IT Business partner til digital trans­for­ma­tions­rej­se


De færreste tænker over det, men Danmarks grønne omstilling er i høj grad båret af digitalisering og løsninger, der intelligent udnytter de stadig stigende mængder data. Det er bl.a. dét, vi arbejder med i AURA IT. Vi leverer samfundskritiske systemer, der har direkte indflydelse på den grønne omstilling i Danmark og ikke mindst på, om Danmark når EU’s klimamål for både 2030 og 2050.

Som et led i dette, står vi bl.a. overfor at skulle udskifte flere af AURAs forretningskritiske systemer til den nyeste teknologiske platform, primært fra Microsoft. Skal du spille en central rolle på den rejse som vores nye, passionerede IT Business partner?

Dit ansvarsområde

Som IT Business partner bliver du en del af koncern IT, der har til opgave at skabe værdi for alle AURAs forretningsområder. Du er brobyggeren mellem forretningen og det digitale maskinrum og bliver omdrejningspunkt for implementering, dialog og formidling af løsninger til stor gavn for medarbejdere og kunder. Du vil få ansvaret for at afstemme forretningsbehov og teknik på en række af de leverancer, som skal understøtte vores strategiske ambitioner for AURAs fremtid. Du får endvidere ansvaret for at sikre implementering og adoption af nye systemer. Du vil spille en stor rolle i implementeringen af AURAs kommende Dynamics 365 platform, der vil erstatte vores nuværende Dynamics AX.

Din hverdag vil indeholde forskellige opgaver som:

  • At forstå forretningensområdernes valuestreams, arbejdsgange og fremtidige behov
  • Visitering og analyse af nye initiativer
  • Definition af userstories i samarbejde med teamet, samt opbygge, trimme og løbende prioritere backloggen, så du sikrer forudsigelighed i leverancer
  • Facilitering, alignment og opbygning af roadmaps
  • Stakeholdermanagement
  • Samarbejde mellem forretningen og udviklingsteams; herunder sparring med udviklere, teams og leverandører om implementering af konkrete løsninger
  • Simplificering, konsolidering og modernisering af aldrende infrastruktur og synliggørelse af teknisk gæld

Vi forventer, at du

  • Har en stærk faglig viden inden for IT og digitalisering på forretningssiden. Du har måske erfaring som IT-konsulent, Product Owner eller Forretningsudvikler, hvor du også har arbejdet med procesoptimering og transformation
  • Har forretnings- og værdikædeforståelse samt tænker kommercielt
  • Forstår vigtigheden i stakeholdermanagement og kan begå dig på alle niveauer i en organisation
  • Er i stand til at opbygge nærværende relationer med folk omkring dig
  • Er analytisk stærk, så du kan gennemskue komplekse problemstillinger
  • Tager ansvar og løber med bolden
  • Sikrer at der også er styr på detaljerne og ikke lader noget falde imellem to stole
  • Kan forestå grundlæggende IT-opsætning, udarbejde proof of concept og lignende

Vi tilbyder

Vi tilbyder en attraktiv løn, der svarer til dine kvalifikationer. Du vil endvidere blive omfattet af en sundhedssikring og af en god pensionsordning. Vi har frokostordning og en velfungerende personaleforening og vores arbejdsmiljø er nærværende med en god humoristisk tone, hvor alle inddrages og bliver hørt. Vi har derudover fokus på en god balance imellem fritid og arbejde. Din daglige gang vil være på vores kontor i Odder, hvor den øvrige koncern IT også er samlet.

Spørgsmål og ansøgning

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Digital Forretningsudviklingschef Carsten Ostenfeldt Humlum, på telefon 8792 5380 (dog ikke uge 29 + 30 grundet ferie).

Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat. Send derfor gerne din ansøgning via linket herunder allerede i dag.

AURA Energi er i konstant udvikling

IT-udviklingsafdelingen er en del af AURA Koncern IT og digitalisering, der består af 15 medarbejdere, som arbejder med at udvikle, drifte og supportere alle AURAs forretningsområder. Udover vores interne medarbejdere, samarbejder vi med nogle af Danmarks største IT-leverandører.

Som tech-profil i AURA bliver du en del af en arbejdsplads med 320 dygtige kolleger, der hver dag arbejder for den grønne omstilling. Vi er med helt fremme på teknologivalg og domæner, og du får stor indflydelse på løsningerne, sparring med dygtige specialister – og et job der giver mening hele vejen rundt. Koncern IT og Digitalisering er et centralt omdrejningspunkt i hele vores virksomhed.

Gem job

AURA Energi
Publiceret: 15. juli 2021

Arbejdssted

Location Odder