Business Ap­pli­ca­tion Spe­ci­a­list


Matas er en virksomhed, der er helt i front på digitalisering af forretningen. Vi har høje ambitioner for fremtiden for fortsat at give vores kunder den bedste omnichannel-oplevelse på tværs af digitale kanaler og butikker. For at styrke vores forretningsudvikling søger vi derfor en ekstra kollega til vores Business Application team. - Er du vores nye ambitiøse kollega?

For at indfri vores høje ambitioner i Matas, benytter vi en lang række markedsledende applikationer som fx Encode (kampagne håndtering), D365FO (ERP), Relex (Forecast og space), Apport (lager/warehouse) og 52Retail (POS).

Som Business Application Specialist får du en essentiel rolle i grænsefladen mellem forretning og teknik. I første omgang er dit fokus rettet på et spændende projekt vedr. implementering af Encode Retail til håndtering af vores kampagnestyring, Encode DAM og Encode PLM (egenvare-udvikling). Du bliver i første omgang nøgleperson for at sikre, at dette projekt bliver en succes. Senere bliver du involveret i mange andre udviklingsprojekter og applikationer.

Din hverdag bliver præget af forskellige typer af opgaver, og du får i høj grad mulighed for at sætte dine faglige kompetencer i spil. Du får en hverdag, hvor du omsætter og udfordrer organisationens forretningsbehov til løsninger i vores applikationer. Derfor er du i meget tæt dialog med både kollegaer i it-afdelingen, kolleger på tværs i organisationen samt vores leverandører.

Din profil

Du har den faglige indsigt til at udfordre organisationens ønsker og finde de rette løsninger. Du trives i høj grad med at tale med mennesker og omsætte forretningsbehov til tekniske løsninger. Mange løsninger er drevet af integrationer mod andre applikationer, så derfor er især viden om og interesse for integrationer væsentlig i vores forretningsmodel.

Dine opgaver består også i at konfigurere og opsætte applikationer (enten selvstændigt eller via ekstern leverandør) samt sikre at vi får optimalt udbytte af applikationerne. Test og dokumentation er ligeledes vigtige opgaver og en fast del af dine rutiner.

Dine ansvarsområder er overordnet at:

  • Sikre optimalt brug af applikationer
  • Konfigurere og opsætte applikationer
  • Teste applikationer, integrationer og flows
  • Dokumentere teknisk opsætning/konfiguration

Der er flere indgange til denne stilling. Enten arbejder du allerede som applikationsspecialist, måske for andre applikationer (fx ERP), eller også arbejder du med kampagnehåndtering og kender måske allerede til Encode. Det kan også være, at du er nyuddannet og har interesse for applikationer og teknik. Fælles for alle indgange er, at du har et ønske om at være bindeled mellem brugerne og systemet. Da vi har mange fokuspunkter, er det vigtigt, at du er velorganiseret og trives med at holde flere sideløbende opgaver i gang samtidig.

Du har desuden:

  • Forståelse og interesse for processer (gerne erfaring med teknisk understøttelse)
  • Lyst til at lære nyt, både teknik og processer
  • God viden om API’er, databaser og filformater
  • Fordel med kendskab til marketingsprocesser, gerne encode
  • Fordel med kendskab til No Code / Low Code-systemer og metoder

Matas tilbyder dig:

Du bliver en del af vores interne Business Application team i en dynamisk IT-afdeling på ca. 50 personer. Vores team består af 2 udviklere/systemarkitekter, 3 konsulenter (hvoraf du er den ene), 2 projektledere samt afdelingschefen (som du refererer til). Desuden har vi faste eksterne konsulenter, som supporterer os ved spidsbelastning. Der er derfor stor mulighed for faglig sparring og udvikling.

Hos Matas har vi en kultur, hvor vi respekterer hinandens styrker og forskelle, og hvor humor trives i dagligdagen. Vi sætter en ære i god og konstruktiv dialog med vores mange interessenter, både på Matas hovedkontor, i vores butikker, samt i forbindelse med samarbejdet med vores mange leverandører.

Du bliver tilbudt en stilling med muligheder for såvel faglig som personlig udvikling i en spændende særdeles vækstorienteret virksomhed i fortsat stærk digital udvikling.

Du bliver en del af en afdeling med en ambitiøs, glad og humoristisk omgangstone. Vi har et miljø, hvor høj faglig kompetence og udvikling er omdrejningspunktet i hverdagen. Vi løfter i flok, og har en uformel og munter omgangsform samt åben og ærlig dialog.

Interesseret og fagligt kvalificeret?

Hvis ovenstående svarer til dine ønsker, kvalifikationer og ambitioner, så send din ansøgning fra linket her på siden. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne allerede i dag. Stillingsopslaget tages ned, når vore nye kollega er fundet. Vi ser frem til at høre fra dig.

Uddybende spørgsmål vedr. job og udfordringer kan stilles til Head of Business Applications, Lasse Kamp på telefon 24 21 16 66.

Gem job

Matas A/S
Publiceret: 31. juli 2021

Arbejdssted

Location Allerød

Job hos virksomheden