Digital Ko­or­di­na­tor til Semler Gruppen - Mobility Tech.


Er du en blæksprutte, som brænder for administrativt arbejde, og er du god til at bevare et køligt overblik, selv når speederen er i bund? 

Vil du være en del af et team, som er i færd med at skabe bilbranchens bedste digitale kunderejser? I så fald, så er det dig, vi leder efter!

Hvad går det ud på?

Som Digital Koordinator i Semler Mobility Tech. får du 14 dygtige kollegaer, som til daglig understøtter Volkswagen, Audi, SEAT, SKODA og Porsche på deres digitale platforme.

Du bliver en del af vores stærke Tech. team, der bl.a. har ansvaret for at videreudvikle og vedligeholde alle vores kundevendte løsninger, så som mærke- og forhandlerhjemmesider, tæt integreret med Salesforce og andre strategiske platforme i Semler Gruppen.

Som Digital Koordinator bliver du en naturlig og central del i Semler Mobility Tech. med del-ansvar for opgaver, der kommer ind vedrørende alle vores løsninger.

Du vil bruge meget tid på at håndtere hele vores Cookie setup (f.eks. Cookie Information), på både mærke- og forhandlerhjemmesider – Omkring 400 sider i alt. Det være sig at forstå de tekniske aspekter og tale/koordinere med eksterne leverandører, vores interne juridiske afdeling og vores udviklere.

Du formår at arbejde fokuseret og selvstændigt, men bidrager naturligvis konstruktivt til, hele tiden at forbedre teamet, som du er en del af. Du kan holde mange bolde i luften samtidigt og har ikke noget problem med at skifte mellem opgaver på daglig basis. Derudover har du et ønske om at levere ordentlig kvalitet til aftalt tid.

Hvem er vi?

Semler Mobility Tech. er en del af Semler Gruppen, der er Danmarks største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler af bl.a. mærkerne Volkswagen, Audi, SEAT, SKODA og Porsche med over 2.500 ansatte. 

Vores branche er på en spændende rejse, hvor både vores produkter og den måde, de bliver ejet og brugt på, udvikles med lynets hast. Vores kunder køber ikke længere bare en bil – de køber en mobilitetsløsning. Som de førende på markedet, har vi de bedste forudsætninger for at geare os til en mere teknologisk fremtid med f.eks. el- og selvkørende biler. Derfor skal vi digitalisere og optimere på tværs af den fysiske og digitale verden.

Hvad tilbyder vi?

I Semler Mobility Tech. er omgangstonen uformel og der er altid plads til et godt grin. Udfordringer tackler vi konstruktivt og der er plads til alle. Vores mantra er, at vi skal spille hinanden gode og sætte hinanden op til succes – det være sig både internt i afdelingen og tværorganisatorisk i Semler Gruppen. Vi vil byde dig velkommen med åbne og ventende arme og tilbyder dig rig mulighed for efteruddannelse til at styrke din viden og derved hjælpe dig, med at hjælpe os. Du får naturligvis en hjemmearbejdsplads, en pensionsordning, en sundhedsforsikring, gratis adgang til vores eget og helt nye træningscenter, et sundt arbejdsmiljø i vores helt nyrenoverede åbne kontorer og rig mulighed for at stifte bekendtskab med koncernens kerneprodukter via gode medarbejdertilbud.

Hvem søger vi?

Om du er nyuddannet eller har mange års erfaring – det er ikke afgørende for os. Det absolut vigtigste er, at du har lysten til at koordinere og løse en bred vifte af administrative opgaver samt at have ansvaret for at implementere vores nye Cookie løsning.

Du har, naturligvis, lyst til at være en del af et team, hvor vi altid har tid til at hjælpe hinanden. Det vil være en fordel, hvis du ikke er helt fremmed overfor CMS (Content Management System) og har lettere forståelse af f.eks. HTML, så du nemmere kan hjælpe dine kollegaer med at finde løsninger på de mindre udfordringer, der kan opstå fra dag til dag.

Vil du være med? 

Så vil vi glæde os til at høre fra dig. Vi afholder samtaler løbende, så søg allerede i dag. Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Thomas Hansen på +45 24404471.

Du ansøger via linket "Søg jobbet her".

Gem job

Semler Gruppen A/S
Publiceret: 16. juli 2021

Arbejdssted

Location Brøndby