IT Ap­pli­ca­tion Manager til nemlig.com


Kunne du tænke dig et job i en virksomhed, der er i konstant udvikling og hvor du hver dag bidrager til forretningen med løsninger, der skaber værdi? Så har vi jobbet til dig!

God kommunikation og tæt samarbejde med forretningen

Hos nemlig.com er høj oppetid og stabilt kørende forretningsapplikationer en afgørende forudsætning for at realisere vores ambitiøse vækststrategi. Derfor er din vigtigste opgave at hjælpe og rådgive forretningen og ikke mindst sikre, at vi har en stabil drift. 

”I application teamet kan du virkelig gøre en forskel. Alt hvad vi gør er for at hjælpe forretningen og dermed vores kunder. Så hvis du er løsningsorienteret, serviceminded og om nødvendigt kan sige fra med et smil, så kommer du til at passe perfekt ind i teamet.”, fortæller Teamleder Kristian Treschow.

Du har en afgørende rolle i at udvikle fremtidige roadmaps samt håndtere kapacitet og livscyklus af applikationerne. Du har ansvaret for at udbygge standarder og standardprocedurer og i samarbejde med forretningen sikre, at der foretages gennemtænkte og dokumenterede ændringer på applikationerne. Du arbejder således tæt sammen med forretningen omkring kravspecifikation, systemvalg og udvikling.

Du bliver en del af IT-driftsafdelingen, hvor du kommer til at indgå i et professionelt og uformelt team på 5 medarbejdere, og refererer til vores teamleder for IT Applications.

”Det der motiverer mig som Application Manager er, at der ikke er to dage, der er ens. Jeg har rigtig mange forskellige opgaver, så man kommer ikke til at sidde med det samme dag ud og dag ind. I teamet er der en god tone, alle hjælper alle, og så er der masser af sort humor. Folk brænder virkelig for, at tingene skal lykkedes, og jeg føler, at jeg gør en forskel hver dag”, fortæller Tom Limkilde, der er Application Manager

Proaktiv planlægning og stabile applikationer

Ved at deltage aktivt i supporten af den samlede applikationsportefølje får du et dybdegående kendskab til vores infrastruktur og dermed opbygningen af virksomheden. Med denne viden kan du bidrage til at sikre en stabil daglig drift, der kommer forretningen, og dermed kunderne, til gode. 

Som Application Manager bliver dine primære arbejdsopgaver at: 

  • Koordinere udførelse af support samt test og udvikling på forretningsapplikationer 
  • Fungere som 3rd line-support, samt udføre teknisk fejlretning
  • Udarbejde kravspecifikationer, RFC’ere og release planer for planlagt arbejde på applikationerne
  • Deltage i Incident og Problem Management vedr. driftsproblemer på applikationerne
  • Udarbejde standard procedurer, dokumentation og vejledninger vedr. applikationerne

”For at lykkedes i rollen som Application Manager er det vigtigt, at du tænker over, hvad der skaber værdi for forretningen. Det gør du ved at sætte dig ind i forretningens behov og så komme med forslag til stabile og pålidelige løsninger”, afslutter Kristian.

Høj oppetid og hands-on erfaring

Vi holder åbent 365 dage om året og har for en række applikationers vedkommende behov for 24/7 oppetid. Derfor er det vigtigt, at du hurtigt og effektivt kan analysere og agere på de fejl, der opstår - og i sjældne tilfælde også på skæve tidspunkter af døgnet.

Om du er Datatekniker, IT-Supporter, Datamatiker eller lignende er ikke afgørende, vigtigst er det, at du har en stor teknisk viden, masser af hands-on erfaring og har lyst til virke i rollen som Application Manager og dermed tage næste skridt i din karriere. 

Derudover ser vi gerne, at du har:

  • Et par års erfaring i en lignende rolle eller som 2. eller 3. line supporter 
  • Hvis du har erfaring med Salesforce, Product Information Management systemer, Navision eller logistik branchen er det et plus, men ikke et krav
  • Erfaring med ITIL 
  • Gode kommunikationsevner – både på dansk og engelsk 
  • Mulighed for at fremvise straffeattest

Vil du med på holdet? 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Rekrutteringskonsulent Michelle Glipman Smed på 29411484 eller mic@nemlig.com.

Send os din ansøgning og dit CV ved at klikke på linket "Søg jobbet her" hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: 29-08-2021



Om nemlig.com

nemlig.com vil skabe en nemmere hverdag og et bedre liv for danskerne, og som landets førende onlinesupermarked leverer vi hver dag tusindvis af dagligvarer til danskere i hele landet. Vi har åbent 365 dage om året og har aldrig lukket, og med mere end 12.000 forskellige varer på hylderne kan vi dække alle indkøbsbehov. Vi har et kæmpe udvalg af økologiske varer, et stort discountsortiment samt unikke specialvarer fra udvalgte gård- og specialbutikker, såsom Bülow Lakrids, Lagkagehuset og Slagter Lund.

I dag arbejder her over 1400 medarbejdere, der fra hovedsædet i Brøndby leverer dagligvarer og måltidskasser til 83 % af alle husstande i Danmark. Vi er dog i konstant udvikling, og arbejder hver dag for at gøre det til en sjov, spændende og relevant oplevelse at købe dagligvarer online.

Gem job

nemlig.com
Publiceret: 2. august 2021

Arbejdssted

Location Brøndby