Im­ple­men­ta­tion Manager


Vil du være med til at sikre, at vores kunder får optimal effekt af nye it-løsninger?

Vi leder efter en Implementation Manager til vores team, Organisatorisk Implementering, som kan hjælpe os med at sikre, at SDC’s løsninger understøtter gode kundeoplevelser og bliver succesfuldt implementeret.

Rollen som Implementation Manager

Din erfaring med organisatorisk implementering, kommunikation og forandringsledelse gør, at du har dyb forståelse for din rolle som ”kundens ambassadør”. Din faglighed og nysgerrighed sætter dig i stand til at forstå projektets mål og omsætte det til aktiviteter, der hjælper pengeinstitutterne med at forankre viden og tage løsningerne i brug. Du er altså både projektets og kundens sparringspartner, når det gælder implementering.

Dit nye team: Organisatorisk Implementering (OI)

Du bliver en del af et mindre, men centralt placeret team, der støtter såvel SDC’s projekter som pengeinstitutter i at skabe gode kundeoplevelser. Vi lægger vægt på et uhøjtideligt og godt samarbejdsklima, hvor vi sparrer meget med hinanden. Vi har store ambitioner, og leder efter en kollega, som vil tage del i at udvikle vores leverancer. Du får derfor rig mulighed for at sætte dit præg på vores koncepter, som du kommer til at bruge, når du driver dine egne implementeringer. Din samarbejdsflade dækker bredt på alle niveauer i hele SDC og hos alle SDC’s kunder.

Du vil referere til lederen af afdelingen. Til daglig arbejder du ud fra kontoret i Ballerup, men vi kan godt lide at besøge vores kunder, så fra tid til anden kan du regne med lidt rejseaktivitet.

OI-teamet arbejder for:

  • At tilfredsheden med SDC’s ydelser øges hos både pengeinstituttet og deres kunder
  • At trafikken i SDC’s løsninger øges
  • At SDC’s løsninger udnyttes optimalt, og vores pengeinstitutter får det optimale forretningsmæssige udbytte
  • At vi ved evaluering og læring bliver ved med at forbedre SDC’s IT-understøttelse af pengeinstitutternes forretning

Lidt om dig

Du er struktureret, hvilket er nødvendigt, fordi du er ansvarlig for organisatorisk implementering på flere projekter ad gangen, og din målgruppe spænder over medarbejdere og slutkunder i 114 nordiske pengeinstitutter. Du navigerer hjemmevant i kommunikation med interessenter på alle niveauer – uanset om det er på dansk eller engelsk, i tale eller på skrift, internt i SDC eller ude hos vores pengeinstitutter.

Vi leder efter dig, som har:

  • 5+ års erfaring inden for forandringsledelse/implementering (et plus, hvis du er ADKAR-certificeret)
  • Forretningsforståelse
  • Stærke kommunikationsevner
  • Styr på stakeholder management og en dygtig ”networker”

Du vil passe godt til rollen, hvis du er:

  • Klar på at udfordre ’as is’
  • Kan motivere og inspirere
  • Udadvendt
  • Interesserer dig for IT

Ansøgning og kontaktinformation

Er du nysgerrig på at høre mere om stilling eller SDC, er du meget velkommen til at kontakte Team Lead i organisatorisk implementering Maria Wejnold på +45 29 13 88 79. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV.

Vi opfordrer alle uanset personlig baggrund til at ansøge, da vi finder mangfoldigheden som værende en styrke som bidrager til vores fælles succes.

Ansøgningsfrist: 15. august 2021

Gem job

SDC A/S
Publiceret: 8. juli 2021

Arbejdssted

Location Ballerup