IT-pro­jekt­ko­or­di­na­tor


De færreste tænker over det, men Danmarks grønne omstilling er i høj grad båret af digitalisering og løsninger, der intelligent udnytter de stadig stigende mængder data. Det er bl.a. dét, vi arbejder med i AURA IT. Vi leverer samfundskritiske systemer, der har direkte indflydelse på den grønne omstilling i Danmark og ikke mindst på, om Danmark når EU’s klimamål for både 2030 og 2050.

Som et led i dette, står vi bl.a. overfor at skulle udskifte flere af AURAs forretningskritiske systemer til den nyeste teknologiske platform, primært fra Microsoft. Skal du spille en central rolle på den rejse som vores nye, passionerede IT-projektkoordinator?

Dit ansvarsområde

Som IT-projektkoordinator bliver du en del af koncern IT, der har til opgave at skabe værdi for alle AURAs forretningsområder. Du er brobyggeren mellem forretningen og det digitale maskinrum og bliver omdrejningspunkt for implementering, dialog og formidling af løsninger til stor gavn for medarbejdere og kunder. Du vil få ansvaret for at afstemme forretningsbehov og teknik på en række af de leverancer, som skal understøtte vores strategiske ambitioner for AURAs fremtid. Du får endvidere ansvaret for at sikre implementering og adoption af nye systemer. Du vil spille en stor rolle i implementeringen af AURAs kommende D365 platform, der vil erstatte vores nuværende Dynamics AX.

Din hverdag vil indeholde forskellige opgaver som:

  • Koordination af projekt-aktiviteter i samarbejde med dygtige IT-projektledere
  • Analyse af nye forretningsbehov i samarbejde med IT Business Partner
  • Støtte forretningen i testaktiviteter og sikre, at deres unikke viden bliver fastholdt i testdesignet
  • Deltage i test workshops med forretning og leverandør
  • Deltage i tværgående vidensdeling, med formålet at forbedre kvaliteten
  • Arbejde med traditionelle og agile processer
  • Visualisere løsnings-scenarier og Business cases

Din profil

Vi forestiller os, at du har en relevant IT-mæssig baggrund og gerne erfaring fra en lignende stilling. Du har gerne erfaringer med testdesignteknikker og testværktøjer. Du bidrager med et shift-left mindset og er passioneret om at skabe varige forbedringer indenfor kvalitetssikring.

Dine vigtigste personlige kompetencer, for at lykkes i jobbet er:

  • En analytisk tilgang, hvor du er drevet af at forstå forretningsbehovene i dybden
  • Stor interesse for at sætte dig ind i en kompleks forretning med tekniske- og lovmæssige afhængigheder
  • Løsningsorienteret når der er pres på
  • Struktureret personprofil med proaktiv tilgang
  • Du er en klar kommunikator
  • Du bringer transparens og overblik
  • Evner at jonglere mange bolde i luften - sikrer at der er styr på detaljerne og ikke lader noget falde imellem to stole

Vi tilbyder

Vi tilbyder en løn, der svarer til dine kvalifikationer. Du vil desuden blive omfattet af en sundhedssikring og af en god pensionsordning. Vi har frokostordning og en velfungerende personaleforening og vores arbejdsmiljø er nærværende med en god humoristisk tone, hvor alle inddrages og bliver hørt. Vi har derudover fokus på en god balance imellem fritid og arbejde. Din daglige gang vil være på vores kontor i Odder, hvor den øvrige koncern IT også er samlet.

Spørgsmål og ansøgning

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Digital Forretningsudviklingschef Carsten Ostenfeldt Humlum, på telefon 8792 5380 (dog ikke uge 29 + 30 grundet ferie).

Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat. Send derfor gerne din ansøgning via linket herunder allerede i dag.

AURA Energi er i konstant udvikling

IT-udviklingsafdelingen er en del af AURA Koncern IT og digitalisering, der består af 15 medarbejdere, som arbejder med at udvikle, drifte og supportere alle AURAs forretningsområder. Udover vores interne medarbejdere, samarbejder vi med nogle af Danmarks største IT-leverandører.

Som tech-profil i AURA bliver du en del af en arbejdsplads med 320 dygtige kolleger, der hver dag arbejder for den grønne omstilling. Vi er med helt fremme på teknologivalg og domæner, og du får stor indflydelse på løsningerne, sparring med dygtige specialister – og et job der giver mening hele vejen rundt. Koncern IT og Digitalisering er et centralt omdrejningspunkt i hele vores virksomhed.

Gem job

AURA Energi
Publiceret: 15. juli 2021

Arbejdssted

Location Odder