For­ret­nings­kon­su­lent med fokus på kunden

Forretningskonsulent til effektivisering af ejendomsbranchen gennem digitalisering

KMD har gennem de seneste år haft en betydelig vækst inden for Statsområdet, og vi ønsker at fortsætte i de kommende år, i et tiltagende konkurrencepræget marked. KMD vil med denne indsats styrke vores kompetencer med rådgivning af kunder inden for digitalisering af arbejdsgange, der berører feltet Ejendomsadministration og Facility management

Potentialet er stort, og vi søger derfor en forretningskonsulent, der kan være med til at give os en større tilstedeværelse og dybere forankring hos vores kunder.

Om os

I rollen som Forretningskonsulent vil du arbejde tæt sammen med KMD Atrium enhedens kunder og medvirke til at udvide den indflydelse og forretning som vi i dag har. Du vil indgå i et team af Forretningskonsulenter, i et forretningsområde, som er under udvikling og opbygning i KMD. Det er et forretningsområde, der skal sikre at KMD får en dybere forankring hos vores eksisterende kunder, samt udbygge relationer til nye potentielle kunder.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Analyse af kundens nuværende forretning og arbejdsgange
  • Rådgivning om tiltag til effektiv understøttelse af forretningen gennem digitalisering
  • Projektledelsesopgaver og facilitere workshops med kunder
  • Gennemføre implementering af løsningen
  • Gå i dybden med KMD Atrium produktet

Om dig

Vi forestiller os, at du har minimum en mellemlang videregående uddannelse eller lang videregående IT-uddannelse, eller anden tilsvarende teknisk uddannelse. Du er erfaren forretningskonsulent eventuelt fra en større IT-virksomhed eller inden for staten. Alternativt har din karrierevej bibragt dig de efterspurgte kompetencer. Herudover forventer vi at du har en generel forståelse for hvordan IT kan anvendes til at understøtte arbejdsgange. Praktisk har du bred erfaring fra lignende job eller gennem arbejde med Facility management/Ejendomsadministrationssystemer. Vi leder efter en person, der har erfaring indenfor:

  • Har erfaring med ejendomsadministration og Facility management
  • Udvikling af business cases, gerne med fokus på anvendelse af ny teknologi
  • Facilitering af workshops og dokumentation af væsentlige konklusioner herfra
  • Arbejde med metoder og/eller værktøjer til at udvikle effektive arbejdsgange
  • Har erfaring med anvendelse af SQL
  • Projekter eller arbejdsområder relateret til ovenstående

Om rollen og din profil

Som forretningskonsulent bliver din primære rolle at analysere og forstå de opgaver, arbejdsgange og udfordringer, som vores kunder står overfor i deres daglige arbejde samt hvordan KMD Atrium understøtter deres forretning og processer.

Du skal have en stor tilstedeværelse hos kunden og målet er, at KMD Atriums kunder får den maksimale værdi af den løsning, de har investeret i og implementeret. Er der f.eks. funktionalitet i løsningen, som de slet ikke bruger i dag eller er der arbejdsgange, som kan gøres mere smidige/effektive gennem digitalisering – så er det din opgave at hjælpe/rådgive kunderne til at realisere de potentielle gevinster, som de ikke har set endnu.

Din profil er kendetegnet ved at være udpræget kundeorienteret og helhedsorienteret og du formår at bygge bro mellem teknik og forretning. Personligt er du ambitiøs og dedikeret til dine opgaver og dit ansvar. Du har et højt energiniveau og solid gennemslagskraft i forhold til at få indflydelse og implementeret dine tiltag. Derudover er du som person kendetegnet ved at være:

  • analytisk tænkende med en struktureret arbejdsform
  • er positiv og imødekommende hos kunder
  • stærk til at formidle komplekse budskaber på enkel vis
  • tager naturligt lederskab og ansvar for opgaver
  • kan tænke kreativt, er idégenererende og løsningsorienteret
  • er selvkørende, engageret og resultatorienteret
  • kan håndtere mange parallelle aktiviteter under tidsmæssigt pres
  • Du trives med konsulentarbejde og kan lide at være i tæt kontakt med vores kunder
  • Du kan lide at ”grave” dig ned i den tekniske del af løsningen og selv finde frem til det bedste resultat

KMD som arbejdsplads

I KMD har vi fokus på god kommunikation og samarbejde er nøglen til succes. Vi ved, at det vi gør en forskel i samfundet, og vi holder vores kunder i fokus, da vi stræber efter at levere meningsfuldt og effektivt arbejde.

Da KMD er en stor og forskelligartet organisation, kan vi udnytte et stort udvalg af vækstmuligheder og teknologier og som medarbejder i KMD får man et stort netværk af dygtige kollegaer.

Siden 2018 har KMD været ejet af den japanske NEC Corporation. KMD A/S har en årlig omsætning på ca. 5 mia. Kr. og 3500 ansatte i Danmark, Sverige, Norge og Polen. Blandt KMD’s datterselskaber er BanqSoft, Edlund og Charlie Tango.

Vil du vide mere?

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt Senior Delivery Director Torben Langberg på mobil 25 45 48 61. Vi afholder løbende samtaler, så skynd dig at sende din ansøgning afsted.

Om KMD

KMD er den største danskbaserede it-virksomhed som udvikler og leverer software, løsninger og IT-tjenester primært til Danmarks offentlige og finansielle sektor og med et voksende fodaftryk i den private sektor og i Norden.
Vores unikke domæneviden, pålidelighed og tilgang til sikkerhed og driftsstabilitet gør, at KMD i dag er en af de mest anerkendte og benyttede leverandører i den danske it-branche.

KMD’s løsninger er med til at effektivisere processer og skabe bedre service for kunder hver dag hele året rundt. Vores systemer håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser. I alt bliver det til cirka 400 mia. kroner om året, hvilket svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP.

KMD-koncernen har en årlig omsætning på mere end fire milliarder danske kroner og har omkring 3.500 ansatte. KMD's hovedkontor er i Ballerup, men har også kontorer i Odense, Aarhus og Aalborg. Derudover har KMD også medarbejdere i Polen, og hos samarbejdspartner i Indien.

KMD er ejet af NEC - en global leder inden for integration af banebrydende IT og netværksteknologier, der gavner virksomheder og mennesker over hele verden. NEC beskæftiger mere end 100.000 mennesker globalt. KMD's størrelse betyder, at vi tilbyder en stor variation af faglige udfordringer og et unikt fagligt miljø. Med stor knowhow indenfor komplekse arbejdsområder og kompetente, ambitiøse og ikke mindst innovative medarbejdere står KMD over for en international rejse med NEC. I KMD forsøger vi ikke kun at leve op til vores kunders forventninger, men stræber mod at overstige dem.

I KMD forventningsafstemmer vi med vores medarbejdere gennem målaftaler og løbende dialog. Det bidrager til den gensidige tillid, det kræver for at give vores medarbejdere frihed under ansvar, fleksibilitet og plads til at være dem, de er. KMD er en virksomhed i forandring, hvor tempo, agilitet og ukendte parametre er hverdag.

Gem job