QA Manager i Test og Kvalitet Jan Christiansen på tlf.: 2673 0091 eller mail jan.christiansen@regionh.dk

Gem job

Region Hovedstaden
Publiceret: 21. juni 2021

Arbejdssted

Location København