Au­to­ma­tions­in­ge­ni­ør til udrulning af nationalt netværk af pants­ta­tio­ner


Dansk Retursystem vil i de kommende år udbygge netværket af pantstationer i hele landet. I den forbindelse er der oprettet et pantstationsprojekt.

Derfor søger vi en fremtidsorienteret automationsingeniør til projektet, som vil med på en spændende og udfordrende rejse. Du skal brænde for tekniske produkter indenfor grøn omstilling og som gerne vil bidrage til opfyldelsen af en ambitiøs vækstplan.

Pantstationer er en anden måde at afleverer pantede flasker og dåser på. Hurtig og let - særligt, hvis du har store mængder. Panten tælles og udbetales med det samme. Læs mere her.

Om jobbet:

Dit ansvarsområde vil både være at opbygge og optimere vores maskinstyring på pantstationerne. Vi arbejder i Bechhoff PLC og med fjernstyring gennem HMI.

Bliver du motiveret af at arbejde selvstændigt, men også til at løfte opgaver i et team? Så er det måske dig vi søger.

Der lægges vægt på gode samarbejdsevner, ansvarlighed og lyst til at lære nyt. Arbejdsopgaverne vil være udfordrende, alsidige og variere i omfang.

Dine ansvarsområder bliver:

  • Udvikling af maskinstyringssoftware til tællelinjer
  • Ansvarlig for optimering og skabelse af ideer til forbedring af processerne
  • Projektleder og deltagelse i implementering af software på vores pantstationer
  • Deltagelse i projektgrupper i forbindelse med projektet
  • Udvikle driftsstabiliteten af udstyret til pantstationen samt udvikle mulighederne for fjernstyret drift
  • Daglig koordinering og prioritering af opgaverne i ansvarsområdet sammen med teamet
  • Kvalitetssikring af de opgaver som udføres.

Du vil have hele Danmark som din arbejdsplads, hvilket stiller krav til fleksibilitet i arbejdsdagen. Du kan fx være i Aalborg den ene uge og i København den efterfølgende uge.

Du ansættes i projektet, men vil også skulle arbejde tæt sammen med kolleger på tværs i organisationen. Uanset din rolle i teamet bærer du et medansvar for at drive videreudviklingen af projekterne efter gode agile principper – fra ide til færdigt produkt.

Dine kvalifikationer:

  • Har erfaring med maskinstyring samt programmering
  • Har kendskab til Bechhoff PLC
  • Kan arbejde i TIER portal
  • Har kendskab til protokoller – profi netværk, etha-kat
  • Har en baggrund som automationstekniker eller automationsingeniør
  • Krav at du har kørekort til kategori B (virksomheden stiller en firmabil til rådighed)

Hvem er vi?

Dansk Retursystem er en moderne miljøvirksomhed med et hjerte til forskel. Det kommer til udtryk, når vi sørger for, at alle flasker og dåser bliver genanvendt – og gør det ’Det Hele Værd’ at returnere pantede flasker og dåser. Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er sjov i hverdagen og masser af god energi.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtale. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansættelse: Så hurtigt som muligt.

Send din ansøgning og CV ved at klikke på ”Søg jobbet her” herunder. Vi modtager kun ansøgninger sendt via vores rekrutteringssystem.

Din ansøgning behandles fortroligt, og du skal være indstillet på at gennemføre en personlighedstest.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektchef Søren Ærbo Jakobsen på 30840099 eller Udviklingschef Josefine Walter på 60448848 i tidsrummet kl. 9.00 - 15.00 på hverdage.

Om Dansk Retursystem

Dansk Retursystem er en moderne cirkulær økonomisk miljøvirksomhed, som driver det danske pantsystem non-profit. Hver dag afleverer danskerne mere end 4,5 millioner flasker og dåser, som vi sørger for bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for mere end 178.000 tons CO2 årligt. Det gør en forskel både i et globalt og lokalt perspektiv. Virksomheden blev grundlagt i 2000 af bryggerierne og dagligvarehandlen og er reguleret af Miljøministeriet. Vi er cirka 435 ansatte og omsætter for 2,4 milliarder kr. om året. Du kan læse mere om på www.danskretursystem.dk.

Gem job

Dansk Retursystem A/S
Publiceret: 15. juli 2021

Arbejdssted

Location Hedehusene