Dygtig we­b­ud­vik­ler til mediesite


Kristeligt Dagblad søger en ambitiøs webudvikler til avisens digitale udviklingsafdeling. Personen kommer til at være med til at søsætte og drifte hurtige, tilgængelige og forretningskritiske applikationer.

Personen vi søger:

  • har et højt fagligt niveau.
  • har flere års erfaring med webapplikationer i PHP - gerne Symfony.
  • skal have styr på gængse browser-teknologier (html, JavaScript, SCSS).
  • har lyst til at arbejde for et mediesite, der beskæftiger sig med livets store spørgsmål.
  • har lyst til at forstå og udfordre de behov og ideer, der kommer fra produktejere hos redaktion og markedsførings- og salgsafdeling.
  • Kendskab til Drupal er en fordel.

Jobbet:

Udviklingsafdelingen består af 10 medarbejdere, der arbejder med udvikling af webapplikationer, opsamling, aggregering og analyse af adfærdsdata, webdesign, fondsansøgninger og projektledelse.

De fleste af vores eksisterende applikationer er skrevet i PHP (Drupal og Symfony), Python og Go med en frontend af Twig-templates og jQuery/VueJS/ES6.

Vores filosofi er, at du selv har afgørende indflydelse på, hvilke teknologier du vil bruge. Scrum er vi ikke religiøse med. Til gengæld har vi en smidig tilgang til projektstyring og drift, som medieres med Slack, Jira og Google Workspace.

Kristeligt Dagblad er en voksende abonnementsforretning med stærke publicistiske traditioner. Avisen har kontorer på Vimmelskaftet i København, og der er også mulighed for arbejde hjemmefra.

Ansøgning:

Send dit CV og en kort ansøgning til ansogning@k.dk inden 10. august 2021. Vi holder samtaler løbende.

For yderligere information kontakt digital chef Mads Emil Lidegaard på mobil: 61718494 eller e-mail: madsemil@k.dk.

Gem job

Kristeligt Dagblads Journalistgruppe
Publiceret: 5. august 2021

Arbejdssted

Location København