Business analyst som brænder for den grønne om­stil­ling

FN´s Verdensmål, Paris-aftalen og den danske Klimalov er eksempler på politiske beslutninger som vidner om høje ambitioner og ønsker om at transformere samfundet i en mere bæredygtig retning. Har du lyst til at blive en del af et nyt Bæredygtigheds Team, der hver dag arbejder for at gøre disse ambitioner til virkelighed? Vores mission er at udvikle og implementere innovative redskaber, løsninger og Business Intelligence, der understøtter vores kunder i den grønne omstilling og en bæredygtig udvikling.

I KMD DIMA (Data, Information Management & Analytics) har vi ambitionen om at blive Danmarks bedste Business Intelligence og Advanced Analytics leverandør. Vi er allerede nået langt, og vil i de kommende år -i tæt samarbejde med moderselskabet NEC - tage store skridt for at fastholde denne ambition bl.a. indenfor bæredygtighed. Hos os i KMD DIMA er vi i dag mere end 160 data-begejstrede kollegaer, der brænder for at skabe værdi via data. Hvis du er ambitiøs, nysgerrig, data-erfaren og vil med på rejsen, så er det dig måske dig der bliver vores nye product owner i Bæredygtighedsteamet.

Vi har netop igangsat udviklingen af løsningen “Bæredygtig Indkøb” (se pressemeddelelse her), som den første af flere løsninger. Vi har brug for en stærk teknisk og analytisk faglig kollega, der som product owner vil få et spændende og udfordrende ansvarsområde indenfor bæredygtig udvikling - alt sammen i et tæt samspil med dygtige og engagerede kollegaer og med fokus på vores kunders data og værdier.

Om jobbet

Evnen til at analysere og sætte sig ind i et nyt forretningsområde og evne at udtrække essensen vil være en højt anset evne. Porteføljen af opgaver er mangeartede og vi vil tage højde for dine udviklingsønsker og potentialer.

Vores nye kollega skal:

  • Afdække og uddybe forretningskrav til produkterne på området i dialog med kunderne
  • Udarbejde og prioritere user stories til det tekniske udviklingsteam
  • Være samlingspunkt for viden om vores bæredygtighedsprodukter
  • Indgå i arbejdet med at modne nye produktideer til produkter
  • Dialog med eksterne samarbejdspartnere ifht. integrationer

I jobbet som product owner agerer du kundeorienteret brobygger mellem forretningsbehov og teknik i et skarpt team af forretningsanalytikere, business managere, projektledere og udviklere til understøttelse af hele værdikæden.

Teamet, og dermed også dig, varetager hele produktets livscyklus fra den indledende scoping, design- og krav afklaring til leverance og implementering af løsninger i fuld skala. Du vil i din rolle have indflydelse på den strategiske retning, kortlægge faglige behov, kravspecificere løsningsdesign samtidig med at du er tæt på kunderne i forbindelse med f.eks. konsulentopgaver, undervisning og ERFA-møder.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse med god forretningsforståelse, samt: 

  • IT-teknisk forståelse – gerne erfaring med udvikling af IT-produkter
  • Passion for den bæredygtige dagsorden
  • God forståelse for afdækning af forretningsbehov
  • Kan bygge bro mellem forretningsbehov og teknisk udviklingsteam
  • Arbejder struktureret og er en præcis kommunikator
  • Erfaring med Scrum eller andre agile arbejdsmetoder
  • Erfaring med Business Intelligence er et plus, men ikke et krav

Vi ønsker en profil, der er selvstændig og arbejder bedst i komplekse projekter. Du har lyst til direkte kunde-kontakt og har en struktureret og analytisk tilgang til opgaveløsning og du brænder for at omsætte data til konkret beslutningsstøtte. Desuden trives du med at arbejde i et dynamisk miljø, der er præget af nysgerrighed, sparring og vidensdeling.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere, om arbejdsfeltet bæredygtighed og vores kommende produkter, så er du velkommen til at kontakte Advisory Director, Sustainability, Søren Brixen på tlf. +4524631115.

Vil du vide mere, om det fælles udviklingsteam og de teknisk faglige forventninger, så er du velkommen til at kontakte Kåre Torndahl Kjær, Senior Projektleder, BI på tlf. +4591355704.

Vi afholder samtaler efter den 9. august og ansætter når vi har fundet den rette kandidat, så send din ansøgning snarest og gerne i juli måned.   

Om KMD

KMD er den største danskbaserede it-virksomhed som udvikler og leverer software, løsninger og IT-tjenester primært til Danmarks offentlige og finansielle sektor og med et voksende fodaftryk i den private sektor og i Norden.
Vores unikke domæneviden, pålidelighed og tilgang til sikkerhed og driftsstabilitet gør, at KMD i dag er en af de mest anerkendte og benyttede leverandører i den danske it-branche.

KMD’s løsninger er med til at effektivisere processer og skabe bedre service for kunder hver dag hele året rundt. Vores systemer håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser. I alt bliver det til cirka 400 mia. kroner om året, hvilket svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP.

KMD-koncernen har en årlig omsætning på mere end fire milliarder danske kroner og har omkring 3.500 ansatte. KMD's hovedkontor er i Ballerup, men har også kontorer i Odense, Aarhus og Aalborg. Derudover har KMD også medarbejdere i Polen, og hos samarbejdspartner i Indien.

KMD er ejet af NEC - en global leder inden for integration af banebrydende IT og netværksteknologier, der gavner virksomheder og mennesker over hele verden. NEC beskæftiger mere end 100.000 mennesker globalt. KMD's størrelse betyder, at vi tilbyder en stor variation af faglige udfordringer og et unikt fagligt miljø. Med stor knowhow indenfor komplekse arbejdsområder og kompetente, ambitiøse og ikke mindst innovative medarbejdere står KMD over for en international rejse med NEC. I KMD forsøger vi ikke kun at leve op til vores kunders forventninger, men stræber mod at overstige dem.

I KMD forventningsafstemmer vi med vores medarbejdere gennem målaftaler og løbende dialog. Det bidrager til den gensidige tillid, det kræver for at give vores medarbejdere frihed under ansvar, fleksibilitet og plads til at være dem, de er. KMD er en virksomhed i forandring, hvor tempo, agilitet og ukendte parametre er hverdag.

Gem job

KMD A/S
Publiceret: 12. juli 2021

Arbejdssted

Location Aalborg eller Aarhus