It Contract Manager


I Banedanmark vil vi gerne have fuld værdi af vores kontrakter, og vi søger derfor en It Contract Manager til vores It-afdeling.

Vi har fokus på løbende at forbedre vores kontraktstyring, og i den forbindelse ønsker vi en ny kollega, der har lyst til at bidrage og deltage i den videre proces med udarbejdelsen af Contract Management-disciplinen i Banedanmarks It-afdeling.

It-afdelingen består af ca. 60 medarbejdere, og er præget af en uformel omgangstone, hvor der både er plads til fordybelse og snakke hen over bordene. Du vil indgå i Staben, som består af i alt seks medarbejdere, og hvor du vil blive den syvende. Staben refererer direkte til Banedanmarks It-chef.

Et job med høj faglighed og næse for den gode kontrakt

Du skal, i samarbejde med vores anden Contract Manager, lave kontinuerlig og struktureret opfølgning på vores It-kontrakter for at sikre, at vores kontrakter er opdaterede, og at vi dermed ikke går glip af optimeringsmuligheder. Dine opgaver indebærer blandt andet:

  • Bistand til kontraktforhold
  • Kontraktforhandling
  • Kontraktkoncipering
  • Bistå ved mindre konkurrenceudsættelser og indkøb gennem SKI-aftaler
  • Bistå It-området i udbudssager og udførelsen heraf
  • Implementering af kontrakter

Du skal i samarbejde med Banedanmarks øvrige forretningsområder og vores leverandører sikre, at kontrakterne overholdes, samt yde rådgivning om de forskellige kontraktformer og gøre dit til, at interne regler og lovgivning følges.

Dine kvalifikationer

Du trives i en tværgående rolle med en bred kontaktflade. Du er god til at kommunikere, du er ansvarsfuld og sætter en ære i at overholde dine aftaler. Du er en teamplayer og trives samtidigt med at arbejde selvstændigt. Derudover sætter du pris på den gode stemning og bidrager aktivt hertil.

Vi forestiller os:

  • At du har en relevant baggrund, fx cand.merc.jur., cand.jur. eller anden relevant akademisk baggrund, hvor du sideløbende har opnået solidt kendskab til kontraktretten
  • At du har gode analytiske kompetencer og formidlingsevner, både skriftligt og mundtligt
  • At du har erfaring og trives med mange interessenter i dit arbejde
  • At du har et drive og er god til at sætte dig ind i nye problemstillinger

Det vil være et plus, men ikke et krav, at du har erfaring med brugen af SKI-aftaler og kendskab til de forskellige udbudsformer, og hvad der følger heraf.

Det er ikke et krav, at du har arbejdet med it-kontrakter før, men det vil være en fordel at have flair for it og lysten til at sætte dig ind i de tekniske aspekter af en kontrakt. Kan du også navigere i en politisk organisation, er dette et plus.

Hvad vi tilbyder

Arbejdsstedet er i København på vores hovedkontor, som er en stor, lys og ny bygning, som vi deler med fire andre styrelser. Her er en fælles kantine, café, motionsrum og diverse andre faciliteter. Det er nemt at komme hertil, hvad enten du kommer med tog, i bil, eller på cykel.

Du vil blive del af en it-afdeling, hvor der i øjeblikket gennemføres mange forskellige projekter og udbud, så du vil blive involveret i tværgående, komplekse opgaver sammen med dine fagligt dygtige kollegaer. Vi har en ambition om at gøre vores contract management endnu bedre, end den er i dag, og du vil blive en del af denne udvikling i samarbejde med medarbejdere i og uden for It-området, din Contract Manager-kollega og vores leverandører.

Løn

Du ansættes i henhold til A/C-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt områdechef Morten Søndervang Sohrt på telefon +45 2163 9833.
Send din ansøgning og cv hurtigst muligt og senest den 15. august 2021. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg jobbet her” og følger instruktionerne.

Ansøgningsfrist: 15-08-2021

Kontakt os

Morten Sohrt 
Områdechef
MSST@BANE.dk
Tlf. 21639833


Banedanmark er en styrelse under Transport- og Boligministeriet med over 2.000 medarbejdere. Vores hovedkontor ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele Danmark. Vi har ansvaret for den danske jernbane. Det betyder, at det er os, der styrer togtrafikken og informerer om den på skærme og højttalere på stationerne på fjernbanen.

Vi vedligeholder banen og udfører milliardstore jernbaneprojekter, der til sammen er med til at forme fremtidens bæredygtige jernbane.

Gem job

Banedanmark
Publiceret: 1. august 2021

Arbejdssted

Location København