It-drifts­chef i JP/Po­li­ti­kens Hus


Brænder du for it-løsninger, ledelse og et godt forhold til dine kunder? Vi har brug for en driftschef, som kan indtage en central rolle i Koncern-it, sikre en effektiv, stabil og sikker drift og samtidig være krumtappen i vores cloud transition.

JP/Politikens Hus søger en it-driftschef til at motivere og lede de 25+ medarbejdere, der er i driften fordelt på tre teams. Driften er omdrejningspunktet for infrastruktur- og systemdrift af vores centrale systemer med omkring 1000 servere i to datacentre og et landsdækkende netværk. Stillingen er den rette for dig, der ønsker faglige udfordringer og har lyst at bruge dine evner til at skifte mellem overblik og detaljeorientering i en travl hverdag. Der er plads til, at du kan tænke i nye baner og måder at gå til opgaverne på.

Driften er opdelt i et fundamentsteam, et platformsteam og et applikationsteam. Der er snitflader til både interne og eksterne i koncernen, derfor skal du kunne samarbejde med andre it-ledere i koncernen. Som en del af it-ledelsen, er det også din opgave at være med til at sikre, at vi altid har den rette kapacitet og de rette kompetencer til at understøtte forretningernes krav til en sikker og økonomibalanceret it-drift

Ansvar og opgaver

It-driftschefen er en del af it-ledelsen, og referer til koncernens CIO. Driftschefen har det daglige ansvar for driften, personaleledelse, kapacitetstilpasning, økonomiopfølgning, overordnet ledelse af infrastrukturprojekter og opgaveprioritering. Du har et konstant øje for detaljernes betydning, og det nødvendige overblik for at kunne sætte en strategisk retning. Du er en dygtig planlægger, der konsekvent følger opgaver til dørs og sikrer at deadlines overholdes både internt og hos vores leverandører. Du vil som resten af it-ledelsen drive en udpræget automatiserings- og forenklingsagenda.

Opgaverne omfatter blandt andet:

  • Lede og administrere driften gennem teknisk sparring med medarbejdere og teamledere samt udvikling og coaching af teamledere
  • Taktisk planlægning af arbejdet indenfor it-driften, så vi altid kan levere det, der er aftalt
  • Ejerskab for den samlede datacenter- og centrale cloudarkitektur i samarbejde med dine teamledere og CTO
  • Automatisering af server- og clouddrift
  • Forenkling af løsningsporteføljen

Dine kvalifikationer:

  • Du er robust som leder, samarbejdsorienteret, brænder for god personaleledelse og evner at lede medarbejdere med forskellig faglighed og på to lokationer
  • Du har relevant uddannelse og flere års ledelseserfaring af it-drift og sikkerhed, herunder ledelse af mellemledere
  • Du har erfaring med automatiseret serverdrift af både Linux og Windows servere på en vmware virtualiseringsplatform
  • Du har gode kommunikative evner, stort overblik og strategisk forståelse
  • Du har erfaring med at drive projekter og skabe forandringer på både strategisk og operationelt niveau
  • Har konkret erfaring i at arbejde med ITIL og struktureret sikkerhed (enten NIST eller ISO27000)

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig en interessant og udfordrende hverdag i en af de største danske medievirksomheder i fortsat transformation, hvor digitalisering og dataanvendelse står højt på den strategiske og forretningsmæssige dagsorden.

Du bliver en del af en omstillingsparat it-ledelse på en levende arbejdsplads med fleksibilitet og frihed under ansvar.

Du vil få rig mulighed for at bruge dine samarbejds- og kommunikative evner, da dine opgaver i væsentligt omfang udføres i tæt samarbejde med dine medarbejdere og ledere internt i it-afdelingen og eksternt i forretningsenhederne. Stillingen er på fuld tid og løn forhandles efter kvalifikationer. Det daglige arbejde forgår i Politikens Hus på Rådhuspladsen i København.

Interesseret?

Du er velkommen til at kontakte Mads Ottosen fra iHeadHunt, som varetager rekrutteringen på telefon +45 36 98 87 00 eller ansøg med det samme. Vi indkalder løbende kandidater til samtale.


JP/Politikens Hus – Vi skaber oplyste borgere.

JP/Politikens Hus er en af Danmarks førende medievirksomheder. Vores formål er at formidle oplysning, nyheder og debat til borgerne. 

Koncernens udgivelser tæller blandt andet Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken samt nogle af Danmarks toneangivende erhvervsudgivelser. 

JP/Politikens Hus ejer 49,9 pct. af Dagbladet Børsen og står bag Finans og Watch Medier. Med JP/Politikens Forlag udgiver vi en række af Danmarks og Sveriges mest læste forfattere. Og i regi af Politikens Lokalaviser udgiver vi mere end 50 lokale ugeaviser i Danmark og Sverige. 

 JP/Politikens Hus beskæftiger 2.100 ansatte og havde i 2018 en omsætning på 2,8 mia. kr.

Gem job

iHeadHunt ApS
Publiceret: 29. juni 2021

Arbejdssted

Location København