BI & Data Warehouse udvikler


Kan du bevare overblikket, og er du i stand til at dykke dybt i detaljen, når det er påkrævet? Er du skarp på BI-udvikling og vil du være en del af en virksomhed, som er absolut i front på digitalisering af forretningen? Så er du måske vores nye kollega i Matas Operations AS?

It-afdelingen i Matas er helt central i digitaliseringen af Matas og omfatter alle elementer af kompetencer inden for BI, data science, udvikling, drift og support. Du bliver en central del af en afdeling på ca. 60 medarbejdere, hvoraf 25 medarbejdere sidder i Pakistan - den øvrige del af teamet arbejder med udgangspunkt fra Matas hovedkontor i Allerød. Afdelingen er højt respekteret og tæt integreret med forretningen og udvikler digitale løsninger lige fra klassiske backoffice systemer til kundevendte løsninger på alle kanaler og platforme baseret på en omfattende dataindsigt gennem 1.6 mio. kunders interaktioner.

Vi forventer, at du med din åbne og nysgerrige tilgang til ny teknologi og nye muligheder har evnen til og ønsket om at arbejde som en central udvikler af BI-løsninger. Du har et særdeles solidt kendskab til BI, Data Warehouse og integrationer. Du har formentlig også en god og opdateret forståelse for indholdet af MS Azure Cloud services. Dine gode evner til at forstå og kommunikere vores kollegers behov for BI-løsninger vil gøre dig til en særdeles værdsat kollega i den samlede organisation i Matas. Du refererer til Head of Development & Data, Shumail Ahmed.

Dine kompetencer omfatter bl.a.: 

  • Erfaring med at udvikle både on-premise og cloud BI-løsninger i et enterprise setup
  • Kendskab til design og udvikling af BI-løsninger inden for Microsoft teknologier til BI / DW (Fx SSIS, SSAS, Azure SQL Data Warehouse, Azure Data Lake og Azure Data Factory) 
  • Særdeles god indsigt i Power BI
  • Viden om udvikling af data service API’er
  • Meget gerne erfaring med DevOps processer (Fx CI/CD og automatiseret test)
  • Meget gerne viden om Dynamics 365/AX
  • Forståelse for Python og værktøjer som Spark og Databricks vil være en fordel  

Matas tilbyder dig:

En stilling, hvor du får optimale muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du kommer til at arbejde i et ambitiøst team, hvor du vil møde kollegaer der er helt i front med tanker, planer og strategier for at kunne understøtte hele Matas, som en spændende vækstorienteret virksomhed i stærk digital udvikling. Arbejdsmiljøet byder på en glad og humoristisk omgangstone med gode ordnede ansættelsesforhold. Vi tilbyder naturligvis løn og benefits, der modsvarer dine kvalifikationer og erfaringer. 

Interesseret og fagligt kvalificeret?

Hvis du har de ovenstående kvalifikationer og ambitioner, håber vi at modtage en ansøgning fra dig snarest. Vi inviterer til samtaler løbende i ansøgningsperioden, og stillingsopslaget tages ned, når vi har fundet vores nye kollega.

Vi glæder og til at høre fra dig og forhåbentlig snart byde dig velkommen til vores team.

Gem job

Matas A/S
Publiceret: 29 July 2021

Arbejdssted

Location Allerød