Data Scientist

Data Science er aldrig blevet entydigt defineret.

Alligevel er der en lang række grundlæggende karaktertræk der betyder forskellen på at kunne lykkedes på trods eller gi’ op i kaos.

Data Driven Solutions i KMD søsætter til efteråret et aspirant-forløb for Data Scientists. Vi leder efter personer med et stærkt mindset. Det kommer bla. til udtryk ved, at vise inspirerende adfærd hvor der kæmpes hårdt for at lykkes i en åben ramme og hvor der kæmpes videre på trods af manglende open-source værktøj eller hardware performance.

Hvis du tør søge og vil bevise du har hvad der skal til – hver dag, så lover vi at gøre alt hvad vi kan for at skabe en udviklingsrejse til netop dig. Du vil lære at skabe værdi med data science i en historisk stærk IT-organisation. Du skal lære at lykkes alene og du skal lære at levere i et team. Det forventes at du bringer ny viden ind, men samtidig er ydmyg. Vi har brug for dig til at se mulighederne. Vi har brug for dig til at flytte vores grænser – teknisk og forståelsesmæssigt. Vi har et hold erfarne data scientists, der alle har været turen igennem selv. De vil bære dig, skubbe dig og presse dig. Ligesom du skal bære, skubbe og presse dem.

Din profil vil blive bygget op omring 3 kompetence-sæt.

  1. Data Science – evnen til at skabe værdi fra data
  2. Software Development – evnen til at få sin Data Science ud til slutbrugere
  3. Forretningsudvikling – evnen til at forstå og udvikle forretningsprocesser

I pkt. 1 og 2 har vi respekt for den akademiske tilgang, men du skal samtidig være i stand til i pkt. 3 at kommunikere det komplekse på en enkel måde. Det 3. ben i din kompetence profil, forretningsudvikling, skal ses som en naturlig udvikling af dine Data Science og Software udviklings kompetencer hvor du vil indgå i et samarbejde med deciderede forretningsroller og tilbyde ekspertviden.

Lyder det interessant?

Vi håber at modtage dit CV indeholdende en kort profil. Du behøver ikke sende en traditionel motiveret ansøgning. I dit CV må du meget gerne linke til din github eller lign. og gerne live hjemmesider eller blogs.

Seneste frist for ansøgning er 1. august 2021.

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mikkel Buchvardt, mbb@kmd.dk

KMD som arbejdsplads

KMD er en førende leverandør af forretningskritisk software, it-løsninger og -tjenester primært til Danmarks offentlige sektor, men med et voksende fodaftryk i den private sektor både i hjemlandet og i Sverige og Norge.

I KMD mener vi, at god kommunikation er nøglen. Vores pragmatiske ledere tror på flade strukturer, og de stoler på deres medarbejdere. Fordi vores arbejde betyder noget. Hver dag arbejder vi hårdt på at udvikle eller implementere innovative løsninger, der gør en forskel for danske borgere. Vi lærer hele tiden af vores kunder og af hinanden.

Vi ved, at det vi gør, gør en forskel i samfundet, og vi holder vores kunder i fokus, da vi stræber efter at levere meningsfuldt og effektivt arbejde. Vores frihed gør det muligt for os at levere effektivt, og vi udforsker og udnytter de muligheder, der opstår. Da KMD er en stor og forskelligartet organisation, kan vi udnytte et stort udvalg af vækstmuligheder og teknologier.

Siden 2018 har KMD været ejet af den japanske NEC Corporation. KMD A/S har en årlig omsætning på ca. 5 mia. kr. og 3200 ansatte i hele Danmark, Sverige, Norge og Polen. Blandt KMD’s datterselskaber er BanqSoft, Edlund og Charlie Tango.

KMD (an NEC company) is committed to provide equal opportunities. Hence, we invite all qualified interested applicants to apply for career opportunities. At KMD all aspects of employment and cooperation including the decision to hire /cooperate with will be based on merit, competence, performance, and business needs without regard to race, color, religion, sex, sexual orientation, gender identity, national origin, age, disability, or any other status protected under local anti-discrimination legislation.

Om KMD

KMD er den største danskbaserede it-virksomhed som udvikler og leverer software, løsninger og IT-tjenester primært til Danmarks offentlige og finansielle sektor og med et voksende fodaftryk i den private sektor og i Norden.
Vores unikke domæneviden, pålidelighed og tilgang til sikkerhed og driftsstabilitet gør, at KMD i dag er en af de mest anerkendte og benyttede leverandører i den danske it-branche.

KMD’s løsninger er med til at effektivisere processer og skabe bedre service for kunder hver dag hele året rundt. Vores systemer håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser. I alt bliver det til cirka 400 mia. kroner om året, hvilket svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP.

KMD-koncernen har en årlig omsætning på mere end fire milliarder danske kroner og har omkring 3.500 ansatte. KMD's hovedkontor er i Ballerup, men har også kontorer i Odense, Aarhus og Aalborg. Derudover har KMD også medarbejdere i Polen, og hos samarbejdspartner i Indien.

KMD er ejet af NEC - en global leder inden for integration af banebrydende IT og netværksteknologier, der gavner virksomheder og mennesker over hele verden. NEC beskæftiger mere end 100.000 mennesker globalt. KMD's størrelse betyder, at vi tilbyder en stor variation af faglige udfordringer og et unikt fagligt miljø. Med stor knowhow indenfor komplekse arbejdsområder og kompetente, ambitiøse og ikke mindst innovative medarbejdere står KMD over for en international rejse med NEC. I KMD forsøger vi ikke kun at leve op til vores kunders forventninger, men stræber mod at overstige dem.

I KMD forventningsafstemmer vi med vores medarbejdere gennem målaftaler og løbende dialog. Det bidrager til den gensidige tillid, det kræver for at give vores medarbejdere frihed under ansvar, fleksibilitet og plads til at være dem, de er. KMD er en virksomhed i forandring, hvor tempo, agilitet og ukendte parametre er hverdag.

Gem job

KMD A/S
Publiceret: 23. juni 2021

Arbejdssted

Location Ballerup / Aalborg / Aarhus