Erfaren full-stack app-udvikler


Til vores kunde Trusted A/S i Silkeborg søger vi en full-stack app-udvikler. Er du dygtig til app-udvikling i Android og iOS, så kan det være dig, vi søger.

Trusted A/S er i vækst og ønsker at styrke deres softwareteam med en dygtig app-udvikler. I tæt samarbejde med kollegerne i udviklingsteamet, vil du stå i spidsen for virksomhedens app-udvikling.

Med ansvaret fra A-Z vil du være den, der har mest viden og erfaring på området, og med dygtige kolleger omkring dig vil der være rig mulighed for sparring i de tværfaglige projekter.

Faglige kvalifikationer

  • 4-5 års erfaring med app-udvikling i både Android og iOS
  • Erfaring med cross-platforms som Flutter og Ionic, samt native Android og iOS
  • Erfaring med design imod API interface samt Google services.
  • Erfaring med UX-design vil være en fordel.

Personlige egenskaber

Som person er du åben, nysgerrig og omstillingsparat. Du kan se tingene fra flere perspektiver og er dygtig til at kommunikere din viden og dine synspunkter på en konstruktiv måde. Samtidig går du forrest, engagerer dig og tager ejerskab for opgaver og processer. Du er målrettet og struktureret – og så ser du synergien i at være en del af et team med forskellige faglige styrker og personlige kvaliteter.

Om Trusted A/S

Trusted A/S er en international teknologivirksomhed med nogle af markedets mest energieffektive og installationsvenlige IoT-produkter til tracking og dataopsamling. Produkterne indeholder de nyeste teknologier inden for GSM/LTE, Bluetooth, GPS, RFID samt sensorer til data-logging.

De avancerede og robuste enheder muliggør anvendelse til et bredt spænd af specifikke løsninger til industrier, hvor position, tid samt en række kritiske parametre er interessante at overvåge og dokumentere.

Du tilbydes

Et spændende job med frihed under ansvar, der udfordrer dig både personligt og fagligt. Trusted A/S vægter desuden socialt samvær og god balance mellem arbejdsliv og privatliv højt.

Trusted A/S tilbyder en god fast løn, pension og sundhedsordning. Dertil er der mulighed for en god frokostordning. Virksomheden har desuden en flad organisation, hvor du får mulighed for at få stor indflydelse på din hverdag.

Vil du vide mere?

Dorte Pape
+45 3160 9365
dp@bloom.dk

Gem job

Bloom
Publiceret: 31. juli 2021

Arbejdssted

Location Silkeborg