Genopslag: Ap­pli­ka­tions­ma­na­ger til Patent- og Va­re­mær­ke­sty­rel­sen


Brænder du for at gøre en forskel, og vil du gerne bidrage til Patent- og Varemærkestyrelsens digitale transformation, så har du muligheden for at blive vores nye applikationsmanager.

Din opgave bliver, i samarbejde med digitaliseringschefen og udviklings- og arkitekturchefen, at udforme vores nye forvaltningsområde, som skal have særlig fokus på udvikling og vedligehold af eksisterende IT-løsninger.

Stillingen giver en unik mulighed for at nytænke vores setup omkring vedligeholdelse og videreudvikling af vores nuværende løsninger i tæt samarbejde med forretningen og driften.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:   

  • Fagligt ansvar for vores applikationsteam bestående af fem medarbejdere
  • Projektleder for udvikling/opgradering/konkurrenceudsættelse af vores større eksisterende fagløsninger
  • Prioritering og koordinering af ændringsønsker
  • Udarbejde af strategi for vores nuværende løsninger i samarbejde med vores arkitekt
  • Løbende dialog og koordinering med leverandørerne, herunder krav- og kontraktstyring
  • Tæt samarbejde med driftssektionen

Desuden vil din opgave være at skulle sikre vedligeholdelse og videreudvikling af Patent- og Varemærkestyrelsens fagløsninger, således at vores forretningsområder får mest mulig værdi. Da rollen er ny i Patent- og Varemærkestyrelsen vil du have mulighed for at sætte dit eget præg på den.

Om dig

Vi forventer, at du har relevant erfaring som faglig leder. Derudover har du:

  • En relevant IT- eller akademisk uddannelse
  • Erfaring med at koble konkrete leverancer til de mere langsigtede IT-strategiske mål
  • Erfaring som projektleder
  • Indgående kendskab til krav- og ændringsstyring
  • Indgående kendskab til traditionelle og agile leverancemodeller 
  • Godt kendskab til applikationsdesign
  • Godt kendskab til kontrakt- og leverancestyring

Vigtigst af alt er, at du er nysgerrig, pragmatisk og serviceminded samt en god faglig teamleder. Du holder dig fagligt ajour og evner at formidle din viden. Som person er du struktureret, koordinerende og trives med både at arbejde selvstændigt og som del af et team.

Om os

Du bliver en del af vores digitaliseringsafdeling på 26 medarbejdere fordelt på en udvikling- og arkitektursektion og en driftssektion. Denne stilling er placeret i vores udvikling- og arkitektursektion. Vi har højt til loftet, en uformel omgangstone og en flad beslutningsstruktur. Arbejdspladsen ligger i Taastrup eller Ikast tæt på offentlig transport og motorvej, og der er gratis parkeringspladser. Vi har en god kantineordning, motionsrum og en velfungerende og aktiv personaleforening.

Stillingen er på fuld tid med betalt frokostpause og fleksibel arbejdstid.  

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, som aftales med udgangspunkt i dine kvalifikationer og relevant overenskomst med Finansministeriet. Du får samtidigt en god pensionsordning. 

Arbejdssproget er dansk.

Information og ansøgning

Send din ansøgning og CV via nedenstående knap "Søg jobbet her" senest den 8. august 2021.

Vi forventer ansættelse pr. 1. oktober 2021 eller hurtigst muligt derefter. Samtalerne vil blive holdt løbende. Der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udviklings- og arkitekturchef Martin Scheil Corneliussen på telefon: 43 50 81 90 eller digitaliseringschef Mette Kurland på telefon 40 25 29 96.


Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Patent- og Varemærkestyrelsen hjælper virksomheder med at skabe forretning ud af deres idéer. Vi leverer målrettet information og vejleder i hele udviklingsprocessen fra idé til aktiv, og vi behandler og udsteder rettigheder på patenter, designs og varemærker. Vi er godt 200 medarbejdere og en del af Erhvervsministeriet.

Gem job

Patent- og Varemærkestyrelsen
Publiceret: 2. juli 2021

Arbejdssted

Location Taastrup eller Ikast