Statens It søger ser­vi­ce­min­de­de og løs­nings­o­ri­en­te­re­de it-kon­su­len­ter til vores Ser­vi­ce­om­rå­de – Bru­ge­rad­mi­ni­stra­tio­nen


Til vores kompetente og servicemindede hold af medarbejdere i Statens It’s brugeradministrationsteam søger vi nye kollegaer. Du skal have lyst og evner til at være med til at gøre en forskel for ca. 30.000 ansatte i staten ved at levere professionel, kompetent og serviceminded it-support. Du skal kunne varetage mange forskellige typer opgaver, samtidig med at du bevarer overblikket og den venlige tone.

Vi kan til gengæld tilbyde en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor du kan få realiseret din lyst til faglig og personlig udvikling samt kon­takt til mange mennesker. I dagligdagen vil du opleve en uformel omgangstone og et arbejdsmiljø præget af høj aktivitet og faglig sparring.

Brugeradministration- og rettighedsstyringsområdet er i Statens It en opgave, der kræver en teknisk forståelse for rettighedsstyring og overblik over flere Active Directories og samspillet imellem disse.

Om stillingen

Som it-konsulent i Brugeradministrationen skal du:

  • administrere tiltrædelser, rokeringer og fratrædelser af medarbejdere hos vores kunder
  • administrere rettighedstildelinger til filer, postkasser og distributionslister
  • administrere andre konti end brugerkonti fx servicekonti
  • kommunikere med brugere og HR-afdelinger mundtligt og skriftligt
  • vurdere, visitere og prioritere indkomne sager til teamet
  • deltage i udviklings- og automatiseringsopgaver samt diverse projektrelaterede ad hoc-opgaver.

Om dig

Vores målsætning er at have tilfredse kunder og løse opgaverne indenfor de gældende regler, retningslinjer og tidsfrister.

Det er derfor vigtigt, at du er i stand til at arbejde struktureret, er omhyggelig med dine arbejdsopgaver og kan bevare overblikket i pressede situationer. Du er som person serviceminded, brugerorienteret og villig til at tage fat og gøre en forskel.

Derudover forventer vi, at du:

  • har erfaring med brugeradministrationsopgaver og rettighedstildeling
  • er vant til at arbejde med Active Directory, Exchange og filservice
  • har kendskab til brugeradministration i O365
  • som minimum har et basalt kendskab til Powershell
  • har blik for optimering af processer samt kan følge og tilrette eksisterende processer, vejledninger og instrukser
  • har du endvidere kendskab til knowledge management i ServiceNow, er det en fordel

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Det er en forud­sæt­ning for din ansættelse, at du kan opnå en sikkerhedsgodkendelse til niveauet HEMMELIG og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, p.t. Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte teamleder Kasper Katzmann på telefon 72 31 15 25.

Ansøgning

Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg jobbet her” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest torsdag den 22. august 2021.

Vi forventer at afholde jobsamtaler løbende.

Statens It opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Gem job

Statens It
Publiceret: 9. juli 2021

Arbejdssted

Location Ballerup